Stadfæstelse af afgørelse om bortfald af tilsagn til investeringer i fiskefartøj

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fiskeristyrelsens afgørelse om bortfald af tilsagn til investeringer på fiskefartøjer. Sagen omhandlede et projekt vedrørende "Sorteringsriste til sperlingfiskeri" på fartøjet [fartøj1], [adresse1], som ansøger havde modtaget tilsagn om tilskud til fra NaturErhvervstyrelsen den 3. september 2015.

Projektets Formål og Ansøgning

Ansøgningen, indsendt den 3. juni 2015, beskrev formålet med projektet som at frasortere uønsket bifangst, inden fisken gik i trawlet. Der blev søgt om tilskud til "sorteringsriste til sperlingfiskeri" under teknologilistens punkt 1.1.8, som en videreudvikling af den lovpligtige rist. Ansøger forventede, at de nye riste ville være mere selektive og håndterbare for mandskabet. En vedlagt beskrivelse fra producenten angav, at ristene skulle fremstilles af et formstabilt materiale med rektangulære åbninger på ca. 35 x 230 mm.

Krav om Dokumentation og Klagerens Svar

Efter anmodning om udbetaling i juni 2016 sendte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (senere Fiskeristyrelsen) den 31. maj 2017 et høringsbrev. Styrelsen havde, i samarbejde med DTU Aqua, besigtiget en tilsvarende rist og anmodede om dokumentation for, at de nye sorteringsriste var mere selektive end de lovpligtige, da DTU Aqua ikke havde kunnet vurdere dette. Klager svarede den 7. juli 2017, at tilsagnsbrevet ikke krævede indsamling af sådan dokumentation, og at klager derfor ikke havde gjort det. Klager fastholdt, at det ændrede redskab havde en bedre sorteringsevne på grund af et væsentligt større sorteringsareal.

Fiskeristyrelsens Afgørelse

Den 8. juni 2018 sendte Fiskeristyrelsen endnu et høringsbrev, hvori det blev præciseret, at der ikke gives tilskud til lovpligtige aktiviteter. Styrelsen krævede dokumentation for, at de ansøgte riste var mere selektive end de lovpligtige, og varslede bortfald af tilsagnet, hvis dokumentation udeblev. Den 3. september 2018 traf Fiskeristyrelsen afgørelse om bortfald af tilsagnet, idet klager ikke havde indsendt den efterspurgte dokumentation. Styrelsen henviste til, at tilsagnet var givet til "Selektionspaneler udover det lovpligtige" og til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 10, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 8, stk. 1, nr. 6, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 18, nr. 3, samt Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2012 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år § 121.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 1. oktober 2018 og anførte, at Fiskeristyrelsen uden saglig begrundelse og nye oplysninger havde omgjort en begunstigende forvaltningsakt. Klager fremhævede at have investeret i god tro, at sagen var fuldt oplyst i ansøgningen, og at klager havde indsendt al den dokumentation, der var angivet i tilsagnet. Klager mente, at Fiskeristyrelsen uberettiget havde stillet nye krav om dokumentation i forbindelse med udbetalingsanmodningen og fastholdt den bedre sorteringsevne af det ændrede redskab.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 3. september 2018 om bortfald af tilsagn til investeringer på fiskefartøjer. Nævnet behandlede to hovedforhold: Fiskeristyrelsens begrundelse og kravet om dokumentation af selektiviteten.

Fiskeristyrelsens Begrundelse

Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsens afgørelse led af en formel mangel i begrundelsen, idet den henviste til en forkert lovhjemmel (Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2012 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år § 121) i stedet for den korrekte (Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 § 137). Dette er i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Nævnet vurderede dog, at denne mangel ikke var konkret væsentlig for sagen, da den ikke påvirkede afgørelsens resultat eller klagerens forståelse.

Krav om Dokumentation af Selektiviteten

Nævnet lagde til grund, at klager ikke havde indsamlet dokumentation for redskabets selektivitet. Dette var afgørende, da Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 artikel 38, stk. 1, litra a, og artikel 38, stk. 4, kræver, at støtte til investeringer i fiskeredskaber kun ydes, hvis investeringen har en påviseligt bedre selektivitet end standardredskaberne. DTU Aquas udtalelse bekræftede, at selektiviteten ikke kunne vurderes uden dokumentation.

Desuden vurderede nævnet, at udgifterne vedrørte aktiviteter, som tilsagnshaver allerede var forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning. Den sorteringsrist, klager havde søgt støtte til, opfyldte kriterierne i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 § 137, stk. 1 for lovpligtige riste. Da det ikke kunne påvises, at investeringen gik ud over de lovpligtige krav, fandt nævnet, at udgiften ikke opfyldte kravet i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 10, nr. 8, som fastslår, at tilskudsberettigede udgifter ikke kan omfatte aktiviteter, der er lovpligtige. Det følger af Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 8, stk. 1, nr. 1 og teknologilistens punkt 1.1.8, at støtte kun kan opnås til selektionspaneler udover de lovpligtige.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 18, nr. 3, da betingelserne for tilsagn om tilskud ikke var opfyldt. Afgørelsen er endelig i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.