Afslag på lovliggørende landzonetilladelse til tennisbane på beskyttet hede

Norddjurs Kommune meddelte den 11. februar 2019 en lovliggørende landzonetilladelse til en tennisbane på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening den 5. marts 2019. Klagen omhandlede primært brud på naturbeskyttelsesloven, uklarhed om tilladelsens omfang og præcedensvirkning. Klageren anmodede om hjemvisning af sagen til fornyet behandling for at sikre overholdelse af officialprincippet og behandling efter både planloven og naturbeskyttelsesloven.

Området og ejendommen

Ejendommen ligger i landzone nord for Glesborg By og er bebygget med et sommerhus og et udhus. Tennisbanen er placeret på [matrikel1], som delvist er registreret som beskyttet hede i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen og er udpeget som naturbeskyttelsesområde i kommuneplan 2017 for Norddjurs Kommune, hvor levesteder for vilde dyr, planter og svampe skal bevares og forbedres.

Forløbet før kommunens landzonetilladelse

Norddjurs Kommune havde den 15. januar 2019 udstedt et påbud om reetablering af hede på [matrikel1] efter Naturbeskyttelsesloven § 3, da etableringen af tennisbanen blev anset for at være i strid med bestemmelsen. Påbuddet indeholdt vilkår om, at der ikke måtte foretages yderligere rydninger, og at arealet skulle henligge som naturområde. Kommunen vurderede dog, at det ikke var nødvendigt at fjerne grus og sand fra arealet, da substratet ikke adskilte sig væsentligt fra naturlig hede. Kommunen anførte desuden, at boldspil havde været sædvanlig praksis før 1992, og at tennisnettet og hegnet blev betragtet som værende af underordnet betydning for naturbeskyttelsen.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Ejendommens ejer ansøgte den 29. januar 2019 om landzonetilladelse til tennisbanen, der er cirka 240 m2, anlagt med grus og sand, og forsynet med net. Kommunen traf den 11. februar 2019 afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse. Kommunen begrundede tilladelsen med, at gruset og sandet ikke adskilte sig væsentligt fra naturlig hede, og at planter hurtigt etablerer sig på lignende underlag. Kommunen vurderede, at naboorientering ikke var nødvendig, da banen havde eksisteret i cirka 10 år uden klager.

Klagen og bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening udtrykte uforståenhed over den lovliggørende tilladelse og mente, at sagen åbenlyst drejede sig om brud på Naturbeskyttelsesloven § 3. Klageren påpegede, at kommunens afgørelse var uklar med hensyn til retablering og at et 4-5 meter højt net omkring banen var et markant fremmedelement med risiko for fuglekollisioner. Klageren frygtede desuden en uhensigtsmæssig præcedensvirkning. Kommunen fastholdt, at sagen var behandlet efter både Naturbeskyttelsesloven § 3 og Planlovens § 35, og mente, at Planklagenævnet burde afvise klagen, da den primært omhandlede naturbeskyttelsesloven. Ansøgeren anførte, at tennisbanen var anlagt løbende siden 2007, at området tidligere var sprunget i krat, og at fangnettet ikke var stationært og derfor ikke til gene for dyr.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet foretager en fuld prøvelse af både retlige og skønsmæssige spørgsmål i sager om landzonetilladelser. Nævnet afviste kommunens påstand om, at klagen skulle afvises, da den indeholdt klagepunkter vedrørende landzonetilladelsen, som lå inden for nævnets kompetence. Nævnet understregede, at det alene tog stilling til kommunens lovliggørende landzonetilladelse og ikke afgørelser efter naturbeskyttelsesloven.

Generelt om landzonetilladelser

I landzone kræves der tilladelse fra kommunen for ændret anvendelse af ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for primære erhverv. I sager om lovliggørelse vurderes forholdet som ved forudgående ansøgninger, og der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fastslog, at anlæg af en tennisbane med grusbelægning og net udgør en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet fandt, at der bør gives afslag på den lovliggørende landzonetilladelse. Dette skyldes, at det ansøgte er i strid med de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne, især hensynet til naturmæssige og landskabelige beskyttelsesinteresser. Nævnet lagde afgørende vægt på, at der er tale om anlæg af en privat tennisbane på et naturareal, som er udpeget som naturbeskyttelsesområde i kommuneplanen og er en del af en større hede i tilknytning til skov. Desuden indgik det i vurderingen, at en tilladelse kunne skabe en uhensigtsmæssig præcedensvirkning for lignende private projekter i naturområder. Kommunens vurdering af, at gruset ikke skulle fjernes, og at nettet var af underordnet betydning for naturbeskyttelsen, kunne ikke føre til en landzonetilladelse i strid med landzonereglerne.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ændrer Norddjurs Kommunes afgørelse af 11. februar 2019 om lovliggørende landzonetilladelse til en tennisbane på ejendommen [adresse1], [matrikel1], til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.