Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om vildledende markedsføring af fire fødevareprodukter fra en virksomhed. Sagen omhandler, hvorvidt produkterne, der markedsføres med aldersangivelser som "fra 6 måneder" og "fra 10 måneder", falder ind under definitionen af babymad eller forarbejdede fødevarer baseret på cerealier i henhold til EU-lovgivningen.
Ved et kontrolbesøg den 10. oktober 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden markedsførte fire produkter i [produkt1] serien med aldersangivelser, som styrelsen mente var vildledende. Produkterne var økologiske majssnacks med forskellige smagsvarianter. Fødevarestyrelsen udstedte et påbud den 6. december 2018 om at ændre markedsføringen, da produkterne ikke opfyldte definitionerne for babymad eller forarbejdede fødevarer baseret på cerealier i Forordning (EU) nr. 609/2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn. Styrelsen argumenterede for, at forordningens liste over kategorier for forarbejdede fødevarer baseret på cerealier (artikel 2, stk. 2, litra e) er udtømmende, og at de ekstruderede majsprodukter ikke kunne sidestilles med kiks eller tvebakker, da de opløses i munden og ikke kræver tygning som traditionelle kiks.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 14. december 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at produkterne var udviklet til at opfylde de særlige behov hos spæd- og småbørn under fravænning og gradvis tilpasning til almindelig kost. Virksomheden mente, at produkterne var sammenlignelige med kiks og tvebakker i funktion og sammensætning, og at de overholdt alle øvrige krav i forordningen. Klager fremhævede, at der ikke findes en juridisk definition på kiks og tvebakker, og at innovation inden for fødevareproduktion, som ekstrudering, ikke bør begrænses af forældede definitioner fra f.eks. Codex Stan 74-1981. Desuden argumenterede virksomheden for, at påbuddet var konkurrenceforvridende, da lignende produkter fra konkurrenter ikke havde modtaget sanktioner, og at en ny EU-direktiv var under udarbejdelse, hvilket kunne ændre fortolkningen af reglerne.
Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at en tidligere indskærpelse fra 2017 ikke var efterkommet. Styrelsen understregede, at forordningens definitioner er udtømmende, og at der ikke er udsigt til ændringer i definitionerne, kun i sammensætningskravene. De fastholdt, at ekstruderede produkter ikke kan sidestilles med kiks/tvebakker, da de ikke opmuntrer til tygning. Styrelsen afviste også argumentet om konkurrenceforvridning, da kontrol sker via stikprøver, og at manglende kontrol hos andre ikke fritager klager for ansvar. Det blev også bemærket, at det er mærkningen med aldersangivelse, der er vildledende, ikke produkternes sammensætning i sig selv.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 6. december 2018 om, at markedsføringen af de fire produkter skulle ændres for at undgå vildledning af forbrugerne.
Nævnet fandt, at mærkning med aldersangivelse på de omhandlede produkter var vildledende i henhold til Forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 7, stk. 1, litra a og Fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Forbrugerne kunne vildledes til at tro, at produkterne var omfattet af og levede op til kravene i Forordning (EU) nr. 609/2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn.
Nævnet lagde vægt på, at forarbejdede fødevarer baseret på cerealier skal være omfattet af definitionen i Forordning (EU) nr. 609/2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn artikel 2, stk. 2, litra e eller litra f, for at skulle mærkes med en aldersangivelse i medfør af Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad § 4, nr. 1. Nævnet vurderede, at listen i forordningens artikel 2, stk. 2, litra e, er udtømmende, og at ekstruderede/poppede produkter ikke fremgår af denne liste. Produkterne kunne heller ikke kategoriseres som kiks eller tvebakker, da disse traditionelt forstås som bagte produkter, i modsætning til de ekstruderede majssnacks.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol. Det forhold, at andre virksomheder muligvis ikke var blevet kontrolleret for lignende overtrædelser, fritager ikke klager for sit ansvar for at overholde reglerne. Nævnet vurderede derfor, at der ikke var tale om konkurrenceforvridning. Nævnet bemærkede endvidere, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for Fødevarestyrelsens sanktion, og at en efterfølgende fjernelse af produkter fra sortimentet ikke ændrer på overtrædelsen på kontroltidspunktet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.


Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 24. november 2017, at en virksomhed markedsførte produkter (F1, F2, F3, F4) som børnemad, mærket som egnet fra henholdsvis syv og otte måneder. Styrelsen vurderede, at produkterne ikke var omfattet af definitionen på et børnemadsprodukt og indskærpede, at fødevareinformation ikke må være vildledende, især med hensyn til fødevarens beskaffenhed, art, identitet, egenskaber og sammensætning. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 7, stk. 1, litra a, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 18. december 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte primært, at:
Brændstofproducenten Neste har i september 2023 i en annonce markedsført et dieselprodukt med udsagn om ”90 % mere bæredygtig på 5 minutter” og ”bæredygtigt brændstof”. Forbrugerombudsmanden vurderer, at annoncen var vildledende i strid med markedsføringsloven.
Det er vildledende at markedsføre stegepander som fri for fluorstoffer, når stofferne i forvejen er forbudt ved lov for alle producenter.
Klager fremhævede, at produkterne er produceret i overensstemmelse med generelle krav til sammensætning og pesticidrester og er tørrede ved ekstrudering og bagt i ovn, hvilket ifølge klager stemmer overens med Fødevarestyrelsens egen sproglige definition af kiks og tvebakker. Klager påpegede også, at der ikke er krav om mærkning med varebetegnelsen "kiks" for at være omfattet af kategorien, og at udseendet ikke er defineret i EU-lovgivningen.
Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og henviste til Forordning (EU) nr. 609/2013 artikel 1, stk. 1, litra b, og artikel 2, stk. 2, litra a, litra b, litra e og litra f, samt Bekendtgørelse om forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn § 4, nr. 1. Styrelsen anførte, at puffede majsprodukter ikke kan betragtes som kiks eller tvebakker, da de er ekstruderede og ikke bagte eller tørrede i traditionel forstand. Styrelsen understregede, at listen over produkter i forordningen er udtømmende, og at produkternes markedsføring i andre EU-lande uden anmærkninger ikke ændrer på vildledningsvurderingen. Fødevarestyrelsen afviste desuden at have tilsidesat vejledningspligten, da overtrædelsen ikke blev anset for bagatelagtig, og da styrelsen ikke forhåndsgodkender produkter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevarein...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vild...
Læs mere
Oplysningsforpligtelser ved sundhedsanprisninger af fødevarer: Tidsmæssig anvendelse af forordning 1924/2006