Planklagenævnets afgørelse i sag om etagebyggeri og dispensation på [A2], Esbjerg

Esbjerg Kommune traf den 30. november 2018 afgørelse om, at opførelsen af et etagebyggeri i 5 etager på ejendommen [A2], 6700 Esbjerg, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 01-090-0004. Senere, den 17. december 2019, gav kommunen dispensation fra lokalplanen til etablering af en udvendig trappe i forbindelse med byggeriet.

Klagen og de rejste spørgsmål

Tre naboer til byggeriet klagede over kommunens afgørelser. Planklagenævnet behandlede en række spørgsmål, herunder:

• Om byggeriet var umiddelbart tilladt i henhold til Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 8.8 og § 9.1.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til Planlovens § 19.
• Om reglerne for naboorientering i Planlovens § 20 var overholdt.
• Om reglerne for partshøring i Forvaltningslovens § 19 var overholdt.
• Om kommunens skønsmæssige vurdering var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn.
• Om der forelå myndighedspassivitet.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse i henhold til officialprincippet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kunne kun behandle retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende:

• Erstatning.
• Delegation af kommunal kompetence.
• Kommunens tilsynspligt (henviste til Ankestyrelsen).
• Aftale om ansvarsfraskrivelse (tidligere afgjort som uden for nævnets kompetence).
• Forholdet til almenboligloven.
• Forholdet til byggelovgivningen (henviste til Byggeklageenheden).

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne, hvilket betyder, at Esbjerg Kommunes afgørelser forbliver gældende.

Svalegange og lokalplanens overholdelse

Nævnet vurderede, at svalegangene på bygningens nordlige facade var i overensstemmelse med lokalplanens § 8.8, jf. § 8.10, som tillader svalegange i let konstruktion at overstige angivne koter op til maks. kote 22 DVR90. Derfor krævede svalegangene ikke dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Den udvendige trappe og dispensation

Den udvendige spindeltrappe blev fundet at være i strid med lokalplanens § 8.8, da den overskred den maksimale byggehøjde. Dette forhold krævede derfor dispensation i henhold til Planlovens § 19, som kommunen havde givet. Nævnet fandt dog, at lokalplanens § 9.1, der omhandler arkitektonisk formsprog, var for uklart formuleret til at kunne håndhæves, og trappen var derfor umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse.

Hjemmel til dispensation

Planklagenævnet fastslog, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen fra lokalplanens § 8.8. Nævnet lagde vægt på, at § 8.8 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse og ikke en del af lokalplanens principper, som defineret i forarbejderne til Planlovens § 19, stk. 1. Det forhold, at trappen var opført i strid med lokalplanen, afskar ikke kommunen fra at meddele en lovliggørende dispensation. Derudover er der ingen tidsbegrænsning for, hvor hurtigt efter vedtagelsen af en lokalplan der kan gives dispensation.

Naboorientering og partshøring

For afgørelsen af 30. november 2018, hvor byggeriet blev anset for umiddelbart tilladt, fandt nævnet, at der ikke var krav om naboorientering i henhold til Planlovens § 20. Vedrørende dispensationen af 17. december 2019 fandt nævnet, at det fremsendte høringsmateriale var tilstrækkeligt.

Med hensyn til partshøring efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1, fandt nævnet, at selvom der eventuelt var mangler, var disse ikke væsentlige nok til at ugyldiggøre afgørelserne, da de ikke ville have ført til et andet resultat.

Usaglige hensyn, myndighedsinhabilitet, lighedsgrundsætningen og officialprincippet

Planklagenævnet fandt ingen grundlag for at antage, at kommunen havde handlet partisk, lagt vægt på usaglige hensyn, udøvet usaglig forskelsbehandling eller ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt i henhold til officialprincippet. En kommune kan ændre praksis med virkning for fremtiden, og manglende statiske beregninger eller støjrefleksioner blev ikke anset for at have betydning for den skønsmæssige vurdering af dispensationen.