Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over miljøgodkendelse til asfaltfabrik i Allerød Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Allerød Kommunes miljøgodkendelse af en asfaltfabrik, som blev meddelt den 4. marts 2019. Godkendelsen er givet med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 33. Virksomheden er placeret i et nyudlagt erhvervsområde i byzone, der er udlagt til erhvervsformål med særlige beliggenhedskrav samt transport- og distributionsvirksomheder. Nord for området ligger en motorvej og en by.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Allerød Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse af asfaltfabrikken. Afgørelsen er truffet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1 og Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klageberettigelse

Klagen blev indgivet den 31. marts 2019 af en omboende på vegne af tre grundejerforeninger, der repræsenterer 135 husstande. Klagen var underskrevet af formændene for grundejerforeningerne, og det blev anført, at fuldmagter kunne eftersendes på opfordring.

Sekretariatet for Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede gentagne gange om fremsendelse af fuldmagter fra de repræsenterede klagere, både skriftligt og telefonisk. Da fuldmagterne ikke blev fremsendt, anså nævnet klagen for at være indgivet af repræsentanten som klager.

Vurdering af individuel, væsentlig interesse

Nævnet vurderede, at klager ikke havde en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som krævet i Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2. En individuel, væsentlig interesse indebærer, at man skal være berørt af afgørelsen i en kvalificeret grad, og påvirkningen skal være mere udpræget end for en større personkreds. En rent ideel eller principiel interesse er ikke tilstrækkelig.

Nævnet lagde vægt på, at klagers ejendom ligger cirka 750 meter nord for virksomheden i et tæt bebygget boligområde, og at der er mindst 30 boliger mellem klagers ejendom og virksomheden. På baggrund heraf fandt nævnet, at klager ikke ville blive påvirket af afgørelsen på en måde, der var speciel i sammenligning med den påvirkning, som afgørelsen ville have for alle og enhver inden for en større personkreds.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen af klagen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.