Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af driftsbygninger på fredet fortidsminde

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af to driftsbygninger på ejendommen [ejendom1] (fredningsnr. 3403:76) i Tjæreborg, Esbjerg Kommune. Ejendommen er beliggende på [adresse1] og omfatter et fredet voldsted fra middelalderen, bestående af voldgrave, en møllekanal, dæmninger og en udtørret møllesø. Voldbanken måler 58 x 50 meter, og på den ligger en bygning, der ikke er omfattet af fredningen. Møllekanalen er ca. 500 meter lang og afgrænses af voldstedet og en dæmning.

Slots- og Kulturstyrelsen traf den 15. august 2018 afgørelse i medfør af Museumsloven § 29 j, stk. 1 og Museumsloven § 29 e, stk. 1. Styrelsen gav dispensation til nedrivning og genopførelse af ejendommens hovedbygning, men meddelte afslag på opførelse af to nye driftsbygninger. Ansøgningen omfattede en udvidelse af den genopførte hovedbygning til 230 m² pr. etage og to driftsbygninger på hver 142 m² pr. etage, som ønskedes placeret parallelt over for hinanden på vestsiden af hovedbygningen.

Begrundelse for afslag

Slots- og Kulturstyrelsen begrundede afslaget med, at nybyggeri på fredede fortidsminder strider mod styrelsens praksis. Styrelsen lagde vægt på, at voldstedet er et værdifuldt fortidsminde med stor sandsynlighed for spor af tidligere bebyggelse under voldstedet. Desuden blev voldstedets gode bevaring, historiske oplysninger og landskabelige sammenhæng med mølleanlægget fremhævet som væsentlige faktorer.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 11. september 2018 og anførte, at:

• Driftsbygningerne ville få et klassisk udtryk og fremhæve voldstedet som et bevaringsværdigt fortidsminde.
• Bygningerne ikke ville blive placeret på den del af ejendommen, hvor de historiske interesser hovedsageligt er knyttet til, idet de sandsynligvis ville ligge på opfyldte voldgrave.
• Driftsbygningerne er nødvendige for at kunne drive landbrug fra ejendommen.
• Esbjerg Kommune havde anerkendt projektet og tilkendegivet, at de nødvendige tilladelser efter Planloven § 35 ville kunne gives.

Slots- og Kulturstyrelsen bemærkede i sit svar til klagen, at Esbjerg Kommunes tilkendegivelse om tilladelser efter planloven ikke skaber en berettiget forventning om dispensation fra museumsloven. Styrelsen fastholdt desuden, at opførelse af driftsbygningerne ville ødelægge fortidsmindet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse af 15. august 2018 om afslag på dispensation til opførelse af to driftsbygninger på [ejendom1] (fredningsnr. 3403:76), på [matrikel1], Tjæreborg i Esbjerg Kommune.

Nævnet vurderede sagen i henhold til Museumsloven § 29 e, stk. 1, der fastslår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder, og Museumsloven § 29 j, stk. 1, som giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

Nævnets begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der i den konkrete sag ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis for indgreb i fredede fortidsminder. Nævnet lagde vægt på, at hensynet til de driftsmæssige interesser ved driftsbygningerne ikke var tilstrækkeligt tungtvejende til at opveje de kulturhistoriske interesser ved fortidsmindet.

Nævnet fremhævede, at det ansøgte byggeri ville virke forstyrrende og forringende på oplevelsen og forståelsen af voldstedet, som er et velbevaret fortidsminde med betydelig landskabelig og kulturhistorisk værdi. Desuden kunne byggeriet medføre ødelæggelse af arkæologiske lag. Nævnet lagde også vægt på, at en dispensation i denne sag kunne skabe en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede endvidere, at Esbjerg Kommunes tilkendegivelse om mulige tilladelser efter planloven ikke er et hensyn, der kan indgå i nævnets vurdering efter museumsloven.

Gebyr og endelighed

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Museumsloven § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.