Afslag på dispensation til brolagt plads ved fredet fortidsminde stadfæstet

Sagen omhandler en klage over Slots- og Kulturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation til en brolagt plads på et fredet fortidsminde, Christiansholms Batteri, i Gentofte Kommune. Ejendommen er beliggende på en del af batteriets 700 meter lange voldlinje fra 1887.

Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse

Slots- og Kulturstyrelsen meddelte den 10. januar 2019 afslag på lovliggørende dispensation til den brolagte plads, da den blev anset for at skade fortidsmindets overflade og den samlede oplevelse af anlægget. Styrelsen påbød samtidig, at arealet skulle reetableres som græs eller armeret græs. Afgørelsen var baseret på, at arealet oprindeligt var græsdækket, og at en tidligere dispensation til en faskine på stedet var givet på vilkår om, at græsplænen skulle genetableres.

Klagens indhold

Ejendommens ejer klagede den 5. februar 2019 over afgørelsen. Klager anførte, at et mindre areal på 2-3 meter ud for en dør i garagen altid havde været brolagt, og ønskede derfor at bevare denne del af belægningen. Klager accepterede at fjerne resten af brostenene. Klager begrundede desuden behovet for pladsen med parkerings- og trafiksikkerhedshensyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse. Nævnet lægger til grund, at der i henhold til Museumsloven § 29 e, stk. 1, er et forbud mod at ændre tilstanden af fredede fortidsminder. Formålet er at beskytte dem mod ødelæggelse og sikre, at deres oprindelige funktion kan forstås.

Nævnets vurdering

Dispensation fra dette forbud kan kun gives i særlige tilfælde, jf. Museumsloven § 29 j, stk. 1, og praksis er meget restriktiv. Nævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde.

Nævnet konstaterede ud fra luftfotos, at en mindre stenbelagt plads (ca. 2x2 m) havde eksisteret siden 2006, men fandt det ikke dokumenteret, at den havde været der så længe, at klager havde en berettiget forventning om, at forholdet var lovligt.

Nævnet vurderede, at de kulturhistoriske interesser i at bevare fortidsmindet vejede tungere end klagers interesse i at bevare den brolagte plads. Belægningen blev anset for at forringe forståelsen af batteriets funktion som militæranlæg. En dispensation ville desuden kunne skabe uønsket præcedens.

Endelig bemærkede nævnet, at Slots- og Kulturstyrelsens påbud om reetablering med f.eks. armeret græs giver klager mulighed for fortsat at anvende arealet til parkering. Da klager ikke fik medhold, tilbagebetales klagegebyret ikke.