Stadfæstelse af afgørelse om vandafgift - manglende dokumentation for vandspild

Sagen omhandlede et vandværks anmodning om eftergivelse af vandafgift for vandspild i 2018, forårsaget af brud på vandledninger ved to boligejendomme. Skattestyrelsen havde opkrævet yderligere 52.903 kr. i vandafgift for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, idet vandværket manglede at betale afgift af 8.305 m3 vand, og afviste anmodningen om eftergivelse med henvisning til strenge dokumentationskrav i Vandafgiftsloven § 24.

Faktiske omstændigheder

Vandværket konstaterede i november 2018 to brud på vandledninger på private ejendomme. Begge brud var sket før vandmåleren, som var placeret indendørs. Vandværket indsendte dokumentation i form af billeder, fakturaer for lækagesporing og retablering samt en video, der viste vandudledning fra et af bruddene. Vandværket havde udpumpet 51.967 m3 vand i 2018, hvoraf 36.591 m3 var solgt, og 1.182 m3 var skyllevand. Vandværket anmodede om eftergivelse af vandafgift for 9.115 m3 vandspild for hele 2018. Forbrugerne på de berørte ejendomme var ikke blevet opkrævet betaling for vandspildet, og der forelå ingen anmodning fra forbrugerne om fritagelse for betaling.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen afviste eftergivelsen med henvisning til, at vandværket ikke opfyldte betingelserne for dokumentation i forbindelse med eftergivelse af vandspild før måleren. Skattestyrelsen fremhævede, at selvom vandmåleren var placeret i huset, skulle vandværket entydigt kunne fastslå omfanget af vandspildet fra stikledningen ind i jordledningen. Videoen blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation, da den ikke entydigt kunne fastslå omfanget af vandspildet over tid, og der ikke var taget højde for jordmodstand eller udvikling af bruddets størrelse. Skattestyrelsen henviste også til, at der skulle være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet, og at et af bruddene formodedes at have været til stede i seks måneder uden reaktion fra vandværket. Endvidere påpegede Skattestyrelsen, at der ikke forelå dokumentation for, at forbrugerne kunne opkræves for forbruget, og at der ikke var en begrundet anmodning fra forbrugerne om fritagelse for betaling, som krævet i Vandafgiftsloven § 24, stk. 2.

Vandværkets argumenter

Vandværket fastholdt, at Skattestyrelsen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering af den indsendte dokumentation, og at afgørelsen var mangelfuldt begrundet. Vandværket mente, at de strenge dokumentationskrav i Vandafgiftsloven § 24 ikke kunne gælde i tilfælde, hvor vandspildet var sket før vandmåleren, og at vandspildet i disse tilfælde kunne opgøres efter et skøn. De anførte, at en begrundet anmodning fra forbrugerne om fritagelse for betaling burde kunne fraviges ved vandbrud før vandmåleren. Vandværket påpegede også, at den tørre sommer/forår 2018 i starten blev anset som årsag til det øgede vandforbrug, hvilket forsinkede reaktionen på det stigende forbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om vandværket var berettiget til at undlade at medregne vandspild forårsaget af brud på vandledninger i to ejendomme til den afgiftspligtige mængde, jf. Vandafgiftsloven § 24.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for eftergivelse af vandafgift i henhold til Vandafgiftsloven § 24 ikke var opfyldt. Det blev fastslået, at det var uden betydning, at bruddet på vandledningen var sket før vandmåleren på de to boligejendomme. De afgørende mangler var:

• Vandværket havde ikke opkrævet vederlag for vandspildet hos forbrugeren.
• Det var ikke dokumenteret, at vandværket kunne opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugerne.
• Der forelå ikke en skriftlig og begrundet anmodning fra forbrugeren om fritagelse for betaling af afgift og andre beløb af det pågældende vandspild, som krævet i Vandafgiftsloven § 24, stk. 2.

Da betingelserne i Vandafgiftsloven § 24, stk. 2 ikke var opfyldt, kunne vandværket ikke undlade at medregne vandspildet ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Landsskatteretten fandt derfor, at Skattestyrelsen med rette havde opkrævet vandafgift med 52.903 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, idet vandværkets samlede afgiftspligtige mængde for 2018 udgjorde mindst 90 % af den udpumpede mængde vand, jf. Vandafgiftsloven § 7, stk. 2 og Vandafgiftsloven § 3, stk. 1 og Vandafgiftsloven § 3, stk. 2.

Begrundelsesmangel

Vandværket havde desuden gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering, og at sagen var afgjort uden en udtrykkelig begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at der i forbindelse med klagesagsbehandlingen var givet en fyldestgørende begrundelse, som opfyldte betingelserne i forvaltningsloven. Det blev bemærket, at en eventuel begrundelsesmangel kan repareres af Landsskatteretten og ikke kan føre til, at afgørelsen skal annulleres eller ændres.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.