Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til pavilloner og mandskabsvogne

Odense Kommune afslog den 27. marts 2019 en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til opførelse af seks pavilloner og to mandskabsvogne til beboelse på en landbrugsejendom i Sanderum. Ejendommen, der er på ca. 15,2 ha, driver et kartoffelpakkeri og ligger i landzone, delvist inden for skovbyggelinjen og i et område udpeget med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser og grøn struktur i kommuneplanen. Ifølge kommuneplanens retningslinjer skal det åbne land som hovedregel friholdes for bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for landbrug, skovbrug eller fiskeri, og i områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser gælder endnu strengere krav til byggeriets indpasning. Kommunen konstaterede ved syn i 2017 og 2019, at pavillonerne og mandskabsvognene, opført i 2005, blev brugt som helårsbolig for 14-17 ansatte i kartoffelpakkeriet. Kommunen begrundede afslaget med, at forholdet var i strid med Planloven § 1, Planloven § 35 og Planloven § 36, stk. 1, nr. 14, da boligerne ikke blev anset for erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom, og da ejendommen er under 30 ha. Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 24. april 2019 med påstand om, at pavillonerne og mandskabsvognene var lovlige efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 som driftsmæssigt nødvendige, eller alternativt at der skulle gives tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Klageren fremhævede, at beboerne var fastansatte, der arbejdede i treholdsdrift og kom fra Polen uden anden bolig, samt at placeringen ikke var forstyrrende for landskabet eller naboer. Klageren henviste desuden til planlovens ændrede formålsbestemmelse fra 2017, der skal skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst, og en tidligere afgørelse fra Planklagenævnet, Planklagenævnets afgørelse MAD2018.26, som støtte for sin sag. Kommunen fastholdt sin vurdering og anførte, at det primært handlede om etablering af nye boliger i det åbne land. Planklagenævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet stadfæstede Odense Kommunes afgørelse af 27. marts 2019 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til opførelse af pavilloner og mandskabsvogne til beboelse. Nævnet vurderede, at der var behov for en landzonetilladelse, da forholdet ikke faldt ind under undtagelserne i planloven. Ejendommen er under 30 ha, hvorfor bestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 14 om medhjælperboliger ikke fandt anvendelse. Nævnet fandt heller ikke, at pavillonerne og mandskabsvognene var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af ejendommen som landbrugsejendom i henhold til Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, idet et kartoffelpakkeri ikke blev anset for en jordbrugsrelateret aktivitet, og treholdsdrift ikke i sig selv medførte et nødvendigt behov for boliger på ejendommen. Sagen blev derfor vurderet som etablering af nye boliger i landzone. Nævnet lagde vægt på følgende hensyn i sin afgørelse: ### Planlægningsmæssige hensyn - Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. - Området er i kommuneplanen udlagt til landområde uden planlagt byudvikling eller erhvervsvirksomhed. - Området er udpeget med væsentlige landskabelige interesser, og kommuneplanens retningslinjer fastholder, at byggeri kun må gennemføres, hvis det er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af primære erhverv. ### Skovbyggelinjen - Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, hvilket yderligere begrænser mulighederne for bebyggelse. Nævnet fandt, at det forhold, at boligerne eventuelt ikke var synlige i omgivelserne, ikke kunne opveje de ovennævnte planlægningsmæssige hensyn. Den af klageren henviste sag var ikke sammenlignelig, da den omhandlede et specifikt behov relateret til en virksomheds drift. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.