Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. februar 2019 om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder. Klageren havde i støtteårene 2017 og 2018 ansøgt om grundbetaling og grøn støtte for et mindre areal, end klageren havde betalingsrettigheder til. Landbrugsstyrelsen inddrog syv betalingsrettigheder svarende til 4,75 ha med henvisning til, at klageren to år i træk havde uudnyttede betalingsrettigheder, hvilket er i strid med reglerne.
Klageren anførte i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, at betalingsrettighederne var solgt i forbindelse med udarbejdelse af markplan for støtteåret 2019, da klageren blev opmærksom på overskuddet.
Landbrugsstyrelsen oplyste, at klageren i 2017 ansøgte om støtte til 161,75 ha, men rådede over 167,42 ha betalingsrettigheder. I 2018 ansøgte klageren om 161,85 ha, stadig med 167,42 ha betalingsrettigheder. Dette resulterede i uudnyttede betalingsrettigheder på 5,25 ha i 2017 og 4,75 ha i 2018. Styrelsen henviste til, at uudnyttede betalingsrettigheder i to på hinanden følgende år inddrages til den nationale reserve i henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013. Styrelsen bemærkede desuden, at der ikke var indsendt et skema til varig overdragelse af betalingsrettighederne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2 til at omfatte afgørelsens overensstemmelse med forvaltningslovens begrundelseskrav og inddragelsen af klagers betalingsrettigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. februar 2019 ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Dette skyldtes, at styrelsen henviste til en ophævet bekendtgørelse som hjemmel for inddragelsen. Selvom Landbrugsstyrelsen efterfølgende henviste til den korrekte hjemmel i indstillingsbrevet til nævnet, kunne dette ikke ændre på, at den korrekte hjemmel skulle have været angivet i selve afgørelsen. Nævnet vurderede dog, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da den ikke påvirkede afgørelsens resultat eller klagerens forståelse af afgørelsen.
Nævnet lagde til grund, at klageren i støtteårene 2017 og 2018 havde registrerede betalingsrettigheder svarende til 167,42 ha, men kun anmeldte henholdsvis 161,75 ha og 161,85 ha til grundbetaling og grøn støtte. Dette medførte uudnyttede betalingsrettigheder svarende til 5,57 ha over to år. I henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1 skal et tilsvarende antal betalingsrettigheder inddrages, hvis en landbruger to år i træk har uudnyttede betalingsrettigheder. Nævnet bemærkede, at inddragelsen alene vedrørte 4,75 ha, da den resterende mængde hidrørte fra delvist udnyttede betalingsrettigheder.
Det forhold, at klageren måtte have solgt sine uudnyttede betalingsrettigheder i forbindelse med udarbejdelse af markplan for 2019, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet lagde vægt på, at inddragelsen skete på baggrund af den manglende udnyttelse i støtteårene 2017 og 2018, og at dette allerede i sig selv var tilstrækkelig grund til inddragelse efter bekendtgørelsens bestemmelser. Nævnet henviste desuden til Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 7, stk. 2 vedrørende frister for Fællesskemaet.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra februar 2016 vedrørende nedsættelse af direkte arealstøtte for 2015 og inddragelse af betalingsrettigheder. Klager havde oprindeligt ansøgt om grundbetaling og grøn støtte for i alt 301,86 hektar, herunder mark 6-3 på 6,78 hektar, som var anmeldt som "permanent græs og kløver uden norm".
Landbrugsstyrelsen gennemførte en fysisk kontrol i oktober 2015, hvor det blev konstateret, at mark 6-3 ikke opfyldte aktivitetskravet, da arealet ikke fremstod tæt og lavt, og afgræsningen ikke havde været tilstrækkelig. Styrelsen dokumenterede dette med fotos.
Klager gjorde indsigelse mod kontrolresultatet og oplyste, at mark 6-3 havde været afgræsset af 11 ammekøer med kalve samt en tyr i perioden 1. maj til 26. juni 2015, svarende til et græsningstryk på 1,77 storkreaturer pr. hektar. Klager anførte, at den nedbørsrige og kølige sommer i 2015 havde medført usædvanligt gode vækstvilkår for græs, hvilket gjorde det vanskeligt at vurdere tilstrækkelig afgræsning pr. 15. september. Klager mente, at marken burde godkendes, og at betalingsrettighederne ikke burde inddrages.
Regeringens ekspertudvalg for kulstoffangst og -lagring anbefaler, at flere bruger dyrkningsformer som regenerative metoder til at drive landbrug i fremtiden. På den måde bliver kulstof fanget og lagret i jorden, hvilket styrker landets klimaindsats. Godt, at der nu kommer bud på, hvordan landbruget kan udlede mindre CO2, når jorden bliver dyrket, siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart.
Der er store potentialer i græs. Græs, kløver og grønne afgrøder skal fylde meget mere på de marker, der skader vandmiljøet mest. For mere græs kan reducere udvaskningen af kvælstof og reducere CO2-udledningen, er anbefalingen fra Ekspertudvalget for kaskadeudnyttelse.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin vurdering og traf afgørelse om at nedsætte det støtteberettigede areal til grundbetaling til 293,41 hektar. Dette skyldtes, at mark 6-3 (6,78 ha) og mark 14-1 (0,44 ha) ikke opfyldte aktivitetskravet, og dele af mark 32-0 blev underkendt. Styrelsen anvendte en administrativ sanktion, hvor det støtteberettigede areal blev nedsat med det dobbelte af arealafvigelsen (7,58 ha), hvilket resulterede i et endeligt støtteberettiget areal på 278,25 hektar. Desuden inddrog styrelsen overskydende betalingsrettigheder svarende til 8,81 hektar, som ikke var udnyttet i 2015, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 21, stk. 3 og 4 og præmis 33 i præamblen til Forordning (EU) nr. 629/2014.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra 2015 og 2016 vedrørende nedsættelse af dire...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
