Afslag på genoptagelse af sag om retablering af terræn i Fredericia Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede den 6. juni 2018 Fredericia Kommunes afgørelse af 18. oktober 2016. Kommunen havde fundet, at der på afgørelsestidspunktet ikke var grundlag for at meddele påbud om retablering af terræn på en specifik matrikel.

Ejendommens ejer anmodede den 6. januar 2019 MFKN om at genoptage behandlingen af klagesagen. Begrundelsen var, at nævnet i sin afgørelse af 6. juni 2018 ikke havde forholdt sig til klagen, som omhandlede misligholdelse af en tinglyst servitut for flere matrikler.

Ejendommens forhold og servitut

Klager ejer en matrikel, der støder op til den matrikel, hvor terrænændringen er sket. Der er en tinglyst servitut fra 1952 på klagers matrikel. Tværs over de to matrikler ligger et dræn, der afvander flere ejendomme, og en brønd er placeret vest for matrikelskellet.

Fredericia Kommunes oprindelige afgørelse

Fredericia Kommune traf den 18. oktober 2016 afgørelse om ikke at meddele påbud efter Vandløbslovens § 54 a om retablering af terrænet i slugten på den pågældende matrikel. Kommunen vurderede, at det tidligere ulovlige forhold om en terrænændring var lovliggjort af ejeren. Dette skyldtes terrænopmålinger, der viste, at terrænniveauet var genskabt den 5. september 2016, svarende til terrænkoterne fra en højdemodel fra 2007. Kommunen fastslog, at det var 2007-niveauet, der skulle genoprettes, og at en yderligere sænkning af terrænet, foretaget den 5. oktober 2016, ikke kunne håndhæves efter Vandløbslovens § 6, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets oprindelige afgørelse

MFKN stadfæstede Fredericia Kommunes afgørelse den 6. juni 2018. Nævnet konstaterede, at den aktuelle situation skulle sammenlignes med data fra den digitale højdemodel fra 2007, og at terrænniveauet var genskabt den 5. september 2016. Selvom faldet på terrænet var ændret en smule, blev det vurderet at være af underordnet betydning for afvandingen på klagers matrikel. MFKN vurderede desuden, at den tinglyste servitut ikke kunne føre til et andet resultat, da aftalen var af privatretlig karakter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har afslået anmodningen om genoptagelse af klagesagen.

En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der sandsynligvis ville have ændret sagens udfald, eller hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen, eller hvis der er sket væsentlige nye retlige forhold.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

MFKN fandt, at anmodningen om genoptagelse ikke påviste fejl ved sagens behandling eller fremkom med nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der kunne begrunde en genoptagelse. Nævnet lagde vægt på, at anmodningen omhandlede et forhold (den tinglyste servitut), som allerede var indgået i sagens tidligere behandling.

Nævnet understregede, at den servitut, klager henviste til, bygger på en privat aftale mellem parterne. Klager kan derfor ikke støtte ret på servitutten i forhold til Vandløbslovens bestemmelser. MFKN fastslog, at Fredericia Kommune, som vandløbsmyndighed, alene har hjemmel til at træffe afgørelse efter Vandløbsloven. Hvis klager ønsker at påberåbe sig aftalen over for naboen, skal spørgsmålet indbringes for domstolene ved et civilt søgsmål.

Afgørelse og gebyr

Som følge af afgørelsen om at afslå genoptagelse tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.