Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til maskinhal/udhus i Tårnby Kommune

Tårnby Kommune traf den 25. februar 2019 afgørelse om, at en maskinhal/udhus på 108 m2 på ejendommen [adresse1] var i strid med lokalplan nr. 56, landdistriktet omkring [vejnavn1]. Kommunen gav samtidig afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til forholdet. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 14. marts 2019. Klageren anførte, at kommunens afgørelse var truffet på et forkert grundlag, da der ikke var andre bygninger på ejendommen, der kunne anvendes til det ansøgte formål. Klageren oplyste desuden, at den ansøgte maskinhal subsidiært kunne opdeles i en garage på 50 m2 og en åben hal på 58,3 m2. Kommunen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at det er grundejerens ansvar at holde BBR opdateret, og at BBR registrerede andre bygninger på ejendommen. Kommunen bemærkede også, at en maskinhal eller lade ville kunne betragtes som en nødvendig del af ejendommens drift, hvis ejendommen var en landbrugsejendom, og i så fald ville byggeriet ikke kræve landzonetilladelse. Kommunen vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en tilladelse til det ansøgte byggeri.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er beliggende på [matrikel1], [adresse1] og er omfattet af lokalplan nr. 56, landdistriktet omkring [vejnavn1]. Lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 fastlægger, at området skal sikre fortsat jordbrugsformål, at der kun opføres bygninger til jordbrugsformål, og at de miljømæssige og landskabelige kvaliteter bevares. Ifølge lokalplanens § 2.2 ligger ejendommen inden for et lokalområde, der er forbeholdt til fortsat jordbrugsformål. Lokalplanens § 3.2 præciserer, at disse ejendomme kun må anvendes til landbrug, gartneri m.v., og at bebyggelse kun må opføres med henblik på dette formål.

Ansøgning og kommunens begrundelse

Ansøgningen om landzonetilladelse vedrørte en allerede opført, uisoleret maskinhal på 108 m2, opført i stålspær med grå trapezbeklædning og sort ståltag. Selvom hallen ikke aktuelt blev anvendt, var det oplyst, at den skulle bruges til maskinhal og/eller opbevaring af foder til får. Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte ikke tjente et landbrugsmæssigt formål og dermed stred mod lokalplanens § 3.2. Desuden vurderede kommunen, at hallens størrelse (108 m2) var meget stor i forhold til ejendommens anvendelse som almindelig boligbebyggelse i landzone, og at der fandtes andre bygninger på ejendommen til det ansøgte formål. Kommunen henviste til praksis i landzoneadministrationen, som tilsiger, at der som udgangspunkt ikke bør gives tilladelse til bygninger, der væsentligt overstiger 50 m2, og ikke til bygninger over 100 m2, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, hvilket ikke var tilfældet her.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Tårnby Kommunes afgørelse. Nævnet fastslog, at det alene kunne tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kunne kun behandle den konkrete påklagede afgørelse af 25. februar 2019 og ikke klagerens subsidiære forslag om opdeling af maskinhallen.

Overensstemmelse med lokalplan og krav om dispensation

Planklagenævnet bemærkede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Lokalplanens § 3.2 fastsætter, at ejendommen er forbeholdt til fortsat jordbrugsformål, og at bebyggelse kun må opføres med henblik på dette formål. Da der ikke forelå konkrete oplysninger om anvendelse til landbrug, gartneri eller lignende, fandt nævnet, at maskinhallen/udhuset ikke var i overensstemmelse med lokalplanen. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun gives i ganske særlige tilfælde, hvis anvendelsen ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte.

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte maskinhal/udhus på 108 m2, som var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3.2, ikke havde karakter af en anvendelse, der lå meget tæt på det tilladte. Nævnet fandt derfor, at kommunen ikke ville kunne give dispensation fra lokalplanen til opførelse af maskinhallen/udhuset, jf. Planloven § 19. Da det ansøgte ikke kunne realiseres efter den nugældende lokalplan, fandt Planklagenævnet ikke anledning til at tage stilling til, om det ansøgte kunne være undtaget fra krav om landzonetilladelse, eller om der ville kunne gives landzonetilladelse.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Tårnby Kommunes afgørelse af 25. februar 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke gav klageren medhold eller ændrede afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.