Stadfæstelse af afgørelse om § 3-beskyttet natur med ændring om gødskning og sprøjtning

Sagen omhandler en klage over Assens Kommunes afgørelse af 19. december 2018, der registrerede et areal på matr. nr. 30a, Skalbjerg By, Vissenbjerg, som § 3-beskyttet natur. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet klager var uenig i registreringen og ønskede at fortsætte gødskning og sprøjtning, da dette angiveligt havde været en del af arealets hidtidige drift.

Arealets karakteristika og historik

Det omhandlede areal, der dækker ca. 0,3 ha, er en del af et større, ca. 2 ha stort, registreret mose- og søareal. Det ligger i en terrænlavning med ferskvandsdannelser som jordbund og har en mindstekote på ca. 63 meter. Der er registreret åbent vandløb i forbindelse med arealets østlige og sydlige afgrænsning.

Fyns Amt besigtigede i 1992 et større område, der inkluderede det omhandlede areal, og betegnede det som dels rigkær, dels skov, med registrering af 72 plantearter. Assens Kommune besigtigede i 2011 det ca. 2 ha store areal og betegnede det som mose i form af rigkær, rørsump og fugtigt krat. Kommunen fandt arealet beskyttet natur, tilgroet med vedplanter, men med forekomst af karakteristiske arter som kragefod og dusk-fredløs. En stor del af arealet var tilgroet med pilekrat, og der var tegn på afvanding, men fugtighedsplanter var udbredte. Kommunen anbefalede øget afgræsning og rydning af vedplanter for at forbedre naturforholdene. Der var tydelige påvirkninger af landbrugsdrift på 1-10 % af arealet, og naturtilstanden blev estimeret til moderat. I 2018 registrerede kommunen plantearter som almindelig hønsetarm og mælkebøtter, og arealet blev afgræsset med heste.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at arealet hovedsageligt var tilgroet med græs og mælkebøtter, bortset fra det mere fugtige sydøstligste hjørne. Klager fastholdt, at gødskning og sprøjtning mod mælkebøtter havde fundet sted frem til 2014, bekræftet af den tidligere ejers søn, og at klager selv havde fortsat disse aktiviteter i 2013-2016. Klager mente, at et forbud mod gødskning og sprøjtning højst burde omfatte det sydøstligste hjørne, som ifølge en kontrolskrivelse fra 2017 ikke altid havde været muligt at køre gødning på.

Assens Kommunes bemærkninger

Assens Kommune fastholdt sin afgørelse om § 3-beskyttelse for hele arealet. Kommunen vurderede ud fra luftfotos fra 1981-2018, at arealet afveg fra omkringliggende marker ved at være ujævnt i farven og uden striber efter jordbearbejdning, hvilket indikerede, at det henlagde som naturområde. Selvom dele af arealet var afgræsset, vurderede kommunen, at det generelt henlagde udyrket. Kommunen henviste til, at gødskning og sprøjtning er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, da det medfører tilstandsændring af plantesamfundet. Kommunen vurderede, at hele arealet udgjorde en funktionel enhed, selvom planteregistreringerne fra 2011 var fra den biologisk mest værdifulde del af mosearealet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Assens Kommunes afgørelse om registrering af det omhandlede areal som § 3-beskyttet natur, men med en ændring vedrørende gødskning og sprøjtning.

Vurdering af § 3-beskyttelse

Nævnet fandt, at arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttet mose/eng. Vurderingen baserede sig på arealets beliggenhed, jordbund og fugtighedsforhold, som generelt kan betegnes som et udpræget lavbundsareal. Den primære faktor for beskyttelse af moser er forekomst af et naturligt dyre- og planteliv, uanset græsning eller slæt. For fersk eng kræves, at arealet har været uden omlægning i mindst 7-10 år. Nævnet lagde til grund, at arealet ikke har været omlagt i mere end 35 år, og at vegetationen er typisk for visse typer af mose, selvom dele af arealet kan have karakter af fersk eng. Naturtypen er ikke afgørende for beskyttelsen.

Tilladelse til gødskning og sprøjtning

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Assens Kommunes afgørelse, så gødskning og sprøjtning mod mælkebøtter lovligt kan fortsætte på hovedparten af arealet. Dette skyldes, at nævnet fandt det overvejende sandsynligt, at gødskning og sprøjtning har fundet sted som hidtidig drift, især på de dele af arealet, der har karakter af fersk eng. Ifølge administrationsvejledningen til Naturbeskyttelsesloven er beskyttelsesordningen i Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke til hinder for, at beskyttede arealers hidtidige benyttelse kan fortsætte. Nævnet bemærkede, at gødskning og sprøjtning som hovedregel ikke betragtes som sædvanlig drift i moser, men kan forekomme i kulturpåvirkede moser og oftere på ferske enge. Luftfotos og botaniske registreringer indikerede jævnlig gødskning og sprøjtning på det meste af arealet, bortset fra det sydøstligste hjørne. Derfor må der ikke gødskes eller sprøjtes i den sydøstligste del af arealet.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 2.