Manglende godtgørelse af el- og vandafgift grundet manglende måling af forbrug i udlejede lokaler og hestestalde

Sagen omhandler en erhvervsskole, H1, der driver landbrugsvirksomhed og udbyder landbrugsuddannelse. Skolen klagede over SKAT's afgørelse om ikke at godkende fradrag for el- og vandafgift i perioden 1. januar 2006 til 31. marts 2008. SKAT begrundede afgørelsen med, at forbruget ikke udelukkende var forbrugt af virksomheden, men også omfattede udlejede lokaler og staldpladser, og at der ikke var foretaget konkret måling af det godtgørelsesberettigede forbrug.

Sagens baggrund

Skolen driver landbrugsvirksomhed fra to ejendomme, Y1-vej og Y2-vej, hvoraf dele anvendes til udlejning af bebølse og hestebokse til elever. Det er frivilligt for eleverne at medbringe hest eller tage bopæl på skolen, og der betales separat for disse aktiviteter. SKAT opgjorde, at den udlejede del udgjorde henholdsvis 22% på Y1-vej og 47% på Y2-vej af det samlede areal. Skolen havde installeret el- og vandmålere, men der var ikke foretaget aflæsning af disse i den omhandlede periode.

Skattecentrets argumentation

SKAT henviste til Elafgiftsloven § 11, stk. 1 og Vandafgiftsloven § 9, stk. 1, som fastslår, at fradrag for el- og vandafgift kun kan ske i samme omfang, som virksomheden har fradrag for moms af energiforbruget. Da el og vand anvendt til udlejning af lokaler og staldplads ikke blev anset for forbrugt af virksomheden, kunne der ikke gives fradrag for disse dele. SKAT afviste en skønsmæssig fordeling, da det godtgørelsesberettigede forbrug ikke var af mindre karakter, og da direkte måling var mulig.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at skolen var berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift, og at en skønsmæssig opgørelse burde accepteres. Argumenterne var blandt andet:

• Der er ingen lovhjemmel i elafgiftsloven til at afskære godtgørelse, blot fordi forbruget til tredjemand ikke er målt. Klageren mente, at energiforbruget kunne fordeles efter et skøn, ligesom det gælder for bilagsvirksomhed eller privatforbrug, jf. Punktafgiftsvejledningen.
• Klageren henviste til SKM2005.91.LSR, hvor skønsmæssig opgørelse ved videresalg af el til lystbåde blev accepteret.
• Det blev anført, at Punktafgiftsvejledningen alene er SKAT's opfattelse og ikke bindende for virksomheder og borgere.
• Klageren argumenterede for, at et krav om måling var en vidtgående fortolkning uden lovhjemmel og i strid med proportionalitetsprincippet, især da alternative opgørelsesmetoder var mulige.
• Det blev fremhævet, at de eksisterende bimålere ikke var relevante for den nødvendige opgørelse, da de var opsat under andre forhold.
• Endelig blev det anført, at nægtelse af afgiftsgodtgørelse uden lovhjemmel ville være i strid med Grundlovens § 43.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om nægtelse af fradrag for el- og vandafgift. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• I henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 1 og Vandafgiftsloven § 9, stk. 1 kan momsregistrerede virksomheder som udgangspunkt få tilbagebetalt afgiften af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og vand.
• Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for de afgiftspligtige varer, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 16 og Vandafgiftsloven § 9, stk. 2.
• Det blev lagt til grund, at en del af el- og vandforbruget på de omhandlede lokaliteter ikke kunne anses for forbrugt af skolen, da det var anvendt i udlejede lokaler (hestebokse og bebølse).
• Det påhviler den afgiftspligtige at godtgøre, hvilken del af den afgiftspligtige elektricitet og vand, der er forbrugt til godtgørelsesberettigede formål, jf. bl.a. SKM2007.562.VLR.
• I situationer med blandet forbrug (virksomhedsforbrug og ikke-virksomhedsforbrug) findes det bedst stemmende med lovens intentioner, at fordelingen sker på grundlag af konkret måling.
• Da skolen hverken havde opsat målere korrekt eller foretaget aflæsning af de opsatte målere, og dermed ikke kunne dokumentere forbruget, kunne skolen ikke anses for at have godtgjort sin ret til godtgørelse af afgift.
• Skolen blev ikke anset for omfattet af de tilfælde i Punktafgiftsvejledningen, hvor en skønsmæssig opgørelse af den godtgørelsesberettigede afgift kan anerkendes.