Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af enfamilieshus i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune afslog den 29. januar 2019 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus og genopførelse af en garage på ejendommen [adresse1]. Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 6. februar 2019, idet klagen navnlig omhandlede en påstået byggeret baseret på, at der havde ligget et hus på ejendommen i over 200 år, samt at klageren havde betalt skat af en bolig på ejendommen.

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen, beliggende i landzone, er registreret som en ubebygget grund på 1,2 ha og er ikke en landbrugsejendom. Tidligere har der været en bolig, der i en periode blev anvendt som sommerhus. Ejendommen ligger i et naturområde med spredt bebyggelse, hvor nærmeste naboer er beliggende mellem ca. 375 m og 585 m væk.

I Holbæk Kommunes kommuneplan 2017 er ejendommen udpeget som naturbeskyttelsesområde og bevaringsværdigt landskab. Dele af ejendommen ligger desuden i et særligt værdifuldt landbrugsområde. Kommuneplanens retningslinjer 4.1.4 og 6.1.1 fastslår, at der i værdifulde landskaber som udgangspunkt kun må opføres bebyggelse, der er nødvendig for landbruget eller bidrager til landskabsoplevelsen, og at særligt værdifulde landbrugsområder skal friholdes for aktiviteter, der ikke understøtter jordbrugserhvervet.

Ansøgningens indhold og kommunens begrundelse

Ansøgningen fra december 2018 omhandlede opførelse af et 205 m2 lavenergihus i 2 etager samt genopførelse af en 80 m2 garage. Bygningerne skulle opføres i hvidmalede mursten med sorte betontagsten.

Kommunen begrundede afslaget med, at den tidligere bolig, som i 2004 fremstod intakt, havde fået taget til at falde sammen i 2008 og fremstod som en ruin indtil 2013, hvor den blev jævnet med jorden. Kommunen vurderede derfor, at ejendommen var en ubebygget jordlod uden en byggeret. Kommunen lagde vægt på, at nye boliger fortrinsvis skal placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer eller planlagte områder, og at en tilladelse kunne skabe uheldig præcedens og tilsidesætte landskabelige hensyn i henhold til planloven.

Klagerens og kommunens yderligere bemærkninger

Klageren fastholdt, at der var en 200-årig præcedens for placeringen af et hus, og at dele af det gamle hus stadig stod, med etableret adgang til vand, elektricitet og renovation. Klageren anførte også, at der blev betalt ejendomsskat af det "eksisterende hus". Klageren henviste til tidligere ansøgninger i 2006/2007 og 2011, hvor kommunen afviste projekter, men ikke genopførelse som sådan.

Kommunen bekræftede, at den i 2011 havde besigtiget ejendommen og fundet taget faldefærdigt, men ydervæggene intakte. Kommunen oplyste, at bygningen var revet ned i 2013. Kommunen fastholdt sin praksis om, at byggeretten bortfalder, hvis en bolig er i så ringe stand, at den betragtes som en ruin. Kommunen kunne ikke inddrage skattebetaling i sin vurdering.

Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus og genopførelse af en garage. Nævnet vurderede sagen i henhold til Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Vurdering af genopførelse

Planklagenævnet fandt ikke, at der var tale om genopførelse af en bolig. Nævnet lagde vægt på, at den oprindelige bolig siden 2013 kun havde bestået af ydervægge efter en brand og fremstod som en ruin. Desuden var ansøgningen om genopførelse indgivet 5-6 år efter branden, hvilket overskred den rimelige tidsfrist på ca. 3 år, der normalt anvendes i praksis for genopførelse af nedbrændte eller ødelagte huse. Ansøgningen skulle derfor vurderes som en nyopførelse af et enfamilieshus i landzone.

Vurdering af nyopførelse

Nævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til opførelse af det nye enfamilieshus. Dette skyldes, at en tilladelse ville være i modstrid med landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om opførelse af et fritliggende enfamilieshus på en ubebygget ejendom i et uplanlagt område uden for kommuneplanens rammer. Hensynet til at undgå præcedensvirkning blev også tillagt vægt.

Irrelevante hensyn

Planklagenævnet bemærkede, at klagerens betaling af en højere ejendomsskat og ejendommens værdi i relation til bebyggelsesmuligheder ikke er hensyn, der kan varetages efter planlovens regler, og kunne derfor ikke føre til et andet resultat.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.