Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til gyllebeholder - Tønder Kommune

Tønder Kommune meddelte den 5. marts 2019 landzonetilladelse til etablering af en gyllebeholder, en forplads og en overkørsel på matrikel [matrikel1]. Danmarks Naturfredningsforening klagede den 29. marts 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet de navnlig anførte, at gyllebeholderen ville skæmme det åbne landskab væsentligt, og at placeringen ikke var tilstrækkelig driftsmæssigt begrundet. Planklagenævnet modtog klagen den 3. april 2019.

Området og den ansøgte ejendom

Sagen vedrører en landbrugsejendom uden beboelse på 14,8 ha, beliggende i landzone på adressen [vejnavn1], 6780 Skærbæk. Ejendommen, der ifølge matrikelinfo består af matriklerne [matrikel1], [matrikel2], [matrikel3], [matrikel4], [matrikel5] og [matrikel6], ligger i et område udpeget som økologisk forbindelse og grænser op til et bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede en gyllebeholder på 4.000 m3 med en maksimal højde på 2,5 m, placeret på matrikel [matrikel1]. Gyllen skulle udbringes på seks arealer, hvoraf de fleste tilhørte ansøgerens ejendomme, mens ét areal tilhørte en anden ejer. Derudover blev der ansøgt om en 10 m bred overkørsel og en forplads på 600 m2.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen gav landzonetilladelse den 5. marts 2019 i henhold til Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 36, stk. 2, med visse vilkår. Kommunen vurderede, at gyllebeholderen var erhvervsmæssigt nødvendig for bedriftens drift som landbrugsejendom, der omfattede ca. 200 ha markbrug med korn- og majsdyrkning. Ansøgeren modtog gylle fra fire kvægbrug i området, som skulle spredes på de ansøgte arealer. Kommunen havde ingen indvendinger mod overkørslen, forudsat at forpladsen blev befæstet. Vedrørende beskyttede arter vurderede kommunen, at projektet ikke ville medføre negativ påvirkning, da der ikke skete ændring i arealanvendelse eller etablering af anlæg, der kunne påvirke arterne.

Klagerens anbringender og kommunens bemærkninger

Klageren fremhævede, at gyllebeholderens placering frit på en mark ville skæmme landskabet væsentligt. Det blev også anført, at ansøgerens gård lå 600 m fra den ansøgte placering, og at den decentrale placering ikke var tilstrækkeligt driftsmæssigt begrundet. Klageren udtrykte desuden bekymring for, at tilladelsen kunne bane vej for fremtidige udvidelser. Kommunen svarede, at eventuelle fremtidige udvidelser ville blive behandlet konkret i hvert enkelt tilfælde og havde ingen yderligere bemærkninger til klagen.

Planklagenævnet ophæver Tønder Kommunes afgørelse af 5. marts 2019 om landzonetilladelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets kompetence og undtagelser fra landzonetilladelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Som udgangspunkt kræver ny bebyggelse i landzone tilladelse fra kommunen, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der findes dog undtagelser, herunder byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende landbrugsejendom, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Andre undtagelser findes i Planloven § 5 u, Planloven § 37 og Planloven § 38.

Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed for husdyranlæg

Planklagenævnet fastslår, at en gyllebeholder er et husdyranlæg i planlovens forstand. Efter en lovændring i 2017 kan den erhvervsmæssige nødvendighed for landbrugsbedrifter vurderes ud fra en samlet bedrift, men denne mulighed gælder ikke for husdyranlæg. For husdyranlæg skal vurderingen af den erhvervsmæssige nødvendighed udelukkende ske ud fra den enkelte landbrugsejendom (den matrikulært afgrænsede ejendom), jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Dette understøttes af Højesterets dom af 10. november 2015 og forarbejderne til planloven, som henviser til gylletanke og stalde som husdyranlæg. Tilforpagtede arealer kan derfor ikke indgå i vurderingen af, om et husdyranlæg er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom. Definitionen af en landbrugsbedrift findes i Landbrugsloven § 2, stk. 3.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Nævnet konstaterede, at Tønder Kommune i sin vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed havde inddraget arealer tilhørende andre ejendomme ([adresse1], [adresse2], [adresse4] og [adresse5]), ud over den matrikulært afgrænsede ejendom, som matrikel [matrikel1] indgår i. Da dette er i strid med princippet om, at vurderingen for husdyranlæg skal ske ud fra den enkelte landbrugsejendom, fandt Planklagenævnet, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet har ikke foretaget en separat vurdering af forpladsen og overkørslen, da disse betragtes som en del af det samlede projekt, og har heller ikke foretaget en førsteinstansvurdering af muligheden for at give landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Afgørelse og bemærkninger til fornyet behandling

Planklagenævnet ophæver Tønder Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Kommunen skal i den nye behandling tage stilling til, om landzonetilladelse kan gives efter Planloven § 35, stk. 1 under hensyntagen til landzonereglerne. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.