Stadfæstelse af påbud om destruktion af fødevarer pga. manglende sporbarhed

Sagen omhandler en virksomhed i Københavns Kommune, der fik et påbud om destruktion af fødevarer fra Fødevarestyrelsen. Dette påbud blev udstedt, fordi virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for en række fødevarer under et kontrolbesøg den 20. februar 2019. De manglende dokumenter vedrørte specifikke varianter af chokolade og slik fra forskellige producenter.

Fødevarestyrelsen beslaglagde de pågældende fødevarer og gav virksomheden 24 timer til at fremskaffe den manglende sporbarhedsdokumentation. Virksomhedens ejer oplyste, at dokumenterne lå hos revisoren, men kunne ikke fremskaffe dem inden for den givne frist.

Opfølgende kontrol og destruktion

Ved et opfølgende kontrolbesøg den 25. februar 2019 kunne virksomheden fortsat ikke fremvise den nødvendige dokumentation. Fødevarestyrelsen udstedte derfor et mundtligt påbud om destruktion af fødevarerne, som blev udført under besøget. Påbuddet blev efterfølgende fremsendt skriftligt den 28. februar 2019. Fødevarestyrelsen begrundede påbuddet med, at manglende sporbarhed udgør en risiko for forbrugernes sundhed, da det umuliggør fastlæggelse af fødevarernes oprindelse og en eventuel tilbagetrækning.

Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Virksomhedens ejer påklagede afgørelsen den 17. marts 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at næsten alle fakturaer var fremvist, og at det kun var fakturaer for slik, der manglede. Klager bemærkede også, at fristen på 24 timer var for kort, og at der fortsat blev ledt efter de manglende fakturaer. Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at fødevarerne allerede var destrueret, og at klager heller ikke i forbindelse med klagen havde dokumenteret sporbarheden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 25. februar 2019 om påbud om destruktion af fødevarer. Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, som kræver, at fødevarevirksomheder skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare, og stille disse oplysninger til rådighed for myndighederne.

Begrundelse for stadfæstelse

Nævnet vurderede, at et påbud om destruktion var en nødvendig og passende foranstaltning for at sikre overholdelsen af fødevarelovgivningen og beskyttelsen af menneskers sundhed. Dette er i overensstemmelse med Fødevarelovens § 52, stk. 1, der giver Fødevarestyrelsen beføjelse til at meddele påbud for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen.

Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Virksomheden kunne ikke fremvise sporbarhedsdokumentation for 8 varianter af chokolade, 5 varianter af slikposer og 5 varianter af chokoladeplader.
• Virksomheden havde oplyst, at dokumentationen for de pågældende varer var bortkommet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede, at virksomheden ikke var i stand til at identificere fødevarernes oprindelse. Dette indebar en risiko for forbrugernes sundhed, da fødevarernes opbevaringsforhold var uklare, og en effektiv tilbagetrækning ville være umulig. Nævnet fandt ikke, at Fødevarestyrelsens praksis med at give en 24-timers frist for eftersendelse af dokumentation ved førstegangsforseelser stred imod fødevareforordningens artikel 18, stk. 2.