Beskatning af fri bil og modregning i A-indkomst - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler en klagers beskatning af fri bil og forhøjelse af skattepligtig A-indkomst for indkomstårene 2016 og 2017. Klageren, en chauffør ansat hos [virksomhed1] A/S, havde lejet en bil af selskabet, hvor arbejdsgiveren afholdt de fleste udgifter, og klageren betalte en månedlig egenbetaling samt brændstof. Egenbetalingen blev modregnet i klagerens løn før A-skattetræk.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 60.796 kr. for 2016 og 67.221 kr. for 2017. Forhøjelsen skyldtes dels beskatning af værdien af delvis fri bil, dels en forhøjelse af den skattepligtige A-indkomst som følge af ulovlig modregning. Skattestyrelsen argumenterede, at der ikke var tale om en reel lønomlægning (bruttotrækordning), da der manglede en skriftlig aftale, og lønnedgangen ikke var uafhængig af varierende udgifter. Derudover fandt Skattestyrelsen, at modregningen af leje- og dieseludgifter i lønnen før A-skattetræk var i strid med modregningsforbuddet i Kildeskatteloven § 46, stk. 3. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, A-indkomst jf. Kildeskatteloven § 43, og arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende fri bil vurderede Skattestyrelsen, at arbejdsgiveren havde stillet en firmabil til rådighed for privat benyttelse, hvilket udløste beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Selvom klageren betalte en egenbetaling, blev denne kun reduceret med den beregnede skat af det modregnede beløb, da betalingen ikke var sket med beskattede midler. Den skattepligtige værdi af fri bil blev beregnet ud fra en minimumsværdi på 160.000 kr., hvilket resulterede i en beskatning på 6.137 kr. for 2016 og 0 kr. for 2017 efter fradrag af den skønsmæssigt ansatte egenbetaling.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod nedsættelse af den skattepligtige indkomst og argumenterede, at han havde lejet bilen af virksomheden til en for høj pris, men at det var nødvendigt grundet manglende andre transportmuligheder og økonomiske vanskeligheder. Han anførte, at han var blevet informeret om skattemæssige fordele ved ordningen, som senere viste sig ikke at være tilfældet. Klageren udtrykte villighed til at betale den manglende skat, men følte sig uretfærdigt behandlet, især da afgørelsen om fri bil betød, at han ikke kunne få befordringsfradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud.

Fri bil

Landsskatteretten fandt, at når en bil stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, er værdien skattepligtig i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1. Specifikt for leje af firmabil af arbejdsgiveren, skal medarbejderen beskattes efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Retten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt, især da klagerens egenbetaling var foretaget før A-skattetræk. Landsskatteretten fastslog, at klageren var skattepligtig af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling, men kun hvis egenbetalingen var sket med beskattede midler direkte til selskabet. Da dette ikke var tilfældet, kunne der alene ske reduktion med den beregnede værdi af egenbetalingen efter skat. Landsskatteretten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens beregning af værdien af fri bil.

Skattepligtig A-indkomst

Landsskatteretten henviste til Kildeskatteloven § 46, stk. 1, som fastslår, at foreløbig skat skal indeholdes ved udbetaling af A-indkomst. Endvidere fremgår det af Kildeskatteloven § 46, stk. 3, at indeholdelsen går forud for andre krav mod A-indkomsten, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Retten bemærkede, at klagerens udgifter til leje og brændstof i 2016 og 2017 var fratrukket klagerens løn før A-skattetræk, hvilket var i strid med Kildeskatteloven § 46, stk. 3. Dette blev understøttet af en Østre Landsretsdom (TfS1994.599), der fandt sådan modregning ulovlig.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at ordningen ikke opfyldte kravene til lønomlægning, da der manglede en aftale herom, og lønomlægning ikke må indebære betaling af et rent privat gode med ubeskattede midler, jf. Den juridiske vejledning C.A.5.1.7.1. De modregnede beløb på henholdsvis 54.659 kr. og 67.221 kr. blev derfor anset for skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, A-indkomst jf. Kildeskatteloven § 43, og arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Landsskatterettens afgørelse resulterede i følgende forhøjelser: