Afgørelse om afslag på genoptagelse af sag vedrørende afslag på dispensation til tilbygning

Planklagenævnet traf den 26. september 2018 afgørelse i en sag vedrørende Gentofte Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 324 til opførelse af en tilbygning på en ejendom. Kommunen havde afslået ansøgningen, da de vurderede, at bebyggelsesprocenten overskred lokalplanens grænse på 25 %. Denne beregning inkluderede kælderarealet, som var opgjort efter et princip ("princip 2"), hvor alle arealer med forbindelse til en fritlagt kælderfacade medregnes i etagearealet.

Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens beregningsmetode var i strid med reglerne for beregning af etageareal fastsat i Bygningsreglement 2010 bilag 1. Dette blev anset for en væsentlig retlig mangel, der gjorde afgørelsen ugyldig, da en korrekt beregning potentielt kunne føre til et andet resultat, herunder at tilbygningen var umiddelbart tilladt.

Gentofte Kommune anmodede den 21. december 2018 om genoptagelse af sagen. Kommunen anførte primært, at nævnets afgørelse indeholdt en udokumenteret oplysning om etageareal fra kælderetagen (4 m²), og at nævnets vejledning henviste til en afgørelse og en SBI-anvisning (SBI-anvisning nr. 125), der teknisk adskilte sig væsentligt fra den aktuelle sag.

Planklagenævnet har pligt til at vurdere en anmodning om genoptagelse, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Uenighed i nævnets fortolkning eller praksis er ikke tilstrækkelig grund til genoptagelse.

Vurdering af sagsbehandlingsfejl

Kommunen hævdede, at nævnets afgørelse indeholdt en udokumenteret oplysning om 4 m² etageareal fra kælderetagen, hvilket kommunen opfattede som en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Planklagenævnet afviste dette, idet nævnets afgørelse var baseret på, at kommunens beregningsmetode var i strid med Bygningsreglement 2010 bilag 1, og ikke på konkrete oplysninger om kælderarealet. Nævnet bemærkede, at henvisningen til de 4 m² stammede fra kommunens egne bemærkninger til klagesagen, og at nævnet ikke havde forholdt sig til korrektheden heraf. Desuden var sagen hjemvist til kommunen for at sikre en korrekt og dokumenteret opgørelse af kælderens etageareal, eventuelt med en IBS-attest som nævnt i Bygningsreglement 2015 § 1.3.1, stk. 4.

Vurdering af nævnets vejledende bemærkninger

Kommunen anførte, at nævnets vejledning henviste til en afgørelse (Statsforvaltningens afgørelse i sagsnummer 2016 – 42248) og en SBI-anvisning (SBI-anvisning nr. 125), der teknisk adskilte sig væsentligt fra den aktuelle sag. Planklagenævnet præciserede, at vejledende bemærkninger ikke er en del af selve afgørelsen og derfor ikke umiddelbart kan give anledning til genoptagelse. Nævnet uddybede, at henvisningen alene havde til formål at forklare begrebet "omgivende terræn" i relation til beregning af etageareal i kælderniveau, som beskrevet i Bygningsreglement 2010 A.2.2.3, stk. 3, litra b. Nævnet understregede, at kommunen ved den fornyede behandling af sagen skulle anvende det bygningsreglement, der var gældende ved lokalplanens vedtagelse (BR10), og ikke det nugældende bygningsreglement (BR18).

Afgørelse

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at genoptage sagen. Planklagenævnets afgørelse af 26. september 2018 står således fortsat ved magt. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har genoptaget sagen eller ændret den oprindelige afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.