Afgørelse om økologisk arealtilskud - tilsagnstype 37 - manglende begrundelse

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 28. januar 2019, som ændrede klagerens ansøgning om økologisk arealtilskud for mark nr. 3-0 og 4-0 fra tilsagnstype 37 (tillæg for reduceret kvælstoftilførsel) til tilsagnstype 36 (basistilskud). Klageren anmodede i Fællesskema 2018 om udbetaling af tilskud efter tilsagnstype 37 for de to forpagtede marker, som tidligere var omfattet af basistilskud uden tillæg for reduceret kvælstoftilførsel.

Baggrund for tilsagnene

NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) meddelte i 2016 og 2017 de tidligere overdragere femårige tilsagn om økologisk arealtilskud, som udelukkende omfattede basistilskud (tilsagnstype 36). Disse tilsagn indeholdt ikke tillæg for reduceret kvælstoftilførsel. Klageren overtog bedrifterne via producentskifteerklæringer i marts 2018, hvilket Landbrugsstyrelsen godkendte i april 2018 og januar 2019. Det fremgik af godkendelserne, at de overdragne tilsagn kun omfattede basistilskud.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at vedkommende i god tro ansøgte korrekt om tillæg for reduceret kvælstoftilførsel for mark nr. 3-0 og 4-0. Klageren mente, at tillægget var knyttet til bedriften som helhed, og da klageren allerede modtog dette tillæg for andre marker, burde de nye marker også omfattes. Klageren henviste til telefonisk bekræftelse fra Landbrugsstyrelsen og tillid til systemets skemakontrol, som ikke blokerede for ansøgningen, hvilket yderligere bekræftede klagerens opfattelse af korrekt udfyldelse.

Landbrugsstyrelsens begrundelse

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at de overdragne tilsagn ikke omfattede tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, og at tillægget er knyttet til enkeltarealer, selvom forpligtelsen om kvælstofbegrænsning gælder for hele bedriften. Styrelsen anførte, at systemets kontrol alene er vejledende, og at den fejlagtige anmodning om udbetaling af tillægget først kunne konstateres ved en efterfølgende materiel kontrol af Fællesskemaet. Styrelsen henviste til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, artikel 4, som grundlag for ændringen af tilsagnstypen, idet de anså klagerens indberetning som en fejl.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om overholdelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger, herunder forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsesmangel i Landbrugsstyrelsens afgørelse

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 28. januar 2019 ikke opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Styrelsen havde begrundet ændringen af tilsagnstypen med, at indberetningen var en "fejl" i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, artikel 4. Denne artikel tillader korrektion af indlysende fejl, forudsat at støttemodtageren har handlet i god tro.

MFKN vurderede, at der var uoverensstemmelse mellem sagens faktiske oplysninger og styrelsens begrundelse. Klageren havde bevidst ansøgt om tilsagnstype 37 og mente sig berettiget hertil, hvilket indikerer, at det ikke var en fejl fra klagerens side, og at klageren dermed ikke var i god tro om en eventuel fejl. Derfor fandt nævnet, at kriterierne for at foretage korrektion efter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, artikel 4, ikke var opfyldt, da der hverken var tale om en fejl eller god tro fra klagerens side.

Konklusion og hjemvisning

MFKN vurderede, at uoverensstemmelsen mellem sagens faktiske oplysninger og styrelsens begrundelse udgjorde en konkret og væsentlig retlig mangel, som ikke kunne undskyldes. På denne baggrund ophævede MFKN Landbrugsstyrelsens afgørelse af 28. januar 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen ved en ny afgørelse skal vurdere klagerens mulighed for at opnå tilskud efter tilsagnstype 36, når klageren bevidst har søgt om tilskud efter tilsagnstype 37. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.