Afvisning af klage over tillæg til Region Nordjyllands Råstofplan 2016 med udlægning af graveområde ved Vester Hassing

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Region Nordjyllands afgørelse af 26. februar 2019. Afgørelsen vedrørte vedtagelsen af tillæg nr. 1 til Region Nordjyllands Råstofplan 2016, som inkluderede udlægning af et 12 hektar stort graveområde ved Vester Hassing, delvist omfattende matrikel 1, Hassing ved adressen [adresse1]. Sagen blev behandlet i henhold til Råstoflovens § 5 a, jf. Råstoflovens § 13, stk. 1.

Klagen blev indgivet den 11. april 2019 af Grundvandssamarbejdet Hals. Klageren anførte primært, at tilladelsen til råstofgravning blev givet på et areal, der er udlagt som særligt drikkevandsområde. Dette ville ifølge klageren medføre en væsentlig reduktion af afstanden til grundvandsmagasinet, hvilket potentielt kunne fremskynde nedsivning af miljøfremmede stoffer og dermed gøre grundvandet uegnet til drikkevand.

Bekymringer vedrørende drikkevandsforsyning

Klageren fremhævede yderligere, at råstofindvinding inden for 320 meter fra Vester Hassing Vandværks indvindingsboringer kunne forhindre etablering af nye kildepladser inden for det særlige drikkevandsområde. Derudover blev det anført, at en eventuel udvidelse af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kunne pålægge vandværkerne at beskytte et område, hvor der allerede var meddelt tilladelse til råstofindvinding.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Region Nordjyllands afgørelse om udlægning af graveområdet Vester Hassing. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål, som nævnet kunne tage stilling til. Ifølge Råstoflovens § 13, stk. 1, 2. pkt. kan regionsrådets afgørelser om råstofplaner kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. I modsætning hertil kan nævnet ikke prøve skønsmæssige spørgsmål, som vedrører myndighedernes konkrete vurderinger og afvejninger af hensyn og interesser.

Nævnet vurderede, at klagen vedrørte den skønsmæssige vurdering af graveområdets placering i forhold til drikkevandsinteresser og grundvandsbeskyttelse i området. Da dette er et skønsmæssigt spørgsmål og ikke et retligt, kunne klagen ikke realitetsbehandles.

Gebyr og endelighed

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Råstoflovens § 43, stk. 1.