Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til husdyrbrug ophæves og hjemvises grundet manglende samlet vurdering af anlæg

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klage over Svendborg Kommunes miljøgodkendelse af 20. december 2018 til udvidelse af et husdyrbrug på to ejendomme, A1 og A2, i Ærøskøbing. Ansøgningen om miljøgodkendelse blev indsendt den 14. juli 2017, og sagen blev behandlet efter de dagældende regler i Husdyrbrugloven § 12, stk. 2 og Husdyrbrugloven § 76, stk. 1, samt Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Klager, en omboende, anførte, at de to husdyrbrug på A1 og A2 ikke burde godkendes samlet, da de ikke udgjorde én besætning, og udvidelsen primært skete på A1. Klager mente, at sammatrikuleringen og den samlede godkendelse var en omgåelse af husdyrbrugloven. Derudover påpegede klager væsentlige lugt-, flue- og støjgener fra husdyrbruget på A3, som forventedes at forværres med udvidelsen, samt urigtige og mangelfulde oplysninger i ansøgningen og godkendelsen, herunder manglende overholdelse af afstandskrav og utilstrækkelig anvendelse af tekniske løsninger som overdækning af gyllebeholder og lukning af staldgavle.

Klager fremførte også, at flere love og bekendtgørelser var tilsidesat, herunder Miljøbeskyttelsesloven § 33, og at husdyrbruget medførte skader på klagers ejendom, værdiforringelse af omkringliggende ejendomme, negativ påvirkning af livsførelse, nedslidning af veje grundet tung trafik, og at kommunens tilsyn var afskåret.

Svendborg Kommunes Godkendelse

Svendborg Kommune havde godkendt udvidelsen af kvægbruget på A1 og A2, som var blevet sammatrikuleret og drevet under samme CVR-nummer. Kommunen vurderede, at dette var i overensstemmelse med Miljøstyrelsens helpdesk-svar. Det godkendte projekt omfattede en udvidelse af malkekvægsbesætningen på A1 fra 376 til 475 malkekøer, hvilket øgede det samlede dyrehold fra 680,0 til 798,4 dyreenheder (DE). Produktionen på A2 blev ikke ændret.

Kommunen havde valgt at vurdere ejendommene hver for sig på grund af den indbyrdes afstand på ca. 2,9 km. Dette resulterede i separate beregninger for ammoniakemission. For A1 var den vejledende emissionsgrænseværdi overholdt, mens den for A2 ikke var overholdt (2.271 kg N/år mod en grænseværdi på 2.037 kg N/år). Kommunen vurderede, at det ikke var proportionalt at kræve yderligere ammoniakreducerende tiltag på A2, da der ikke var en gyllebeholder, og det ikke var muligt at implementere proteinfodringstiltag for kvier eller robotskrabere i den eksisterende stald på en omkostningseffektiv måde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt de to husdyranlæg på A1 og A2 skulle vurderes og godkendes samlet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende anden lovgivning, skader på ejendom, nedslidning af vej, forringelse af livskvalitet eller værdiforringelse af ejendomme, da disse ikke var omfattet af husdyrlovgivningen. Tilsynsanliggender kunne heller ikke påklages til nævnet, jf. Husdyrbrugloven § 48, stk. 2, men skulle indbringes for Ankestyrelsen efter Kommunestyrelsesloven.

Manglende Samlet Vurdering

MFKN fandt, at selvom husdyranlæggene på A1 og A2 var sammatrikuleret og dermed beliggende på samme ejendom, havde Svendborg Kommune ikke foretaget en samlet vurdering af anlæggene. Kommunen havde i stedet vurderet dem hver for sig i forhold til forureningsparametre og BAT-krav. Nævnet fastslog, at denne manglende samlede vurdering udgjorde en væsentlig retlig mangel, da kommunen dermed ikke havde sikret, at ansøger havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kunne drives uden uforenelig påvirkning af omgivelserne, jf. Husdyrbrugloven § 19.

Krav om Fornyet Behandling

På baggrund af den væsentlige retlige mangel ophævede MFKN Svendborg Kommunes afgørelse af 20. december 2018 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen blev pålagt at foretage en samlet vurdering af de to husdyranlæg, herunder en samlet beregning af den vejledende emissionsgrænseværdi og den faktiske ammoniakemission. Kommunen skulle derefter vurdere mulighederne for at implementere ammoniakreducerende teknologi på husdyrbruget som helhed for at sikre overholdelse af BAT-kravet.

Nye Oplysninger om Spalteskraber

MFKN bemærkede desuden, at Svendborg Kommune i forbindelse med den fornyede behandling skulle inddrage ny viden fra Miljøstyrelsen af 21. februar 2018, som dokumenterer, at spalteskraber ikke har effekt på ammoniakfordampning. Denne ændrede effekt skulle betragtes som ny faktuel viden, der skulle lægges til grund ved vurderingen af ammoniakemissionen fra eksisterende stalde.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Husdyrbrugloven § 90.