Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om bortfald af økologisk arealtilskud grundet mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. februar 2019, som medførte bortfald af tilsagn om økologisk arealtilskud og tilbagebetaling af tilskud for støtteårene 2015-2017. Landbrugsstyrelsen havde i 2015 meddelt et 5-årigt tilsagn om økologisk arealtilskud for blandt andet mark nr. 16-0 på 2,19 ha, gældende fra 1. september 2014 til 31. august 2019.

Baggrund for Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klager ikke havde indberettet 0,29 ha af tilsagnsarealet i Fællesskema 2018. Dette førte til bortfald af tilskud for det pågældende areal for resten af tilsagnsperioden og et tilbagebetalingskrav på 1.191,90 kr. for tidligere udbetalt tilskud. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 2, nr. 2, Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 3, og Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 4.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at reduktionen i det anmeldte areal skyldtes overdragelse af 2.888 m² af mark nr. 16-0 pr. 1. marts 2018. Klageren forventede ikke, at der skulle laves en producentskifteerklæring, da arealet ikke var solgt til en producent. Klageren blev først opmærksom på dette krav i forbindelse med en telefonsamtale med Landbrugsstyrelsen den 18. februar 2019 og indsendte en producentskifteerklæring den 19. februar 2019, underskrevet af både klager og erhverver.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at tilsagnshavere har pligt til at underrette styrelsen, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt, herunder ved arealoverdragelse. Styrelsen modtog ikke rettidig meddelelse om overdragelsen og anså den indsendte producentskifteerklæring for at være for sent modtaget. Styrelsen bemærkede desuden, at det er klagerens eget ansvar at være bekendt med betingelserne for tilsagn, herunder kravet om rettidig indgivelse af en producentskifteerklæring ved arealoverdragelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. februar 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til forholdet vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, om begrundelse og derfor var ugyldig.

Nævnet vurderede, at der var uoverensstemmelse mellem sagens faktiske oplysninger og de oplysninger, som Landbrugsstyrelsen havde lagt til grund for sin afgørelse. Styrelsen havde begrundet bortfaldet med, at klager ikke indberettede tilsagnsarealet i Fællesskema 2018, med henvisning til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 2, nr. 2. Imidlertid rådede klager ikke over arealet ved fristens udløb for indgivelse af Fællesskema 2018, jf. Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 7, da det var overdraget pr. 1. marts 2018. Betingelsen for at anmode om tilskud for arealet i støtteåret 2018 var dermed ikke opfyldt, jf. Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 29, stk. 2.

Nævnet konkluderede, at denne uoverensstemmelse udgjorde en konkret og væsentlig retlig mangel, og at der ikke var undskyldende omstændigheder, der talte for at opretholde afgørelsen.

Nævnets øvrige bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet pålagde Landbrugsstyrelsen at sikre korrekt hjemmel for den konkrete overtrædelse og træffe afgørelse ud fra de foreliggende oplysninger i sagen ved den fornyede behandling. Nævnet bemærkede desuden, at Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 33, stk. 3, alene er hjemmel for bortfald af tillæg i tilfælde, hvor overtrædelsen vedrører forpligtelser, der særskilt gælder for et tillæg.