Landsskatteretten: Nægtet fradrag for diverse driftsomkostninger og forhøjelse af overskud af virksomhed

Sagen omhandler en advokat, der driver både en advokatvirksomhed og en udlejningsvirksomhed, og hans klage over Skattestyrelsens forhøjelse af hans indkomst og nægtelse af fradrag for indkomståret 2015. Skattestyrelsen forhøjede klagerens samlede indkomst med 194.954 kr. på baggrund af en række justeringer.

Baggrund for sagen

Klageren driver Advokatfirmaet [virksomhed1] og ejer selskabet [virksomhed3] ApS, der udlejer erhvervsejendomme. I 2015 drev klageren sin advokatvirksomhed fra en af sine ejerlejligheder, mens andre ejendomme var udlejet. Skattestyrelsen foretog en række justeringer af klagerens selvangivne overskud af virksomhed og fradrag.

Uenighedspunkter

De primære uenighedspunkter omhandlede:

• Forhøjelse af overskud af virksomhed: En difference på 91.686 kr. mellem bogført omsætning og årsregnskabets omsætning, relateret til en faktura for omkostningsgodtgørelse i en skattesag. Klageren mente, at den resterende del af fakturaen var uerholdelig i 2015 grundet klientens konkurs og Landsskatterettens afgørelse i januar 2016.
• Nægtede fradrag for diverse udgifter:
  • En del af øvrige personaleudgifter (18.877 kr.)
  • En del af udgifter bogført som kontorartikler (4.347 kr.)
  • Kontingent til [fagforening1] (1.937 kr.)
  • En del af udgifter til forbrug af telefon (9.066 kr.)
  • En del af udgifter til forsikringer (20.436 kr.)
  • Driftsudgifter vedrørende en Suzuki (13.464 kr.)
• Godkendt yderligere fradrag til driftsomkostninger ved udlejning af ejendomme: Skattestyrelsen godkendte et mindre yderligere fradrag end ønsket af klageren, og nægtede fradrag for udgifter allerede fratrukket i advokatvirksomheden, udokumenterede udgifter til vand, affald og hegn, samt udgifter til bespisning.

Skattestyrelsen begrundede sine afgørelser med henvisning til Statsskatteloven § 4 om skattepligtig indkomst, Statsskatteloven § 6 om fradragsberettigede driftsomkostninger og private udgifter, samt Skattekontrolloven § 6 om dokumentationspligt. For indtægtsperiodisering henviste Skattestyrelsen til retserhvervelsesprincippet. Sagen berørte også principperne i Virksomhedsskatteloven § 5, Virksomhedsskatteloven § 6, Virksomhedsskatteloven § 10 og Virksomhedsskatteloven § 11 vedrørende virksomhedsordningen, samt Ligningsloven § 8 vedrørende repræsentationsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på de fleste punkter, med en mindre ændring vedrørende forsikringsudgifter.

Forhøjelse af overskud af egen virksomhed

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens overskud af virksomhed for 2015 med differencen mellem den bogførte omsætning og den omsætning, der var medregnet i årsregnskabet. Retten lagde vægt på, at klageren på tidspunktet for udstedelse af faktura 810 i september 2015 erhvervede endelig ret til hele det fakturerede beløb, og at hele fakturabeløbet ekskl. moms derfor skulle medregnes i omsætningen i henhold til retserhvervelsesprincippet, jf. Statsskatteloven § 4. Det blev fremhævet, at det først i januar 2016, hvor der blev truffet afgørelse i skattesagen, kunne konstateres, at der ikke kunne opnås omkostningsgodtgørelse på mere end 50 %. Den resterende del af forhøjelsen blev også stadfæstet, da klageren ikke havde uddybet sin påstand.

Fradrag for øvrige personaleudgifter

Retten stadfæstede Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for 18.877 kr. ekskl. moms af de udgifter, der var bogført som øvrige personaleudgifter. Disse udgifter, der dækkede indkøb af fødevarer og husholdningsartikler samt vask og rens af tøj, blev karakteriseret som private udgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. Statsskatteloven § 6.

Fradrag for kontorartikler

Landsskatteretten stadfæstede nægtelsen af fradrag for 4.347 kr. ekskl. moms af udgifter bogført som kontorartikler. Disse udgifter, der dækkede drikke- og fødevarer samt tøj og vask/rens af tøj, blev ligeledes anset for private udgifter, jf. Statsskatteloven § 6.

Fradrag i virksomheden for kontingent til fagforening

Retten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde nægtet klageren fradrag i virksomheden for udgifter til kontingent til [fagforening1] på i alt 1.937 kr. ekskl. moms. Der blev lagt vægt på, at klageren ifølge sine personlige skatteoplysninger allerede havde fået ligningsmæssigt fradrag for sine udgifter til kontingent til [fagforening1], og at der ifølge det oplyste ikke derudover havde været betalinger til [fagforening1].

Fradrag for forbrug af telefon

Retten fandt, at det var med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt havde ansat klagerens udgifter til telefoni, da der alene var fremlagt grundbilag for en del af de bogførte udgifter, og da det ikke af en del af de fremlagte bilag kunne udledes, hvad de enkelte betalinger vedrørte. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udøvede skøn, hvorefter klageren blev nægtet fradrag for 9.066 kr. af de bogførte udgifter til telefoni på 27.200 kr. ekskl. moms. Klagerens argument om internetudgifter kunne ikke føre til et andet resultat, da disse var bogført på andre konti.

Fradrag for forsikringer

Retten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og fandt, at klageren ikke var berettiget til fradrag for 20.440 kr. af de udgifter, der var bogført under forsikringer. Dette skyldtes, at de pågældende poster ifølge det oplyste dækkede udgifter til en privat bilforsikring og en privat livsforsikring, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. Statsskatteloven § 6.

Fradrag for driftsudgifter vedrørende Suzuki

Landsskatteretten stadfæstede nægtelsen af fradrag for 16.439 kr. ekskl. moms, der var bogført som driftsudgifter vedrørende en Suzuki. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for de fratrukne udgifter eller for ejerskabet af bilen. Der blev videre lagt vægt på, at virksomheden alene havde rådet over en Opel Omega, og at driftsudgifter vedrørende denne bil var fratrukket på andre konti. Retten lagde på den baggrund til grund, at de fratrukne udgifter vedrørende en Suzuki var private udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. Statsskatteloven § 6.

Yderligere fradrag for driftsomkostninger ved udlejning af ejendomme

Retten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde godkendt yderligere fradrag for driftsudgifter vedrørende [adresse1] og [adresse2] på henholdsvis 5.749 kr. og 12.100 kr. Det blev ligeledes stadfæstet, at der ikke kunne gives fradrag for udgifter, der i forvejen var fratrukket i advokatvirksomheden, for udgifter til vand samt affald og hegn, som ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, og for udgifter til bespisning, da det ikke af bilagene fremgik, hvem der havde deltaget i bespisningen og anledningen dertil, jf. Statsskatteloven § 6.