Stadfæstelse med ændring af afgørelse om grundbetaling og grøn støtte for 2018
Dato
6. september 2019
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Landbrugsstøtte
Højdepunkt
Stadfæstelse MED ÆNDRING i sag om delvis afslag om grundbetaling og grøn støtte 2018
Lovreferencer
En landbruger ansøgte i 2018 om grundbetaling og grøn støtte via fællesskemaet, hvor i alt 149,44 ha blev anmeldt til direkte arealstøtte. Heraf udgjorde miljømæssige fokusområder (MFO) i form af efterafgrøder 19,06 ha af de samlede 20,47 ha MFO-arealer. Landbrugsstyrelsen gennemførte en fysisk kontrol af bedriften i perioden 19. til 28. september 2018, hvor det blev konstateret, at efterafgrøderne på flere marker ikke levede op til kravene. Dette resulterede i en delvis afvisning af grundbetaling og en nedsættelse af den grønne støtte. Landbrugsstyrelsen fastslog det støtteberettigede areal til grundbetaling til 149,23 ha og reducerede den grønne støtte til 87,77 ha. Begrundelsen var, at klager ikke havde opfyldt kravet om, at godkendte MFO-arealer efter vægtning skulle udgøre mindst 5 % af omdriftsarealerne, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 46, stk. 1. Landbrugsstyrelsen henviste til, at efterafgrøderne ikke var veletablerede, jævnt dækkende, eller ikke bestod af den krævede blanding af afgrøder, jf. Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 45, stk. 9 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 41, stk. 2. Landbrugsstyrelsen anvendte en vægtningsfaktor på 0,3 for efterafgrøder, som fastsat i Forordning (EU) nr. 1307/2013 bilag X. Den manglende overholdelse af MFO-kravet førte til en reduktion af det areal, der skulle anvendes til beregning af den grønne betaling, samt en administrativ sanktion, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 26, stk. 2 og artikel 28, stk. 1, jf. stk. 3. Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 7. januar 2019. Klager anførte, at Landbrugsstyrelsen ikke havde taget højde for et høringssvar af 15. oktober 2018, og at efterafgrøderne var etableret rettidigt og dækkende, selvom de var små ved kontroltidspunktet. Klager fremsendte daterede og georefererede billeder som dokumentation. Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at kontrollen var udført efter gældende instruks, og at klagers billeder ikke ændrede vurderingen, da de manglede tilstrækkelig dokumentation for placering og dato. Landbrugsstyrelsen henviste til Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag § 3, stk. 4 vedrørende etableringsfristen for efterafgrøder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og fokuserede på vurderingen af kontrolmetoden, efterafgrøderne på de påklagede marker samt konsekvensen af den manglende opfyldelse af kravet om udlægning af mindst 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområde. Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre Landbrugsstyrelsens afgørelse ud over det nedenstående.
Vurdering af kontrolmetode og efterafgrøder
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens kontrolmetode var i overensstemmelse med kontrolinstruksen og gældende regler, herunder Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 41, stk. 1 og Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag § 2, stk. 1. Nævnet vurderede, at efterafgrøderne på markerne 5-0, 32-0 og 8,25 ha af mark 23-0 ikke kunne godkendes som MFO-afgrøder, da de ikke var veletablerede og jævnt dækkende med mindst 30 planter pr. m2, hvilket var i strid med Forordning (EU) nr. 639/2014 betragtning 56 i præamblen. Klagerens fremsendte billeder ændrede ikke denne vurdering. For mark 25-0 blev 0,39 ha underkendt, da efterafgrøden ikke bestod af en blanding af forskellige afgrøder, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 41, stk. 2. Mark 28-0 blev fundet ikke-støtteberettiget, da den ikke var anmeldt i Fællesskema 2018, hvilket er et krav i Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 10, stk. 1.
Konsekvens af manglende opfyldelse af MFO-krav
Nævnet konstaterede, at klager skulle udlægge mindst 5 % af det konstaterede omdriftsareal på 143,79 ha som MFO-område, svarende til 7,19 ha, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 46, stk. 1. Da klagers godkendte MFO-områder efter vægtning kun udgjorde 3,97 ha, manglede der 3,22 ha. Dette medførte en nedsættelse af den grønne støtte med 10 gange det manglende MFO-område, svarende til 32,20 ha, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 26, stk. 2. Det reducerede konstaterede areal til grøn støtte blev dermed 149,23 ha - 32,20 ha = 117,03 ha.
Derudover fandt nævnet, at der skulle fratrækkes en administrativ sanktion. Forskellen mellem det fastslåede areal før nedsættelse (149,23 ha) og efter nedsættelse (117,03 ha) udgjorde 32,20 ha, hvilket er 27,51 % af det reducerede konstaterede areal. Da overskridelsen var over 20 %, ydes der ingen støtte, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 28, stk. 1. Dog er sanktionen for ansøgningsåret 2018 begrænset til 25 % af det konstaterede areal (149,23 ha), hvilket svarer til 37,31 ha, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 28, stk. 3.
Endelig afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 3. januar 2019 om delvis afslag på grundbetaling og grøn støtte 2018, men ændrede beregningsgrundlaget for grøn støtte. Beregningsgrundlaget for grøn støtte blev fastsat til 149,23 ha - 32,20 ha - 37,31 ha = 79,72 ha. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Lignende afgørelser