Ophævelse og hjemvisning af Landbrugsstyrelsens afslag på projektændring vedrørende renovering af stalde

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en ansøgning om projektændring vedrørende renovering af eksisterende stalde under ordningen Miljøteknologi. Sagen omhandlede en landbrugers ansøgning om tilskud til investering i miljøteknologi, oprindeligt indsendt i maj 2015 og tilrettet i september 2015, med tilsagn om tilskud i februar 2016. Sagen er behandlet efter Bekendtgørelse om modernisering af kvægstalde § 11, stk. 1, jf. Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.

Projektændringsansøgning og Landbrugsstyrelsens afslag

Klager ansøgte i september 2017 om en projektændring, der inkluderede nye bløde madrasser, LED-armaturer, kobørster og 16 kalvehytter indeholdende fire bokse. Efter yderligere tilretning i november 2018, hvor kalvehytterne stadig indgik, afslog Landbrugsstyrelsen ansøgningen den 5. marts 2019. Afslaget blev begrundet med, at "kalvehytter indeholdende fire bokse" ikke var omfattet af teknologilisten, jf. Bekendtgørelse om modernisering af kvægstalde § 11, stk. 1. Styrelsen anførte, at støtte ikke blev givet til mobile kalvehytter, og at pladser til kalve defineres som byggerier, ikke mobile hytter.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 14. marts 2019 med flere anbringender:

• Det fremgår ikke af lovgivningen, at uenighed om ét punkt kan tilsidesætte hele ansøgningen.
• Proceduren for projektændring var behørigt fulgt.
• Kalvehytter er accepteret i efterfølgende ansøgningsrunder og er en gængs indretning, der fremmer dyrevelfærd og sundhed.
• Problemet med mobilitet kunne løses ved at fiksere hytterne, hvilket ville gøre dem omfattet af bilag 1 i bekendtgørelsen.
• Tilskudsordningens formål er at fremme kalvenes dyrevelfærd og sundhed.

Klager vedlagde et notat fra SEGES Kvæg, der støttede brugen af mobile hytter og anførte, at afslag baseret på, at kalvehytter ikke er "byggeri", ikke stemmer overens med gældende praksis.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at kalvehytterne ikke var omfattet af teknologilisten, jf. bilag 1 i Bekendtgørelse om modernisering af kvægstalde. Styrelsen antog, at kalvehytterne var en forudsætning for anvendeligheden af de øvrige teknologier (madrasser, kobørster, LED-belysning), og at ansøgningen derfor ikke kunne godkendes i sin helhed. Styrelsen bemærkede desuden, at deres praksis ikke var ændret på baggrund af SEGES-notatet, og at et byggeri i ordningens definition ikke er mobilt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen med fokus på forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. marts 2019 var ugyldig, da den ikke opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Mangelfuld begrundelse

Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for afslaget på projektændring for teknologierne bløde madrasser, kobørster og LED-belysning. Afgørelsen begrundede alene afslaget med, at kalvehytterne ikke var omfattet af teknologilisten, jf. Bekendtgørelse om modernisering af kvægstalde § 11, stk. 1. Der var ingen angivelse af hjemmel for afslaget på de resterende teknologier. Nævnet understregede, at hjemmel og væsentlige faktiske oplysninger skal angives i selve afgørelsen, og at Landbrugsstyrelsens efterfølgende bemærkninger ikke kunne rette op på denne mangel.

Konkret og væsentlig retlig mangel

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at begrundelsesmanglen udgjorde en konkret og væsentlig retlig mangel. Afgørelsen manglede både hjemmel og tilstrækkelig redegørelse for afslaget på samtlige ansøgte teknologier, og det kunne ikke udelukkes, at dette havde haft betydning for afgørelsens resultat.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. marts 2019 om afslag på projektændring til renovering af eksisterende stalde under ordningen Miljøteknologi. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Nævnet bemærkede, at en hjemvisning på grund af formelle mangler ikke nødvendigvis betyder et andet resultat i den nye afgørelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.