Afgørelse om lovliggørende dispensation til glasværn i Jyllinge Nordmark

Roskilde Kommune meddelte den 12. april 2019 en byggetilladelse med lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 668, Jyllinge Nordmark, vedrørende et glasværn på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af ejendommens ejer den 9. maj 2019, primært med fokus på kommunens vilkår om fjernelse af en del af terrassebelægningen.

Ejendommens og bebyggelsens karakteristika

Ejendommen er beliggende på [adresse1], hvor huset er sammenbygget med nabohuset på [adresse2] og placeret i skel. Huset er opført i et skrånende terræn med en overetage og en mindre, forskudt underetage. Underetagen er delvist fritlagt mod vest, hvor der er etableret glaspartier fra gulv til loft. Oven på den vestligste del af underetagen er der en hævet terrasse med udgang fra overetagen, og langs kanten af denne terrasse er det omstridte glasværn etableret.

Plangrundlaget for området

Ejendommen var tidligere omfattet af lokalplan nr. 137, Boligområdet Jyllinge Nordmark, som bl.a. begrænsede bygninger til én etage uden mulighed for udnyttelig tagetage og fastsatte en maksimal bygningshøjde på 6 m og facadehøjde på 3,25 m. Ejendommen er nu omfattet af lokalplan nr. 668, Jyllinge Nordmark, vedtaget den 25. april 2018. Denne lokalplan tillader byggeri i delområde A1 (hvor ejendommen ligger) i 1 etage med udnyttet tagetage og fastsætter en maksimal bygningshøjde på 6,5 m og facadehøjde på 3,5 m målt fra færdigt terræn.

Forløbet op til kommunens afgørelse

Kommunen gav i 2015 byggetilladelse til et enfamiliehus og en carport, med et tillæg i 2015, der tillod en 7 m² hævet terrasse. I 2017 ansøgte ejeren om opsætning af et 1,02 m højt gennemsigtigt glasværn. Kommunen meddelte dispensation fra den dagældende lokalplans § 7.4 om afstand til skel. Glasværnet blev etableret langs kanten af underetagen helt ud til skel. En nabo påklagede kommunens afgørelse, og Planklagenævnet ophævede den 3. september 2018 kommunens dispensation, idet nævnet fandt, at glasværnet var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 7.4. Nævnet bemærkede dog, at det ikke havde taget stilling til, om glasværnet krævede dispensation fra andre bestemmelser, f.eks. om etageantal.

Roskilde Kommunes afgørelse

Roskilde Kommune traf den 12. april 2019 afgørelse om byggetilladelse med dispensation fra lokalplanens §§ 6.4 og 6.5 om etageantal og bygningshøjde til lovliggørelse af glasværnet, jf. Planloven § 19. Dispensationen blev givet på betingelse af, at terrassebelægningen, inklusive opbygning, på den del af arealet, der var placeret tættere på naboskel end 2,5 m, skulle fjernes, således at denne del fremstod som en tagflade. Kommunen begrundede dispensationen med, at glasværnet ikke ville medføre utilfredsstillende lysforhold for naboen, da det var gennemsigtigt, og arealet bag glasværnet på naboejendommen ikke blev anvendt til ophold. Kommunen lagde desuden vægt på, at arealet bag glasværnet på klagerens ejendom ikke var godkendt til ophold, og at der ved sammenbyggede enfamiliehuse må forventes større tolerance over for indbliksmuligheder. Kommunen vurderede også, at glasværnet ikke adskilte sig fra kvarterets udtryk med skrånende grunde og naturligt fremkommende to plan.

Klagerens indvendinger og kommunens bemærkninger

Klageren var uforstående over for kravet om fjernelse af terrassebelægningen på det areal, der ikke måtte bruges til ophold, og mente, at det udelukkende var et spørgsmål om belægningen på den del af taget, der ikke benyttes til terrasse. Klageren anførte, at en fjernelse ikke ville bevare helhedsbilledet, da der var vinduer fra gulv til loft med udsigt til belægningen. Klageren påpegede desuden, at naboejendommen selv havde en hævet terrasse tættere på skel end 2,5 m, hvilket klageren mente dannede præcedens. Kommunen havde ingen yderligere bemærkninger til klagen.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til glasværn. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om overensstemmelse med lokalplanen, overholdelse af forvaltningsretlige principper og kommunens mulighed for at stille vilkår i en dispensation. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.

Vurdering af etageantal og facadehøjde

Planklagenævnet vurderede, om bygningen fremstod som en to-etagers bygning eller en bygning i én etage med udnyttet tagetage i strid med lokalplanens § 6.4. Nævnet lagde vægt på underetagens fremtræden, herunder den fulde fritlægning mod vest og placeringen i terrænet, hvilket fik væsentlige dele af bygningen til at fremstå i to etager fra naboer mod nord og syd. De store glaspartier i fuld højde i både under- og overetagen bidrog til dette indtryk. Nævnet fandt, at glasværnet yderligere understøttede indtrykket af et byggeri, der var højere end én etage med udnyttet tagetage, og at dette var en planlægningsmæssigt relevant ændring, der krævede dispensation fra lokalplanens § 6.4 om etageantal, jf. Planloven § 19.

Vedrørende facadehøjden vurderede nævnet, at glasværnet var en del af facaden, da den vestlige side af bygningen med glasværnet udgjorde et væsentligt element i ejendommens visuelle udtryk og var synlig for forbipasserende på stranden. Da glasværnet var 0,3 m højere end tilladt efter lokalplanens § 6.5, krævede forholdet dispensation, jf. Planloven § 19.

Spørgsmålet om eksisterende lovligt forhold

Klageren gjorde gældende, at værnet var monteret efter en dispensation fra 2017, og at der dermed var tale om et eksisterende lovligt forhold. Planklagenævnet afviste dette, da kommunen tidligere kun havde truffet afgørelse om overensstemmelse med den tidligere lokalplans § 7.4 om afstand til skel, men ikke om andre bestemmelser som etageantal eller facadehøjde. Nævnet fandt, at ejendommen allerede inden etableringen af glasværnet fremstod i mere end én etage i strid med den dagældende lokalplans § 7.2. Desuden var facadehøjden med glasværnet 3,2 m, hvilket var 5 cm højere end det tilladte efter den dagældende lokalplans § 7.3. Der var derfor ikke tale om eksisterende lovlig anvendelse.

Vilkår og lighedsgrundsætningen

Kommunen kan stille vilkår i en dispensation fra en lokalplan, jf. Planloven § 55 forudsætningsvist. Vilkår skal være sagligt begrundede, have indholdsmæssig sammenhæng med dispensationen, være præcise og stå i et rimeligt forhold til det, der gives dispensation til (proportionalitetsprincippet). Planklagenævnet fandt, at vilkåret om at fjerne belægning, der er egnet til ophold, på den del af terrassen, som ikke må benyttes til ophold, var sagligt begrundet og proportionalt. Vilkåret var stillet, fordi etableringen af glasværnet helt ud til underetagens kant mod nord reelt gav mulighed for ophold tættere på skel end tilladt.

Vedrørende lighedsgrundsætningen påpegede klageren, at naboejendommen på [adresse2] også havde en hævet terrasse tættere på skel end 2,5 m, uden tilsvarende krav. Nævnet afviste dette, da kommunen havde oplyst, at arealet bag glasværnet på naboejendommen blev anvendt som adgangsareal/trappe, hvilket ikke var tilfældet i nærværende sag. Forholdene var således ikke i det væsentlige ens, og kommunen havde derfor ikke overtrådt lighedsgrundsætningen.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.