Stadfæstelse med ændring af afgørelse om grundbetaling og grøn støtte

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en landbruger vedrørende Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. november 2018. Afgørelsen omhandlede et delvist afslag på ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2017 samt en sanktion. Landbrugsstyrelsens afgørelse erstattede en tidligere afgørelse fra 23. marts 2018, som var mangelfuldt begrundet i henhold til Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24.

Landbrugsstyrelsens kontrol og afgørelse

Landbrugeren ansøgte den 4. april 2017 om grundbetaling og grøn støtte. Landbrugsstyrelsen foretog kontrol af bedriften mellem den 29. september og 13. oktober 2017. Kontrollen viste, at det fastslåede areal til grundbetaling var mindre end det anmeldte, og at MFO-kravene (miljøfokusområder) ikke var opfyldt. Landbrugeren påberåbte sig force majeure i sit høringssvar af 16. oktober 2017, med henvisning til sen høst og skadedyr på efterafgrøderne.

Landbrugsstyrelsen nedsatte arealet til grundbetaling fra 664,61 ha til 650,00 ha. Nedsættelsen skyldtes manglende slåning af brak- og græsarealer (7,75 ha), for mange klynger af træer og buske (0,11 ha), læhegn (0,25 ha) og vildt- og bivenlige tiltag på permanente græs- eller afgrødearealer (0,23 ha). For grøn støtte blev det konstateret, at kravet om mindst 5 % MFO ikke var opfyldt, da 99,836 ha MFO-efterafgrøder ikke blev godkendt eller kun delvist godkendt. Dette resulterede i en mangel på 26,41 ha MFO og en sanktion på 20 % af det fastslåede areal, i alt 131,25 ha. Landbrugsstyrelsen anerkendte ikke force majeure for de manglende MFO-efterafgrøder, da risikoen for dårlig fremspiring og skadedyr var forudsigelig. Hjemlen for afgørelsen var Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19a, artikel 26 og artikel 28, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 46.

Klagerens anbringender

Landbrugeren klagede den 26. november 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. november 2018 var næsten identisk med den tidligere afgørelse af 23. marts 2018, og den oprindelige klage burde have været oversendt til nævnet i henhold til Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 2.
• Kontrollen af MFO-efterafgrøderne burde tilsidesættes, da den ikke var udført i overensstemmelse med Landbrugsstyrelsens egen vejledning om plantetal, og MFO-efterafgrøderne burde derfor godkendes.
• Landbrugsstyrelsen burde have vejledt om muligheden for at påberåbe sig force majeure vedrørende manglende slåning af græs- og brakarealer, da kontrollen blev udført inden fristen for ansøgning om force majeure udløb.

Klageren anførte desuden, at efterafgrøderne var etableret rettidigt og jævnt fordelt, men fremspiringen var sparsom på grund af sen såning, vådt vejr, snegleangreb og jordlopper. Klageren mente, at Landbrugsstyrelsens fortolkning af force majeure skabte en urimelig retsstilling, hvor en landmand, der opgav at så efterafgrøder, potentielt ville få anerkendt force majeure, mens en landmand, der forsøgte at så under vanskelige forhold, ikke ville.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at den nye afgørelse opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse, og at ændringerne var væsentlige. Vedrørende MFO-efterafgrøder og force majeure anførte styrelsen, at deres bedømmelsesgrundlag var offentligt kendt, og at klageren var bekendt med reglerne. Styrelsen mente, at klagerens erkendelse af sparsomt plantedække og påberåbelse af force majeure viste kendskab til reglerne. Styrelsen påpegede, at force majeure-begrebet fortolkes snævert, og at bevisbyrden påhviler landbrugeren, som skal fremlægge uomtvistelige dokumentbeviser. Manglende vejledning påvirker som udgangspunkt ikke en afgørelses gyldighed, og vejledningspligten var opfyldt via styrelsens hjemmeside.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og har fundet anledning til at prøve Landbrugsstyrelsens opfyldelse af vejledningspligten, klagers berettigelse til grundbetaling og grøn støtte i 2017, samt klagers opfyldelse af betingelserne for force majeure. Nævnet har truffet afgørelse i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Vejledningspligt

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen burde have vejledt klager om muligheden for at påberåbe sig force majeure senest den 6. oktober 2017 vedrørende den manglende slåning af græs- og brakarealer. Dette skyldtes, at kontrollen blev udført på et tidspunkt med høj risiko for, at klager ikke kunne opfylde sine forpligtelser på grund af usædvanligt vejrlig i 2017, og der var risiko for et betydeligt retstab. Dog fandt nævnet ikke, at den ufuldstændige vejledning kunne medføre ændring eller tilsidesættelse af Landbrugsstyrelsens afgørelse, da det er klagers forpligtelse at kende og overholde regler og betingelser for støtteordningerne, især i en erhvervsrettet støtteordning som grundbetalingsordningen, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Grundbetaling 2017

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om, at klagers støtte efter grundbetalingsordningen skulle beregnes på grundlag af det fastslåede areal på 656,26 ha. Nævnet lagde til grund, at 8,35 ha ikke opfyldte betingelserne for støtte på grund af manglende slåning af brak- og græsarealer, for mange klynger af træer og buske, læhegn og vildt- og bivenlige tiltag. Da det anmeldte areal (664,61 ha) oversteg det fastslåede areal (656,26 ha), skulle støtten beregnes af det fastslåede areal i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 6. Klageren skulle pålægges en administrativ sanktion, da forskellen var større end 2 ha, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19a, stk. 1. Da klager ikke tidligere var pålagt en sanktion, blev sanktionen nedsat med 50 % til 0,75 gange forskellen, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19a, stk. 2.

Grøn støtte 2017

Nævnet fandt, at klagers grønne støtte skulle beregnes på baggrund af et areal på 260,91 ha. Klager opfyldte ikke kravet om, at mindst 5 % af bedriftens agerjord skulle være miljømæssigt fokusområde, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 46, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens skøn om, at MFO-efterafgrøderne ikke dækkede arealerne tilstrækkeligt, da klager selv bekræftede sparsomt plantedække. Da der manglede 26,41 ha MFO, blev beregningsgrundlaget nedsat i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 26, stk. 2. Den administrative sanktion for manglende overholdelse af MFO-krav, som udgjorde 67,34 % af det fastslåede areal, blev begrænset til 20 % af beregningsgrundlaget for den grønne støtte uden nedsættelser, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 28, stk. 1 og artikel 28, stk. 3, 2. pkt.

Force Majeure

Nævnet fandt, at klagers meddelelse om force majeure vedrørende den manglende slåning af græs- og brakarealer ikke kunne anerkendes, da den ikke var rettidig. Klager var i stand til at give meddelelse senest den 15. september 2017, men påberåbte sig først force majeure den 19. april 2018, hvilket var uden for fristen på 15 arbejdsdage, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 4, stk. 2. For så vidt angår MFO-efterafgrøderne fandt nævnet, at der ikke forelå force majeure eller usædvanlige omstændigheder. Den manglende fremspiring skyldtes manglende jordbehandling og angreb af skadedyr, hvilket ikke blev anset for uforudsigelige eller usandsynlige forhold, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 4, stk. 1.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. november 2018 om nedskrivning af areal til grundbetaling og grøn støtte i 2017, med den ændring at beregningsgrundlaget for grøn støtte fastsættes til 260,91 ha. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.