Landsskatteretten: Nægtet fradrag for købsmoms grundet manglende dokumentation for leverede ydelser og fiktive fakturaer

[virksomhed1] ApS, et selskab inden for tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, klagede over Skattestyrelsens afgørelse om nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets momstilsvar med 660.719 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. december 2016. Selskabet, der var under konkursbehandling, havde udelukkende anvendt underleverandører til at udføre arbejdet for sine kunder og havde ingen ansatte medarbejdere i den omhandlede periode udover direktøren.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen begrundede afgørelsen med, at selskabets forretningsmodel, hvor 99,4 % af omsætningen udgjordes af køb fra underleverandører, ikke gav et billede af en normalt drevet virksomhed. De påpegede, at underleverandørerne ikke havde reageret på henvendelser, ikke havde angivet moms, og at de fleste ikke var registreret for A-skat. Skattestyrelsen fandt desuden, at der var manglende sammenhæng mellem selskabets salgsfakturaer og de modtagne underleverandørfakturaer, herunder kreditnotaer, der ikke blev tilbagebetalt. Det blev anført, at underleverandørfakturaerne var fiktive eller falske og dækkede over udbetaling af sort løn. Skattestyrelsen mente, at underleverandørerne var stråmandsvirksomheder uden de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. En politirapport bekræftede, at en person havde tilstået at udarbejde fiktive fakturaer for en af underleverandørerne, [virksomhed11].

Skattestyrelsen fremlagde en tabel over de omstridte fakturaer fra underleverandørerne:

Derudover var der fremlagt kreditnotaer for i alt 556.230 kr. ekskl. moms (139.057 kr. moms) fra [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant fastholdt, at selskabets momstilsvar skulle nedsættes. Det blev anført, at selskabets forretningsmodel med brug af underleverandører var legitim, og at direktøren [person2] administrerede og koordinerede arbejdet. Selskabet mente ikke at være ansvarlig for underleverandørernes regnskabsmæssige og skattemæssige forhold, da dette lå uden for selskabets kontrolsfære.

Selskabet fremlagde e-mails og skriftlige redegørelser fra kunder og underleverandører for at imødegå Skattestyrelsens kritikpunkter. Disse dokumenter skulle forklare uoverensstemmelserne, f.eks. at en faktura til [virksomhed2] ApS skyldtes behov for en anden underleverandør til at færdiggøre arbejde, da der var støbt for lavt. Kreditnotaer til [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS skyldtes reklamationer over udført arbejde (gasbeton uden for tolerancer og forkert monterede vinduer). Vedrørende fakturaer fra [virksomhed7] ApS blev det forklaret, at opgaverne enten kun blev delvist fuldført, eller at folkene aldrig mødte op, hvilket førte til kreditnotaer. Selskabet anfægtede Skattestyrelsens konklusion om sort arbejde og fastholdt, at alle kritikpunkter var adresseret med dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde nægtet fradrag for selskabets angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Retten henviste til Momsloven § 37, Momsbekendtgørelse § 82 og Momsbekendtgørelse § 58, stk. 1, som fastsætter betingelserne for fradragsret for indgående moms og krav til fakturaers indhold. Derudover blev der henvist til Momssystemdirektivet artikel 167, Momssystemdirektivet artikel 168, Momssystemdirektivet artikel 178 og Momssystemdirektivet artikel 179, samt EF-domstolens sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), der understreger, at fradragsretten indtræder, når levering er sket, og den afgiftspligtige er i besiddelse af en gyldig faktura. Det påhviler selskabet at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne anses at være sket levering mod vederlag af ydelser. Retten lagde vægt på følgende:

• Fakturaerne angav ikke tilstrækkeligt omfanget eller arten af de leverede ydelser.
• Der var flere uoverensstemmelser i fakturaerne, herunder ukorrekte underleverandøradresser og virksomhedsnavne.
• Underleverandørerne [virksomhed5] IVS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed8] ApS anvendte samme fakturalayout, hvilket er uforeneligt med, at de skulle være uafhængige virksomheder.
• En politirapport af 21. marts 2018 viste, at en person havde tilstået at have udarbejdet fiktive fakturaer for underleverandøren [virksomhed11].
• Selskabets fremlagte kontoudtog var ikke tilstrækkeligt bevis for, at ydelser var leveret, da det ikke viste, hvilke konti beløbene var overført til.
• Samtlige underleverandører havde ingen ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Retten konkluderede, at omstændighederne var så usædvanlige, at det måtte anses for usandsynligt, at de fakturerede serviceydelser var leveret. Der blev henvist til SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten konstaterede desuden en fejl i Skattestyrelsens oprindelige opgørelse, hvor moms var udregnet på baggrund af beløb eksklusive moms. Dette medførte en yderligere forhøjelse af det nægtede fradrag for købsmoms med 164.781 kr. (inkl. 100 kr. vedrørende Mollers multi service).

Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og forhøjede selskabets momstilsvar fra 660.719 kr. til 825.500 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. december 2016.