Planklagenævnets afvisning af klage over byggetilladelse på grund af overskredet klagefrist

Fanø Kommune udstedte den 24. juli 2017 en byggetilladelse til nedrivning af et eksisterende sommerhus og opførelse af et nyt på adresserne [adresse1] / [adresse2]. I forbindelse hermed traf kommunen en indirekte afgørelse om, at projektet var i overensstemmelse med lokalplan nr. 103, Sommerhusområde ved Rindby Strand. Byggeriet blev påbegyndt i september 2018.

Klageren, der er nabo til ejendommen, anførte at være blevet bekendt med byggeriet og dets mulige strid med lokalplanen ultimo oktober 2018. Klageren modtog først klagevejledning fra kommunen den 12. november 2018 og mente derfor, at klagefristen skulle regnes herfra. Klagen blev indgivet til Planklagenævnet den 7. december 2018. Det ansøgte sommerhus ligger mindst 24,9 meter fra klagerens sommerhus.

Planklagenævnet har afvist at behandle klagen, da klagefristen blev anset for overskredet.

Regler for klagefrist og partsstatus

En kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er fire uger fra meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. For indirekte afgørelser regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2. Hvis klageren ikke er part i sagen, begynder fristen at løbe, når det påtænkte arbejde er så fremskredent, at omfanget og karakteren kan indses.

Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse i sagen, som er værnet af de relevante bestemmelser. Naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, men konkrete og væsentlige gener som lystab, indbliksgener eller lugtgener kan medføre partsstatus.

Vurdering af klagefristen i den konkrete sag

Planklagenævnet fandt ikke, at klageren var part i kommunens indirekte afgørelse. Dette skyldtes, at de visuelle gener ikke blev anset for at være af en sådan karakter, at de berettigede partsstatus, især med henblik på afstanden på mindst 24,9 meter mellem sommerhusene. Kommunen havde derfor ikke pligt til at give klageren individuel klagevejledning.

Klagefristen blev derfor beregnet fra ultimo oktober 2018, hvor klageren oplyste at være blevet bekendt med byggeriet. Dette betød, at klagefristen udløb senest ultimo november 2018. Da klagen blev indgivet den 7. december 2018, var den indgivet for sent. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen af klagefristen på mindst en uge.

Afgørelse

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til indbetalerens NemKonto.