Afslag på tilladelse til opsætning af nitratfilter stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes afslag på tilladelse til opsætning af et nitratfilter på et vandindvindingsanlæg på en ejendom i Allingåbro. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejer.

Sagens forhistorie og kommunens påbud

Norddjurs Kommune havde den 6. december 2017 meddelt ejeren påbud om permanent at ophøre med brug af drikkevandsboringen, sløjfe den og tilslutte sig et vandværk. Dette påbud var hjemlet i Vandforsyningsloven § 62, stk. 1, Vandforsyningsloven § 36 og Vandforsyningsloven § 29, stk. 3. Baggrunden for påbuddet var flere drikkevandsanalyser fra 1993, 2002, 2012 og 2017, som viste varierende, men forhøjede niveauer af coliforme bakterier og nitrat (op til 90,8 mg/l i den seneste analyse). Styrelsen for Patientsikkerhed havde udtalt, at sundhedsfare ikke kunne udelukkes. Kommunen anså det for udsigtsløst at opnå drikkevand af tilstrækkelig kvalitet fra boringen og henviste til kommunens vandforsyningsplan, som anbefaler tilslutning til vandværk ved kvalitetsproblemer.

Ansøgning om nitratfilter og kommunens afslag

Den 9. november 2018 ansøgte ejeren om tilladelse til opsætning af et nitratfilter som en midlertidig foranstaltning samt renovering af brønden for at fjerne bakterier. Norddjurs Kommune meddelte den 11. februar 2019 afslag på ansøgningen i medfør af Vandforsyningsloven § 21, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at det tidligere påbud om ophør med brug af anlægget fortsat var gældende, og at der derfor ikke kunne tillades ændringer. Kommunen havde indhentet en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ikke anbefalede udvidet vandbehandling, især for enkeltindvindere, på grund af risiko for brister i vandkvaliteten. Desuden henviste kommunen til en tidligere tilkendegivelse fra By- og Landsskabsstyrelsen fra 2008, der generelt frarådede nitratfiltre, samt til kommunens vandforsyningsplan, som fastslår, at drikkevandsforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand med kun simpel vandbehandling.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunens oprindelige påbud af 6. december 2017 var uhjemlet og bortfaldet, da Bekendtgørelse om drikkevand (bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017) fritog enkeltindvindere fra kvalitetskravene til drikkevand. Klageren mente, at kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgningen om nitratfilter, men alene baseret afslaget på generelle betragtninger og en vandforsyningsplan, der var under revision. Klageren oplyste desuden, at anlægget var blevet renoveret, hvilket forventedes at fjerne bakterier og potentielt reducere nitratindholdet. Klageren ønskede enten skærpet tilsyn med anlægget eller tilladelse til nitratfilter med serviceaftale.

Kommunens bemærkninger

Norddjurs Kommune fastholdt, at påbuddet af 6. december 2017 var hjemlet i Vandforsyningsloven § 62, stk. 1, da drikkevandet var sundhedsfarligt, og at en konkret vurdering af ansøgningen om nitratfilter var foretaget under inddragelse af relevante udtalelser og vandforsyningsplanen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes afgørelse af 11. februar 2019 om afslag på tilladelse til opsætning af nitratfilter på vandindvindingsanlægget.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at Norddjurs Kommunes oprindelige påbud af 6. december 2017 om ophør med brug af vandindvindingsanlægget ikke var påklaget inden for klagefristen. Derfor kunne nævnet kun behandle kommunens afgørelse af 11. februar 2019 vedrørende afslaget på tilladelse til nitratfilter.

Vurdering af ansøgning om nitratfilter

Opsætning af et nitratfilter betragtes som en væsentlig ændring eller udbedring af et vandindvindingsanlæg, der kræver tilladelse efter Vandforsyningsloven § 21, stk. 1. Nævnet lagde vægt på sin praksis, hvorefter der ved vurdering af videregående vandbehandling skal foretages en afvejning af princippet om uforurenet grundvand over for den private enkeltindvinders ret til rent drikkevand på økonomisk rimelige vilkår. En forudsætning for at tillade videregående vandbehandling er, at forureningens årsag er forsøgt fjernet, at der ikke er økonomisk rimelige alternativer til tilslutning til anden vandforsyning, og at behandlingsanlægget er egnet til at fjerne forureningen.

Nævnet var uenig med kommunens begrundelse for afslaget, som henviste til det fortsat gældende påbud om ophør med brug af anlægget. Nævnet fandt dog, at kommunens afgørelse indeholdt tilstrækkelige oplysninger til at stadfæste afslaget på et ændret grundlag.

Nævnets begrundelse for stadfæstelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Ejendommen er beliggende inden for et alment vandværks forsyningsområde, hvorfra der kan leveres vand på økonomisk rimelige vilkår.
• Afslaget er i overensstemmelse med Norddjurs Kommunes vandforsyningsplan, som som udgangspunkt ikke tillader vandbehandling med nitratfilter.
• Afslaget er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der ikke anbefaler vandbehandling med nitratfilter for enkeltindvindere.
• Grundvandsmagasinet i området er forurenet med nitrat fra dyrkede marker, og det er vurderet udsigtsløst at nedbringe nitratindholdet tilstrækkeligt ved ændringer på vandforsyningsanlægget. Klagerens renovering af anlægget kunne derfor ikke tillægges vægt i forhold til nitratproblematikken.

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.