Fortolkning af værnetingsaftale (Bruxelles IIa) ved forældres afkald på arv for et mindreårigt barn i udlandet (C-565/16)

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Eirinodikeio Lerou (fredsdommeren på Leros, Grækenland) om fortolkningen af kompetencereglerne i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (Bruxelles IIa-forordningen), specifikt artikel 12, stk. 3, litra b), om aftale om værneting i sager vedrørende forældreansvar.

Ægteparret Alessandro Saponaro og Kalliopi-Chloi Xylina, som har sædvanligt opholdssted i Italien sammen med deres mindreårige barn, indgav en anmodning til en græsk ret om retslig tilladelse til, at barnet kunne give afkald på en arv efter sin morfar. Morfaren boede og døde i Grækenland, hvor arvens aktiver og en tilknyttet gældsrisiko også befandt sig.

Det centrale spørgsmål for den græske ret var, om den havde kompetence til at behandle sagen, da barnets sædvanlige opholdssted ifølge forordningens hovedregel er i Italien. Kompetencen skulle i så fald bero på, om forældrenes valg af den græske ret udgjorde en gyldig værnetingsaftale i henhold til forordningens undtagelsesbestemmelse.

Sagens genstand og Forordningens anvendelse

Domstolen fastslog indledningsvis, at selvom sagen formelt vedrører arv (som er undtaget fra forordningen), handler anmodningen om tilladelse til afkald om forvaltning og disponering over barnets formue. Dette er en foranstaltning til beskyttelse af barnet og falder derfor ind under forordning nr. 2201/2003 som en sag vedrørende forældreansvar (artikel 1, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra e)).

Domstolen konkluderede, at den kompetence, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, litra b), i forordning nr. 2201/2003, kan anerkendes af den græske ret, hvis alle betingelser er opfyldt, herunder accept af alle parter og hensyntagen til barnets bedste.

Fortolkning af acceptbetingelserne

• Utvetydig accept fra forældre: Forældrenes fælles indgivelse af anmodningen ved den græske ret udgør deres utvetydige accept af værnetinget.

• Begrebet »alle parter i sagen«: Domstolen fastslog, at en anklager (Public Prosecutor), som ifølge national lovgivning er part i sagen og varetager barnets bedste, også er en »part i sagen« som omhandlet i artikel 12, stk. 3, litra b).

• Betingelser for anklagerens accept: Hvis anklageren gør indsigelse mod værnetingsvalget efter sagens anlæg, er betingelsen om accept fra alle parter ikke opfyldt. Foreligger en sådan indsigelse derimod ikke, kan denne parts accept betragtes som stiltiende, og betingelsen om utvetydig accept kan anses for opfyldt.

Vurdering af barnets bedste