Landsskatteretten: Skattepligt af uregistreret virksomhed og manglende dokumentation

Sagen omhandler en klager, der i indkomstårene 2010-2016 fik forhøjet sin skattepligtige indkomst af Skattestyrelsen. Forhøjelserne vedrørte overskud af uregistreret virksomhed, øvrig skattepligtig indkomst og yderligere lønindkomst. Klageren, der angiveligt arbejdede som fodboldagent, havde ikke selvangivet indtægter i flere af årene og havde modtaget betydelige bankindsætninger, som Skattestyrelsen anså for skattepligtige.

Klageren forklarede, at bankindsætningerne stammede fra skattefrie spilleindtægter, salg af privat indbo, lån og gaver. Klageren oplyste, at regnskabsmateriale var bortkommet ved en vandskade i 2010, og at dokumentation fra spiludbydere ikke kunne fremskaffes, da konti var lukkede eller oplysninger ikke blev gemt. Klagerens repræsentant argumenterede for, at beløbene var skatteansættelsen uvedkommende i henhold til Statsskatteloven § 5 og at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for skattepligt. Det blev også anført, at klageren ikke kunne pålægges at fremskaffe dokumentation for overførsler, der lå mere end 5 år tilbage, sammenlignet med bogføringslovens krav.

Skattestyrelsen havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, da der ikke var fremlagt regnskaber. De konstaterede, at klageren havde anvendt en andens CVR-nummer og anført moms uden at være momsregistreret. Skattestyrelsen fastholdt, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed og at de konstaterede bankindsætninger var skattepligtige, da klageren ikke havde kunnet dokumentere andet. For indkomstårene 2010-2014 blev ansættelsen foretaget ekstraordinært i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive og oplyse om indtægterne. Skattestyrelsen mente, at 6-måneders fristen for varsling af ekstraordinær ansættelse var overholdt, da de først den 18. februar 2019 havde tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

De forhøjede beløb var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, jf. dagældende Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og nugældende Skattekontrolloven § 2, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Hvis der konstateres yderligere indtægter, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler, med vægt på objektive kendsgerninger, jf. SKM2008.905.H og SKM2011.208.HR.

Efter Bogføringsloven § 10, stk. 1 påhviler det den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmateriale i 5 år, og klageren bærer risikoen for materialets bortkomst.

Overskud af uregistreret virksomhed

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten for indkomstårene 2010-2016. Dette skyldtes, at klageren ikke havde dokumenteret, at kravene til regnskabsgrundlaget var opfyldt. Retten lagde vægt på, at klagerens forklaring om vandskade i 2010 ikke dækkede materialet for de efterfølgende år, og at klageren under alle omstændigheder bar risikoen for bortkommet materiale. Klagerens forklaringer om, at bankindsætningerne stammede fra skattefrie spilleindtægter, lån, gaver eller salg af private effekter, var ikke underbygget af objektive kendsgerninger eller tilstrækkelig dokumentation. Retten henviste til SKM2016.70.BR vedrørende erklæringer om låneforhold udarbejdet til brug for skattesagen.

Retten fastslog, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010-2016. Dette blev begrundet med bankindsætningernes karakter og størrelse, herunder posteringstekster med angivelse af fakturaer og fakturanumre, samt repræsentantens oplysning om, at klageren havde ageret fodboldagent. Bankindsætningerne blev derfor anset som omsætning i klagerens virksomhed, også for 2016, hvor klageren havde stiftet et selskab, men indtægterne var indgået på den private bankkonto. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Øvrig skattepligtig indkomst

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at bankindsætningerne for indkomstårene 2011-2016 ikke skulle beskattes som øvrig indkomst. Der var ingen objektive kendsgerninger, der underbyggede forklaringerne om lån eller udlæg for ure. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Yderligere lønindkomst

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at bankindsætningerne for indkomståret 2016 ikke skulle beskattes som yderligere lønindkomst. Der var ikke fremlagt dokumentation for, at lønindtægterne allerede var indberettet og beskattet, eller at indsætningerne vedrørte andet end lønindtægter fra selskabet. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Formalitet – indkomstårene 2010-2014

Fristen for ordinær genoptagelse for indkomstårene 2010-2014 var udløbet. Imidlertid fandt Landsskatteretten, at klageren ved at undlade at selvangive og oplyse om de indsatte beløb havde handlet mindst groft uagtsomt, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Retten lagde vægt på, at varslingsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da Skattestyrelsen tidligst efter den 18. februar 2019 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere grundlaget for ekstraordinær genoptagelse. Forslag til afgørelse blev fremsendt den 21. marts 2019, og den påklagede afgørelse den 24. april 2019, hvilket overholdt 3-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 2. pkt. Det var derfor med rette, at Skattestyrelsen havde genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2014 ekstraordinært.