Afvisning af klage over udledningstilladelse til regnvand - manglende klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Allerød Kommunes afgørelse af 4. oktober 2018. Afgørelsen gav tilladelse til udledning af separat regnvand fra en nyetableret privat fællesvej, [vejnavn1], til en ny sø på [matrikel1]. Projektet omfatter etablering af vejen og en stikvej i Farremosen Erhvervsområde, der skal fungere som adgangsvej og intern fordelingsvej for virksomheder.

Regnvandet fra vejen skal renses og forsinkes i et regnvandsbassin, hvor sandfang i vejbrøndene fungerer som forrensning. Efter rensning ledes vandet via et droslet udløb til en pumpe, der pumper det til den nye sø. Denne sø etableres som erstatningsbiotop for en eksisterende sø, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og den nye sø vil ligeledes blive beskyttet. Fra den nye sø etableres afløb til Bøgeholmløbet og videre til Lynge Å, Kollerød Å, Havelse Å og Ydre Roskilde Fjord.

Grundvandsbeskyttelse og miljøvurdering

Området er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), men uden kildepladszoner. Allerød Kommune vurderede, at overfladevand fra erhvervsveje er særligt belastet med miljøfarlige stoffer, og at nedsivning derfor ikke er hensigtsmæssig af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Derfor blev der stillet vilkår om, at regnvandsbassinet skal etableres med en tæt membran i bunden for at forhindre nedsivning. Kommunen traf samtidig afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 21 om, at anlægget ikke var VVM-pligtigt, da det ikke forventedes at påvirke miljøet væsentligt.

Klagerens anbringender

Afgørelsen blev påklaget af en omboende den 31. oktober 2018. Klageren anførte navnlig, at:

• Udledningstilladelsen er i strid med naturbeskyttelseslovens regler og vil medføre en tilstandsændring af erstatningssøen.
• Udledningen vil medføre opsamling af forurenet vand i søen, indeholdende partikulært materiale, suspenderet stof, næringsstoffer, oliestoffer og andre miljøfarlige stoffer som PAH, DEHP og tungmetaller i koncentrationer, der overskrider kvalitetskriterierne for ferskvand.
• Allerød Kommune fejlagtigt har anført, at Farremosen ikke er kildeindvindingsplads, og at området er et OSD-område, hvor lokalplan 3-393 forbyder anlæg, der truer grundvandet.

Klageren anmodede desuden om opsættende virkning, idet de afledte miljøpåvirkninger og konsekvenser ved projektets gennemførelse ville være væsentlige, især da området er et sårbart OSD-område og indvindingsopland/kildeplads for drikkevandsforsyningen til ca. 10 % af Allerød Kommunes borgere.

Kommunens bemærkninger til klagen

Allerød Kommune bemærkede, at klageren bor ca. 1 km fra udledningspunktet og ikke er bredejer. Kommunen vurderede, at klageren ikke ville blive individuelt berørt af tilladelsen og derfor ikke var klageberettiget, hvorfor klagen burde afvises.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Allerød Kommunes afgørelse om udledning af separat regnvand. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 98, stk. 1, nr. 2.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen ud fra kriteriet om en "individuel, væsentlig interesse i sagens udfald", som defineret i Miljøbeskyttelsesloven § 98, stk. 1, nr. 2. Dette indebærer, at påvirkningen skal være speciel og mere udpræget for klageren end for en bredere personkreds, og at interessen skal være af miljømæssig karakter, som værnes af miljøbeskyttelsesloven. Loven har til formål at værne natur og miljø og sikre bæredygtig samfundsudvikling.

Nævnet fandt, at klageren ikke var klageberettiget. Begrundelsen var, at klageren bor ca. 1 km fra regnvandsbassinet og udledningspunktet og ikke er bredejer. Nævnet vurderede, at klageren ikke ville blive udsat for væsentlig forurening eller gene, herunder hydrauliske kapacitetsproblemer, som følge af tilladelsen. Klagerens ideelle interesse i miljøkvaliteten i recipienten eller grundvandet generelt kunne ikke begrunde klageberettigelse. Desuden blev det vurderet, at klagerens interesse i drikkevandsressourcerne i området ikke adskilte sig fra andre vandforsyningsbrugere og måtte antages at være tilstrækkeligt varetaget af vandforsyningsselskabet på brugernes vegne.

Nævnet understregede, at afgørelsen udelukkende vedrørte spørgsmålet om klageberettigelse i forhold til udledningstilladelsen meddelt efter Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1 og ikke tog stilling til klageberettigelse i forhold til eventuelle andre nødvendige tilladelser eller dispensationer for projektet.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen af klagen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr til klageren, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.