Afslag på anmodning om genoptagelse af sag om lovliggørende dispensation til udhus

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 2. november 2018 afgørelse om at stadfæste Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til et udhus på ca. 32 m² inden for strandbeskyttelseslinjen på [Matr. 1] Reersø by, Kirke Helsinge. Samtidig ophævede nævnet Kystdirektoratets dispensation til et reduceret udhus på ca. 14 m².

Ejendommens ejer anmodede den 7. marts 2019 MFKN om at genoptage behandlingen af klagesagen. Begrundelsen var, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som dokumenterede, at der siden starten af 1960'erne havde været et udhus på den pågældende placering.

Ejers argumenter for genoptagelse

Ejeren henviste til en BBR-meddelelse fra april 1980, der registrerede et udhus på 14 m², og anførte, at størrelsesangivelser dengang ofte var unøjagtige. Det blev også fremført, at udhuset var svært at se på ældre luftfotos med ringe opløsning på grund af overgroning og nedfaldne grene. Ejeren oplyste, at udhuset var genopført tre gange med 20-25 års interval. Desuden blev der henvist til et skråfoto fra 1971, der angiveligt viste et større udhus på mindst 25 m², samt luftfotos fra 1993 og 1999, der tydeligt viste udhuset. Endelig blev der fremlagt udtalelser fra personer, der bekræftede tilstedeværelsen af et udhus i 1960'erne.

Kystdirektoratets oprindelige afgørelse

Kystdirektoratet havde meddelt afslag på dispensation til bibeholdelse af det eksisterende udhus på ca. 32 m² i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 65b, stk. 1 jf. Naturbeskyttelsesloven § 15. Samtidig blev der meddelt dispensation til et udhus på maksimalt 14 m². Kystdirektoratet opmålte udhuset til ca. 32 m² på luftfoto og antog, at det var opført omkring 2001. Der var ingen tidligere dispensationer i arkivet.

Kystdirektoratet vurderede, at arealet var en lovligt eksisterende have, da det havde fremstået som sådan siden 1. januar 1968. De henviste til Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, som tillader mindre anlæg og skure på op til 10 m² i lovligt etablerede haver, men fandt, at denne bestemmelse ikke kunne anvendes, da det ansøgte udhus var langt større end 10 m². På grund af størrelsen var udhuset omfattet af en meget restriktiv praksis inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet meddelte afslag på det 32 m² store udhus, men gav dispensation til et udhus på maksimalt 14 m², da det ikke kunne udelukkes, at det nuværende udhus havde erstattet en tidligere, mindre bygning på 14 m² som registreret i BBR.

Miljø- og Fødevareklagenævnets oprindelige afgørelse

MFKN stadfæstede Kystdirektoratets afslag på dispensation til det 32 m² store udhus og ophævede dispensationen til det reducerede udhus på 14 m². Nævnet lagde til grund, at der tidligere var etableret en carport på 14 m², men vurderede, at den nuværende bygning var en nyopførelse, da den ikke fremgik af fotos fra 1989, 1995 eller 1999, og først var synlig i 2002. Da bygningen havde været fjernet i mindst 13 år og var dobbelt så stor som den oprindelige, var der ikke tale om genopførelse. Nævnet fandt ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til hverken 28 m² (32 m² inkl. tagudhæng) eller 14 m².

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

MFKN fandt, at der med anmodningen om genoptagelse ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der kunne begrunde en genoptagelse af klagesagen. Nævnet lagde vægt på, at anmodningen om genoptagelse omhandlede forhold, som tidligere havde indgået i sagens behandling. Der var således ikke grundlag for at ændre vurderingen af, at udhuset skulle behandles som en nyopførelse inden for strandbeskyttelseslinjen.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Sagen blev stadfæstet ved Retten i Lyngbys dom af 28. september 2020.