Maskeret udlodning: Eneejers bevisbyrde for manglende tilgang af midler

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren, som eneejer af [virksomhed1] A/S, skulle beskattes af maskeret udbytte for indkomstårene 2016 og 2017. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 624.480 kr. og 797.196 kr., baseret på mangler i selskabets bogføring og bilagsmateriale.

Faktiske oplysninger

Klageren var i perioden 2011 til 2019 eneejer af [virksomhed1] A/S, et selskab der primært handlede med brugte biler til ophugning og videresalg af reservedele og metalskrot. Klagerens bror, [person1], var den daglige leder af selskabet, og klageren selv forklarede, at hun ikke deltog i driften. Selskabet blev senere omdannet til et anpartsselskab og gik konkurs i 2021.

Skattestyrelsen havde tidligere forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for de pågældende år på grund af mangelfuld bogføring, herunder:

• Gentagne bogføringer af samme biler: 216 biler var bogført 446 gange for i alt 1.022.501 kr., hvoraf Skattestyrelsen skønnede den korrekte købspris til 451.300 kr. Restbeløbet på 571.201 kr. (240.400 kr. i 2016 og 330.801 kr. i 2017) blev anset for maskeret udbytte.
• For høje købspriser for biler: For yderligere 2.445 biler blev købsprisen skønsmæssigt reduceret med 255 kr. pr. bil, hvilket resulterede i en forhøjelse af selskabets indkomst med 623.475 kr. (157.080 kr. i 2016 og 466.395 kr. i 2017). Dette beløb blev også anset for maskeret udbytte.
• Manglende bogført eksportsalg: Selskabet havde ikke bogført eksportsalg uden for EU svarende til 227.000 kr. i 2016. Da betalingerne ikke var tilgået selskabet, blev beløbet anset for maskeret udbytte til klageren.

Samlet set forhøjede Skattestyrelsen klagerens aktieindkomst med 624.480 kr. for 2016 og 797.196 kr. for 2017.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klageren som eneejer af selskabet, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1, havde den fulde råderet over selskabets midler. Det blev anført, at klageren havde undladt at sikre korrekt registrering af omsætning og havde ladet midler hæve fra selskabets formue uden at disse blev anvendt til selskabets udgifter. Skattestyrelsen fastholdt, at midlerne var tilgået klageren i kraft af hendes ejerskab, uanset om hun deltog i den daglige drift eller ej. Skattestyrelsen afviste klagerens argument om, at hun var en "nominee director" og at hendes privatforbrug skulle vurderes som en forudsætning for beskatning af maskeret udbytte. Skattestyrelsen bemærkede, at der ikke var tale om beskatning efter Ligningsloven § 16 E, da der ikke var bogført mellemregning i selskabet, men derimod efter Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Personskatteloven § 4a, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle bortfalde. Hovedargumenterne var:

• Klageren deltog ikke i den daglige drift og havde ikke kendskab til de påståede forhold. Hun var en "stråmand" eller "nominee director", og den reelle ejer og leder var hendes bror, [person1].
• Skattestyrelsen havde ikke dokumenteret, at klageren havde tilegnet sig midlerne eller at de var anvendt i hendes private interesse.
• Skattestyrelsen havde ikke påvist en sammenhæng mellem forhøjelsen og klagerens privatforbrug. Det blev anført, at klagerens privatforbrug ville blive urealistisk højt efter forhøjelsen, og at Skattestyrelsen ikke havde kritiseret det selvangivne privatforbrug. Klageren var enlig mor på overførselsindkomst, og der var ingen opsparinger eller køb af materielle aktiver, der kunne forklare de påståede beløb.
• Det blev fremført, at den reelle indkomstmodtager var klagerens bror, og at beløbet derfor skulle beskattes hos ham som personlig indkomst, ikke som maskeret udbytte hos klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udbytte fra [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2016 og 2017.

Retten henviste til Statsskatteloven § 4, stk. 1, der definerer skattepligtig indkomst som den skattepligtiges samlede årsindtægter, og til Ligningsloven § 16 A, stk. 1, hvorefter udbytte af aktier medregnes til den skattepligtige indkomst. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst i henhold til Personskatteloven § 4a, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at det påhvilede klageren som eneejer af selskabet at godtgøre, at de omstridte beløb ikke var tilgået hende som maskeret udbytte. Dette omfattede:

• Udgifter, der ikke var anvendt af selskabet til bilkøb i 2016 (397.480 kr.) og 2017 (797.196 kr.).
• Eksportsalg i 2016 (227.000 kr.), som ikke var bogført i selskabet.

Retten henviste til Højesterets dom af 15. januar 2008 (SKM2008.85.HR) og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010 (SKM2010.350.ØLR) vedrørende bevisbyrden.

Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, at de nævnte beløb ikke var tilgået hende. Landsskatteretten fandt derfor, at Skattestyrelsen med rette havde anset 624.480 kr. for indkomståret 2016 og 797.196 kr. for indkomståret 2017 for at være tilgået klageren som maskeret udbytte.

Klagerens anbringender om hendes privatforbrug kunne ikke føre til et andet resultat, da der var tale om forhøjelser med konkrete beløb.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.