Ridecenters erhvervsmæssige status og fradrag for underskud – Landsskatteretten giver medhold

Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens ridecenter i indkomstårene 2016 og 2017 blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvilket ville berettige til fradrag for underskud og adgang til virksomhedsordningen. Klageren drev en virksomhed bestående af et ridecenter og udlejning af to lejligheder. Skattestyrelsen havde opdelt aktiviteterne i to separate virksomhedsgrene og anerkendte ikke ridecentret som erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordningen blev nægtet.

Klageren havde drevet ridecentret siden 1997. Virksomheden omfattede opstaldning, tilridning, uddannelse af heste og ryttere, salg af heste, kurser i ind- og udland samt udlejning af ridehal og rytterstue. Klageren er uddannet berider og har en lang karriere inden for hestesporten. I december 2012 indgik klageren en lejekontrakt med en rideklub om adgang til ridehallen og andre faciliteter, og klageren var desuden ansat som provisionslønnet ridelærer/instruktør for klubben.

I 2016 skete en væsentlig ændring i driften, idet samtlige egne heste blev overdraget til det nystiftede selskab, [virksomhed3] ApS, for 705.000 kr. Herefter lejede klageren heste af selskabet til undervisningsbrug. Skattestyrelsen mente, at denne ændring ikke forbedrede udsigten til overskud på sigt, da indtjeningen fra salg af heste ville mangle i den personlige virksomhed.

Klageren påpegede, at ridecentret blev drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, og at det på sigt ville kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn. Til støtte herfor blev der fremlagt en syn- og skønsrapport, som bekræftede den forsvarlige drift og potentialet for overskud. Rapporten viste positive resultater efter driftsmæssige afskrivninger i flere af årene 2014-2018, og et budget for 2019 forventede også et positivt resultat.

Skattestyrelsen anerkendte, at der driftsøkonomisk var overskud i 2016 og 2017, men fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, da overskuddet primært skyldtes salg af varelager (heste) og tilbageholdelse med vedligeholdelse, og at der ikke var udsigt til overskud på sigt.

Nedenfor ses en oversigt over ridecenterets driftsøkonomiske resultater (før afskrivninger) og syn- og skønsmandens opgørelse af resultat efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, som fastslår, at udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst kan fradrages, mens private udgifter ikke kan. For at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal den være etableret og drevet med udsigt til en rimelig fortjeneste, hvilket indebærer mulighed for forrentning af fremmed- og egenkapital samt en rimelig driftsherreløn. Dette følger af Højesterets domme TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR.

For landbrugsejendomme, herunder stutterier og hestehold, gælder en særlig ligningspraksis for deltidslandbrug, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364). Denne praksis kræver, at driften er teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig, og at den tilsigter et rimeligt driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. I modsætning til almindelige erhvervsvirksomheder er der ikke krav om, at resultatet skal dække driftsherreløn og forrentning af investeret kapital.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klagerens virksomhed i 2016 gennemgik en væsentlig omlægning, hvor ejerskab og risiko vedrørende hestene blev flyttet fra den personlige virksomhed til et nystiftet selskab. Efter denne omlægning fandt Landsskatteretten, at den personlige virksomhed ikke længere kunne karakteriseres som landbrugs- eller stutterivirksomhed i skattemæssig henseende. Virksomheden skulle derfor fremadrettet bedømmes efter de almindelige regler for erhvervsdrivende virksomheder, som kræver, at der er plads til både driftsherreløn og forrentning i det driftsmæssige resultat.

Landsskatteretten bemærkede, at de regnskabsmæssige overskud i 2016-2018, især efter salget af hestene i 2016, viste en positiv tendens med gradvist større overskud. Disse overskud blev anset for at kunne rumme både driftsherreløn og forrentning. Det blev derfor fundet påvist, at virksomheden med den nye driftsform ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Landsskatteretten gav klageren medhold i, at virksomhedens skattemæssige underskud i de påklagede år kunne fratrækkes. Som følge heraf kunne virksomhedsordningen ligeledes anvendes, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.