Forhøjelse af overskud af virksomhed grundet uanmeldte indtægter og manglende dokumentation

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Klageren havde ikke indsendt selvangivelse for 2018 og oplyst 0 kr. i resultat for 2016 og 2017. Skattestyrelsen udvalgte klagerens skatteansættelser til kontrol på baggrund af atypiske banktransaktioner og anmodede om regnskabsoplysninger, som ikke blev fremsendt.

Skattestyrelsen foretog herefter en skønsmæssig ansættelse af indkomsten baseret på bankkontoudtog. De konstaterede store indsætninger, dels fra [virksomhed2] ApS, dels som diverse fakturaindsætninger, som blev anset for omsætning. Derudover blev der konstateret omfattende lønoverførsler til forskellige personer, selvom klagerens virksomhed ikke var registreret som arbejdsgiver. Disse blev anset for lønudgifter til uregistreret arbejdskraft.

Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at han ikke havde drevet virksomhed, men var syg, og at hans konto var blevet misbrugt af en anden virksomhed til udbetaling af løn. Han hævdede, at han ikke havde udstedt fakturaer eller samhandlet med [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klageren ikke havde efterlevet anmodninger om regnskabsmateriale, hvilket berettigede en skønsmæssig ansættelse efter Skattekontrolloven § 5, stk. 3. De påpegede, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler eller var undtaget fra beskatning, jf. Statsskatteloven § 4. Skattestyrelsen godkendte fradrag for de opgjorte lønudgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men opkrævede manglende A-skat og AM-bidrag hos klageren, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Den skønsmæssige opgørelse af overskud af virksomhed var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst, da klageren ikke havde indsendt det efterspurgte regnskabsmateriale for sin enkeltmandsvirksomhed. Dette var i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Skattekontrolloven § 6, stk. 6.

Omsætning

Retten anså indsætningerne på klagerens bankkonti for omsætning i klagerens virksomhed. Begrundelsen herfor var, at:

• Flere indsætninger fra [virksomhed2] ApS kunne afstemmes med momsbelagte fakturaer udstedt af klagerens virksomhed.
• Øvrige indsætninger var angivet med posteringsteksten "faktura".
• Klagerens forklaring om, at hans konto var blevet misbrugt af en anden virksomhed, og at han ikke havde udstedt fakturaer eller samhandlet med [virksomhed2] ApS, var ikke understøttet af objektive kendsgerninger. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for misbrug eller for, at indsætningerne ikke var tilgået ham. Han havde dermed ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke var rette indkomstmodtager, jf. principperne i SKM2008.905.H og SKM2017.233.BR.

Indsætningerne på i alt 2.095.007 kr. i 2016, 4.638.787 kr. i 2017 og 2.781.094 kr. i 2018 blev derfor anset som skattepligtig indkomst for klageren, jf. Statsskatteloven § 4.

Lønudgifter

Landsskatteretten fandt det berettiget, at Skattestyrelsen havde anset overførslerne fra klagerens bankkonti som aflønning af uregistreret arbejdskraft i klagerens virksomhed. Dette skyldtes, at:

• Klagerens virksomhed ikke var registreret som arbejdsgiver i de relevante indkomstår.
• Der var foretaget en række lønoverførsler til forskellige personer, hvilket fremgik af bankkontoudtogene.
• Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for sin forklaring om, at hans bankkonti var blevet misbrugt af tredjemand til udbetaling af løn.

Retten lagde vægt på overførslernes kontinuitet og de dertilhørende specifikationer. Desuden blev det bemærket, at virksomhedens omsætning i de kontrollerede år var af en størrelse, der ikke udelukkede, at virksomheden havde haft ansatte. Lønudgifterne på i alt 1.322.018 kr. i 2016, 3.315.171 kr. i 2017 og 2.195.277 kr. i 2018 blev godkendt som fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.