Vurderingsstyrelsens skøn trumfede handelspris ved beregning af tinglysningsafgift efter udstykning
Dato
16. april 2020
Hoved Emner
Tinglysningsafgift
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Tinglysningsafgift, Værdiansættelse, Afgiftsgrundlag, Udstykning, Ejendomshandel, Fritidsbolig, Skønsmæssig værdi
Sagen omhandler beregningen af tinglysningsafgift ved salg af to ejendomme – en fritidsbolig og en ubebygget grund – for en samlet købesum på 2.600.000 kr. Klageren havde betalt tinglysningsafgift baseret på denne købesum.
Skattestyrelsen mente, at afgiftsgrundlaget var for lavt, da ejendommene var opstået ved en nylig udstykning. Skattestyrelsen indhentede derfor en vurdering fra Vurderingsstyrelsen, som fastsatte ejendommenes samlede værdi til 3.200.000 kr. på handelstidspunktet. På baggrund heraf opkrævede Skattestyrelsen yderligere 3.600 kr. i tinglysningsafgift.
Klageren argumenterede for, at den aftalte handelspris mellem uafhængige parter måtte anses som den korrekte værdi, især da grundens kuperede terræn havde medført et prisnedslag. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fastslog, at afgiften skulle beregnes på baggrund af Vurderingsstyrelsens skønnede værdi på 3.200.000 kr., da denne var højere end købesummen, og da der var sket væsentlige forandringer på ejendommen siden seneste offentlige vurdering, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fastslog, at da tinglysningen af skødet omfattede både en fritidsbolig og et ubebygget areal, kunne den lempeligere regel for fritidsboliger i Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 4 ikke anvendes. I stedet skulle afgiften beregnes efter hovedreglen.
Da ejendommen havde undergået væsentlige forandringer i form af udstykning siden den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, skulle ejendommens værdi fastsættes efter bedste skøn i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2, 3. pkt.. Skattestyrelsen var i den forbindelse berettiget til at indhente en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 3.
Retten lagde afgørende vægt på Vurderingsstyrelsens vurdering på 3.200.000 kr. og fandt ikke, at den lavere handelspris på 2.600.000 kr. kunne anvendes som afgiftsgrundlag. Retten henviste til tidligere praksis (SKM2011.534.BR), hvor det blev fastslået, at ændringer i markedsværdien ikke i sig selv kan begrunde et lavere beregningsgrundlag. Klagerens argument om, at en fysisk besigtigelse af grunden var nødvendig for en korrekt vurdering, blev afvist.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse og fastsatte afgiftsgrundlaget til 3.200.000 kr. Den samlede tinglysningsafgift udgjorde dermed 20.860 kr. (1.660 kr. + 0,6 % af 3.200.000 kr.), og efteropkrævningen på 3.600 kr. var berettiget.
Lignende afgørelser