Afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 23, Søsum, til udstykning af ejendom og opførelse af bolig på [adresse1]

Sagen omhandler Egedal Kommunes afslag af 18. december 2018 på dispensation fra lokalplan nr. 23, Søsum, Bevaring og udvikling, til udstykning af en landbrugsejendom på [adresse1] samt opførelse af en bolig på 250 m2. Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom uden beboelse på 21,5 ha og ligger i landzone inden for lokalplanens delområde B4.

Planklagenævnet modtog den 20. marts 2019 en klage over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på, at kommunen angiveligt havde fortolket lokalplanens bestemmelser forkert, og at en lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 23 har til formål at muliggøre genanvendelse af nedlagte landbrugsbygninger og at imødegå miljøkonflikter ved at sikre etablering af ikke-generende virksomheder og beskyttelse af nye boliger mod støj. Området er udlagt til landsbyformål, herunder landbrug, boliger og lettere erhverv.

For delområde B4 fremgår det, at der kan etableres og udstykkes to nye enfamilieboliger, forudsat at den eksisterende, overflødiggjorte landbrugsbygning forinden er fjernet. Specifikt fastsætter lokalplanens Lokalplan nr. 23 § 3.11, at delområde B4 først kan tages i brug til boligformål, når den eksisterende landbrugsbygning er nedrevet og landbrugspligten ophævet. Desuden fastslår Lokalplan nr. 23 § 4.1 et generelt forbud mod udstykning inden for delområde B, dog med undtagelser i Lokalplan nr. 23 § 4.3, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tillade udstykning til to fritliggende enfamilieboliger, hvis den eksisterende landbrugsbygning på ejendommen er nedrevet. Kortbilag 4 viser udstykningsprincippet for delområde B4, hvor to eksisterende landbrugsbygninger – en maskinhal og en fjerkræstald – er indtegnet.

Det ansøgte og kommunens afslag

Ansøgningen omhandlede en principiel tilladelse til at udnytte og udstykke den første af de to mulige udstykninger i delområde B4. Dette indebar udstykning af den østlige ejendom på ca. 1.425 m2 og nedrivning af den eksisterende fjerkræstald på dette areal med henblik på opførelse af en ny bolig på op til 250 m2.

Egedal Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at det ansøgte krævede dispensation fra lokalplanens Lokalplan nr. 23 § 3.11 og Lokalplan nr. 23 § 4.3. Kommunen anførte, at lokalplanen ikke specificerede, hvilken af de to landbrugsbygninger der skulle nedrives, men at hensigten med lokalplanen var at forebygge miljøkonflikter ved at sikre, at maskinhallen fjernes før udstykning til nye boliger. Kommunen vurderede, at fjerkræstalden ikke medførte væsentlig risiko for miljøkonflikter, og at en fjernelse af denne bygning derfor ikke ville ændre afgørelsen. Kommunen fastholdt, at det ansøgte ville stride mod lokalplanens intentioner om at forebygge miljøkonflikter, hvis maskinhallen ikke blev nedrevet.

Klagerens og kommunens argumenter

Klageren argumenterede for, at lokalplanens formålsparagraf i Lokalplan nr. 23 § 1 om genanvendelse af landbrugsbygninger og imødegåelse af miljøkonflikter ikke understøttede kommunens krav om nedrivning af maskinhallen. Klageren mente, at lokalplanen måtte forstås således, at den landbrugsbygning, der lå på den specifikke grund, der skulle bebygges, skulle fjernes. Klageren henviste til, at lokalplanbestemmelser skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves, og at det ansøgte var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 23 § 4.3, da det ikke var et krav, at begge bygninger nedrives.

Kommunen fastholdt, at maskinhallen skulle nedrives, før området kunne tages i brug til boligformål. Kommunen erkendte, at lokalplanens Lokalplan nr. 23 § 3.11 og Lokalplan nr. 23 § 4.3 var uklart formuleret, da fokus under udarbejdelsen af lokalplanen alene havde været på at fjerne maskinhuset, som tidligere havde forårsaget gener for naboerne. Kommunen understregede, at selvom lokalplanen ikke var 100% tydeligt formuleret, var kommunen i sin ret til at give afslag for at fastholde lokalplanens formål om at modvirke risiko for miljøkonflikter. Kommunen henviste desuden til, at Lokalplan nr. 23 § 4.3 er en kompetencenorm, der kræver en konkret vurdering, og at det ansøgte også krævede tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, hvor kommunen ligeledes kan give afslag ud fra en planmæssig begrundelse.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Egedal Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 23 til udstykning og opførelse af bolig. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af lokalplanbestemmelser

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter dispensation. En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves. En bestemmelse kan være formuleret som en kompetencenorm, der giver kommunen mulighed for at fravige en hovedregel efter en konkret vurdering. Kommunens udnyttelse af en kompetencenorm skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og Planloven § 20 om forudgående naboorientering.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens Lokalplan nr. 23 § 4.1 fastsætter et forbud mod udstykning inden for delområde B, men at Lokalplan nr. 23 § 4.3 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige denne hovedregel. Nævnet opfattede Lokalplan nr. 23 § 4.3 som en kompetencenorm, hvilket betyder, at udstykning af ejendommen kræver tilladelse/dispensation efter lokalplanen.

Klarhed af lokalplanbestemmelsen

Planklagenævnet fandt, at Lokalplan nr. 23 § 4.3, 1. pkt. er tilstrækkeligt klart og præcist formuleret til at kunne håndhæves. Nævnet lagde vægt på, at det klart fremgår af bestemmelsen – sammenholdt med Lokalplan nr. 23 § 4.1 – at udstykning af delområdet kræver kommunens tilladelse.

Kommunens skønsmæssige vurdering

Kommunens afgørelse om, hvorvidt den ønsker at give dispensation fra lokalplanens Lokalplan nr. 23 § 4.3, er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Kommunen havde således hjemmel til at give afslag på dispensation. Da det ansøgte forudsatte dispensation fra Lokalplan nr. 23 § 4.3, og da kommunen ikke ønskede at dispensere, fandt Planklagenævnet ikke anledning til at tage stilling til, om det ansøgte var i strid med lokalplanens Lokalplan nr. 23 § 3.11.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse af 18. december 2018 om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 23 til udstykning af ejendom og opførelse af bolig. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.