Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 262 vedrørende bebyggelsesprocent på [adresse2], Roskilde

Roskilde Kommune meddelte den 4. marts 2019 dispensation fra lokalplan nr. 262 til overskridelse af bebyggelsesprocenten på en ejendom beliggende på [adresse2], [matrikel1]. Dispensationen vedrørte opførelse af en kirkebygning på [adresse1].

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 262, vedtaget den 26. juni 1991, med det formål at fastlægge muligheden for opførelse af en kirkebygning, anvendelse af eksisterende bebyggelse til bolig- og institutionsformål samt principper for adgangs- og parkeringsforhold. Lokalplanens § 5.1 fastsætter, at bebyggelsesprocenten for området ikke må overstige 35. Desuden regulerer lokalplanen ny bebyggelses placering, etageantal og taghældning, samt krav til tilkørsel, parkering og friarealer.

Ansøgning og nabohøring

Ejendommens ejer ansøgte den 29. november 2018 om tilladelse til at nedrive en eksisterende 1-plans bygning og opføre en ny 1½-plans bygning med møderum, køkken, toiletter, værelser og opholdsrum. Derudover ansøgtes om en tilbygning til et eksisterende caféområde. Kommunen orienterede naboerne den 12. december 2018 om projektet, herunder at det krævede dispensation fra lokalplanens § 5.1, da bebyggelsesprocenten ville stige til 40.

Naboernes indsigelser

Den 11. januar 2019 indsendte naboerne en indsigelse mod projektet. De anførte, at dispensationen ville være i strid med lokalplanens oprindelige formål, som var at fastholde områdets villakarakter og sikre tilstrækkelige parkeringsarealer ved at nedsætte bebyggelsesprocenten fra 40 til 35. Klagerne frygtede, at den forhøjede bygning ville medføre tab af morgensol og øget indblik til deres haver. De udtrykte også bekymring for, at udvidelsen ville muliggøre en mere intensiv udnyttelse af ejendommen, herunder erhvervsmæssig udlejning, hvilket ville øge den allerede betydelige trafikale belastning i området.

Ejers og kommunens svar

Ejeren oplyste den 27. februar 2019, at projektets hovedformål var at skabe en mere hensigtsmæssig indretning for eksisterende menighedsaktiviteter, og at udlejning kun skete til personer med tilknytning til menighedsarbejdet. Roskilde Kommune traf den 4. marts 2019 afgørelse om dispensation. Kommunen vurderede, at overskridelsen af bebyggelsesprocenten ikke var i strid med lokalplanens formål, da projektet ikke ville ændre områdets karakter, og de eksisterende parkeringsforhold fortsat ville være tilstrækkelige. Kommunen anførte desuden, at den nye bygning i 1½ etage var i overensstemmelse med lokalplanen og områdets karakter, og at den ikke ville medføre væsentlige indbliksgener eller skyggevirkninger for naboerne.

Klagen til Planklagenævnet

Naboerne klagede den 29. marts 2019 til Planklagenævnet. Klagen fokuserede på, at dispensationen til overskridelse af bebyggelsesprocenten var i strid med lokalplanens principper, og at til- og ombygningen ville medføre gener for naboerne. De fremhævede, at bebyggelsesprocenten var principiel og fastsat specifikt for ejendommen for at bevare områdets karakter og sikre parkering. Klagerne anførte, at den markante udvidelse på 347 m² (26,4 %) ville give mulighed for flere og større arrangementer, hvilket ville øge ulemperne. De påpegede også, at tilbygningen reducerede friarealet, og at parkeringsforholdene allerede var utilstrækkelige. Endelig anførte de, at bygningens højde og bredde ville medføre unødig skygge og virke voldsom i forhold til det tilstødende caféområde.

Planklagenævnet behandlede klagen over Roskilde Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 262.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til kommunens skønsmæssige afgørelser, herunder om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, eller om der potentielt kan opstå gener og ulemper på grund af øget anvendelse.

Friarealer og parkeringsarealer

Klagerne anførte, at der ikke kunne gives dispensation til indgreb i grønne områder og friarealer, og at tilbygningen reducerede friarealet. Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde truffet afgørelse efter lokalplanens bestemmelser om friarealer/grønne områder, og at der ikke var en direkte sammenhæng mellem bebyggelsesprocent og friarealer. Nævnet kan kun behandle klager over forhold, der er omfattet af den påklagede afgørelse, og kunne derfor ikke tage stilling til dette spørgsmål. Tilsvarende kunne nævnet ikke tage stilling til klagernes anbringender om parkeringsarealer, da kommunen alene havde truffet afgørelse om bebyggelsesprocent og ikke om parkeringspladser.

Mulighed for dispensation fra lokalplanens principper

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur, men som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Planklagenævnet vurderede, at den bebyggelsesregulerende bestemmelse i lokalplanens § 5.1 om bebyggelsesprocent ikke er en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens formålsbestemmelse ikke specifikt henviser til de bebyggelsesregulerende bestemmelser, og at bestemmelserne i øvrigt ikke er af en sådan karakter, at de kan anses for at være en del af planens principper.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes afgørelse af 4. marts 2019 om dispensation fra lokalplan nr. 262 til overskridelse af bebyggelsesprocenten. Dette betyder, at kommunens afgørelse gælder. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.