Afslag på genoptagelse af skatteansættelse for 2015 vedrørende [virksomhed1]-kørsel

Sagen omhandler en klagers anmodning om ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2015. Klageren havde i 2015 haft indtægt ved kørsel via en app-baseret transportvirksomhed, hvilket af SKAT blev anset for skattepligtig indkomst og momspligtig omsætning. SKAT forhøjede klagerens overskud af virksomhed med 50.877 kr. og pålagde ham 4.988 kr. i moms.

Klageren anmodede den 17. december 2018 om genoptagelse af årsopgørelsen for 2015. Han henviste til Højesterets dom af 13. september 2017 (U.2018.3745.H) vedrørende en anden chauffør, hvor kørsel i 2015 blev anset for strafbar og medførte en bøde. Klageren argumenterede, at da han havde betalt sin bøde til politiet, skulle han ikke opkræves skat eller moms af indtægten, idet han mente, at der kun var én form for afregning med staten for ulovlig aktivitet. Han sammenlignede sin situation med en pusher, der ikke opkræves skat af hashsalg, men derimod pålægges en bøde.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen afslog genoptagelsesanmodningen. Styrelsen fastholdt, at klagerens indtægt fra kørslen var skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at der skulle afregnes moms af formidlingsydelsen. Skattestyrelsen begrundede afslaget med, at bøder, selvom de måtte være udmålt efter princippet i Straffeloven § 51, stk. 3 (inddragelse af fortjeneste), ikke skattemæssigt skal behandles som konfiskation efter Straffeloven § 75, stk. 1. Styrelsen lagde vægt på, at bøder er pønale og ikke fradragsberettigede, selvom størrelsen af den økonomiske gevinst indgår i bødeudmålingen. Der blev henvist til praksis vedrørende bøder for overtrædelse af konkurrencelovgivningen og en Vestre Landsrets dom fra 1982 (U.1982.998), der forudsætter, at der ikke er fradragsret for bøder. Skattestyrelsen bemærkede desuden, at Højesteret i de fire prøvesager (U.2018.3745.H) ikke tog hensyn til argumentationen om, at bødeniveauet skulle sænkes som følge af manglende skattefradrag, hvilket yderligere understøttede styrelsens opfattelse.

Klagerens bemærkninger

Klageren fastholdt sin påstand om genoptagelse og nedsættelse af de fastsatte beløb. Han anførte, at Skattestyrelsen ikke havde taget udgangspunkt i, at priserne fra [virksomhed1] var flydende, hvilket gjorde skønnet for indkomsten unøjagtigt. Han bemærkede også, at der ikke havde været tale om et arbejdsgiver/lønmodtager-forhold, hvilket yderligere talte for en anden skønsudøvelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2015 blev indsendt den 17. december 2018, hvilket var inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning var begrundet med en henvisning til Højesterets dom af 13. september 2017 (U.2018.3745.H), hvor klageren mente, at al [virksomhed1]-kørsel i 2015 var strafbar i form af en bøde, og at han derfor ikke skulle opkræves skat eller moms, da han allerede havde betalt sin bøde til politiet.

Landsskatteretten fastslog, at der kan foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for beløb, der konfiskeres, hvis beløbene tidligere er indgået i den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.C.2.2.2.17, og Østre Landsrets dom af 2. oktober 2019 (SKM2019.501.ØLR).

Derimod kan bøder som altovervejende hovedregel ikke begrunde en ændring af skatteansættelsen, da bøder har pønal karakter. Dette er ligeledes beskrevet i Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.C.2.2.2.17.

Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at klageren var blevet pålagt en bøde af tilsvarende karakter som chaufføren i U.2018.3745.H. Under alle omstændigheder var Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at klageren ikke havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomståret 2015.

Der blev lagt vægt på, at den pågældende højesteretsdom omhandlede straffastsættelse i form af bøde for overtrædelse af taxalovgivningen, og at der ikke skete konfiskation af udbyttet fra den strafbare handling.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.