Stadfæstelse af dispensation til opførelse af saunahus inden for strandbeskyttelseslinjen i Guldborgsund Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til opførelse af et saunahus med tilhørende faciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen i Guldborgsund Kommune. Sagen vedrører en ejendom ud for Nysted Markjorder, beliggende ved Nysted Nor.

Ejendommen og det ansøgte projekt

Arealet, hvor saunahuset ønskes etableret, ligger på den sydøstlige del af Lolland direkte ud til Nysted Nor. Det er et umatrikuleret område ved den gamle kalkværksbro, syd for Nysted, og er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Området er et åbent, grønt rekreativt område med offentlig adgang til den eksisterende badebro. Det er også beliggende inden for Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand.

Kystdirektoratet meddelte den 22. februar 2019 foreningen Nysted Sauna og Havbad dispensation til at opføre et saunahus på 50 m2 med en tilknyttet træterrasse på 30 m2 samt en rampe til handicapadgang. Projektet blev reduceret i størrelse efter dialog med Kystdirektoratet. Saunahuset skal indrettes med omklædning, toiletfaciliteter og en sauna og skal benyttes til vinter- og havbadeaktiviteter. Placeringen er få meter fra vandet og i tilknytning til den eksisterende badebro.

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet vurderede, at saunahuset er omfattet af den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 5, da anlægget opføres i overensstemmelse med en lokalplan, der tillader en bygning på op til 100 m2. Direktoratet anså anlægget for at være et mindre anlæg, der opføres i tilknytning til et eksisterende anlæg. Kystdirektoratet fandt desuden, at der ikke var væsentlige landskabelige eller naturbeskyttelsesmæssige interesser, der talte imod projektet, og at det ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og anførte, at saunahuset ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, da et 50 m2 stort saunahus ikke kan betegnes som "mindre faciliteter", og fordi det ikke opføres i tilknytning til et "eksisterende anlæg". Klager mente, at bestemmelsen skulle fortolkes indskrænkende.

Klager fremhævede desuden, at:

• Saunahuset bør placeres længere væk fra kysten, f.eks. ved parkeringspladsen i lokalplanens område B.
• Projektet vil påvirke en vigtig raste- og fourageringslokalitet for andefugle, svaner og gæs.
• Saunahuset vil fremstå skæmmende i kystlandskabet på grund af sin størrelse og kystnære placering.
• En dispensation vil skabe en uheldig præcedensvirkning.
• Projektet har en kommerciel karakter, hvilket ikke er hensigten med den lempeligere dispensationsadgang.

Kystdirektoratets og ansøgers bemærkninger

Kystdirektoratet fastholdt, at placeringen ikke ville påvirke kystlandskabet negativt, da projektet var reduceret i størrelse. De bemærkede, at opremsningen af "eksisterende anlæg" i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, ikke er udtømmende, og at den eksisterende cykel- og gangsti måtte anses for omfattet. Direktoratet vurderede, at bygningen ikke ville påvirke rastende fugle, og at præcedensvirkningen var begrænset.

Ansøger anførte, at der allerede er et eksisterende offentligt rekreativt anlæg med høfde og badebro, samt en vejnedkørsel i nærheden. De påpegede, at fuglene er vant til menneskelig færdsel, og at en placering længere væk fra kysten ville udelukke dårligt gående personer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til opførelse af et saunahus mv. inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 5, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Nævnets vurdering af strandbeskyttelseslinjen

Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen for at friholde kystområderne mod indgreb. Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, hvilket administreres meget restriktivt. Dog giver Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, en lempeligere dispensationsadgang for mindre faciliteter til klubber, foreninger og institutioner, hvis de opføres i tilknytning til eksisterende anlæg og er omfattet af en lokalplan.

Flertallets begrundelse for stadfæstelse

Et flertal på fire af nævnets medlemmer fandt, at det ansøgte var omfattet af den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5. Flertallet lagde vægt på, at saunahuset er en mindre facilitet, der ønskes opført i tilknytning til den eksisterende kalkværksbro og cykel- og gangsti samt parkeringsfaciliteter. De vurderede, at projektet ikke stred mod naturmæssige eller landskabelige interesser, især da det blev henstillet, at saunahuset udføres i diskrete naturfarver. Et medlem af flertallet fremhævede desuden, at etablering af handicapvenlige faciliteter generelt er mere pladskrævende.

Mindretallets begrundelse for afslag

Et mindretal på tre af nævnets medlemmer fandt, at et saunahus på 50 m2 med en terrasse på ca. 30 m2 overstiger, hvad der kan anses for "mindre faciliteter" i naturbeskyttelseslovens forstand. Mindretallet mente desuden, at det ansøgte ikke udgjorde et "særligt tilfælde" i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, der kunne begrunde en dispensation. De lagde vægt på, at saunahuset med sin størrelse og kystnære placering ville fremstå dominerende og meget synligt i det åbne og ubebyggede kystlandskab.

Vurdering af Natura 2000-område

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter ville påvirke Natura 2000-område nr. 173 væsentligt. Nævnet lagde vægt på, at området i forvejen er præget af menneskelig aktivitet, herunder campingplads og badning, og at vandfuglene på udpegningsgrundlaget ikke vurderes at være truede.