Landsskatteretten: Fradrag for valutakøb – manglende dokumentation og identifikationsoplysninger

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der drev vekselkontor/valutahandel, og spørgsmålet om fradrag for valutakøb i indkomståret 2015. Skattestyrelsen havde oprindeligt nægtet fradrag for 10.095.679 kr. af de selvangivne valutakøb på 72.095.405 kr. med henvisning til manglende dokumentation og uoverensstemmelser i bogføringen.

Virksomheden, der havde registreret lønudgifter til familiemedlemmer, havde en omsætning på ca. 73,1 mio. kr. og variable omkostninger (valutakøb) på ca. 72,5 mio. kr. Skattestyrelsen konstaterede, at bogføringen af valutakøb, især på konti 1100-1127, var foretaget den 30. december 2015, og at der var uoverensstemmelser mellem daglige/månedlige Buy & Sell Reports og den årlige rapport. Der manglede desuden kasseafstemninger, og bankkonti kunne ikke rumme de samlede transaktioner. En del af bilagsmaterialet havde været beslaglagt af politiet i forbindelse med en efterforskning, der senere blev opgivet.

Klageren gjorde gældende, at al dokumentation forelå i form af Orders Report og en supplerende Excel-bogføring, der blev anvendt ved IT-nedbrud. Klageren anførte, at manglende identifikation af "walk-in customers" (kunde nr. 1) for transaktioner under 1.000 Euro ikke var et krav i 2015 i henhold til daværende hvidvasklovgivning og Ligningsloven § 8y. Klageren henviste til, at bogføringsloven alene omhandler kontrol- og transaktionssporet internt i virksomheden, ikke kundernes identifikation. Klageren påpegede også, at Skattestyrelsen havde beskattet valutasalg fra disse kunder, men nægtet fradrag for køb.

Landsskatteretten fandt, at Excel-bogføringen kunne anses for en del af regnskabsgrundlaget, da den sammen med handelssystemets registreringer tilnærmelsesvis kunne afstemmes med årsregnskabet. Dog blev fradrag for valutakøb fra "Kunde nr. 1" nægtet, da der manglede identifikationsoplysninger, og dokumentationen ikke opfyldte de grundlæggende krav til bilag og kontrolspor i henhold til Bogføringsloven. Retten henviste til, at bogføringen ikke var løbende, og der manglede kasseafstemninger. Derimod blev fradrag godkendt for valutakøb, hvor kundens identitetsoplysninger var registreret, samt for køb fra valutaleverandører ([finans2], [finans3], [finans4], [finans6] ApS, [finans5]) i det omfang, de kunne afstemmes til bogføringen eller var dokumenteret med fakturaer. Landsskatteretten godkendte samlet set fradrag for 68.566.813 kr. og afviste klagerens anmodning om hjemvisning eller nyt retsmøde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Retten henviste til Bogføringsloven § 7, stk. 1, 2 og 3 vedrørende krav om nøjagtig og snarlig registrering af transaktioner, henvisning til bilag og afstemning af beholdninger. Bogføringsloven § 5 definerer bilag som nødvendig dokumentation, og Bogføringsloven § 9, stk. 1 kræver, at enhver registrering dokumenteres ved bilag, der tydeligt angiver transaktionsdato og beløb. Kontrolsporet, defineret i Bogføringsloven § 4, stk. 2, skal dokumentere registreringernes rigtighed.

Valutakøb fra "Kunde nr. 1" / "Walk in Customer"

Landsskatteretten fandt, at fradrag for valutakøb fra "Kunde nr. 1" ikke kunne godkendes. Begrundelsen var, at der ikke var registreret navn, adresse eller andre identifikationsoplysninger for disse kunder i virksomhedens bogføring eller bilagsmateriale. Dette betød, at posteringerne ikke kunne følges til grundbilag, der kunne bekræfte transaktionernes faktiske stedfundne. Retten lagde vægt på:

• At dokumentationen udelukkende beroede på bogføringsmæssige posteringer uden grundbilag, hvilket ikke opfylder de rimelige krav til grundbilag jf. Bogføringsloven § 5 og Landsskatterettens kendelse af 18. juli 2003 (SKM2003.441.LSR), der henviste til mindstekrav fra den tidligere bogføringslov om sælgers/købers navn og adresse.
• At regnskabsmaterialet manglede et kontrolspor, der dokumenterede registreringernes rigtighed, jf. Bogføringsloven §§ 4, stk. 2 og 9, stk. 1.
• At valutakøbene var posteret den 30. december 2015, og Excel-bogføringen manglede bilagshenvisninger, hvilket indikerede, at bogføringen ikke var sket løbende og nøjagtigt, jf. Bogføringsloven § 7, stk. 1 og 2.
• At der manglede kasseafstemninger og optælling af udenlandsk valuta, hvilket var nødvendigt for en virksomhed af denne art og omfang, jf. Bogføringsloven § 7, stk. 3. Manglende løbende afstemning og bogføring af kassebeholdningen betød, at bogføringen ikke kunne understøtte, at transaktionerne rent faktisk havde fundet sted. Retten henviste til SKM2020.545.LSR.

Godkendte valutakøb

Landsskatteretten godkendte fradrag for følgende valutakøb:

• Valutakøb fra kunder med identitetsoplysninger: 1.447.469 kr. (77 transaktioner).
• Valutakøb fra valutaleverandørerne [finans3] og [finans2]: Kun de køb, der kunne afstemmes til virksomhedens bogføring (inkl. Excel-bogføringen), blev godkendt. Dette udgjorde 27.716.395 kr. fra [finans3] og 37.140.186 kr. fra [finans2]. En yderligere 104.585 kr. fra [finans2] blev godkendt, da den fremgik af kontoudskrifter og bilagsmateriale, selvom den ikke tidligere var bogført.
• Valutakøb fra [finans4], [finans6] ApS og [finans5]: 1.721.858 kr. (7 køb).
• Valutakøb fra kunde ID320: 61.380 kr., da kunden var identificeret.
• Valutakøb fra [finans5] (faktura af 9. april 2015): 374.940 kr.

Samlet opgørelse

Landsskatteretten opgjorde det samlede godkendte fradrag for valutakøb i indkomståret 2015 til 68.566.813 kr., hvilket medførte en nedsættelse af det fratrukne beløb med 3.528.592 kr.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at hjemvise sagerne til fornyet behandling i Skattestyrelsen eller afgøre sagerne på et nyt retsmøde, som anmodet af repræsentanten.