Manglende godtgørelse for fejl ved selvangivelse af indskudskonto i virksomhedsordning

Sagen omhandlede en klagers anmodning om at ændre opgørelsen af indskudskontoen i virksomhedsordningen for indkomståret 2016. Klageren ønskede at ændre saldoen fra -615.733 kr. til 134.267 kr., hvilket svarede til en ændring på 750.000 kr. Denne ændring skyldtes, at klageren ønskede at overføre 50 % af et realkreditlån på 1.500.000 kr., optaget i 2008, fra virksomhedsområdet til privatområdet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen godkendte ikke ændringen. Styrelsen anførte, at lånet på 1.500.000 kr. var medtaget som erhvervsmæssig gæld ved den oprindelige selvangivelse den 10. juni 2017. Skattestyrelsen mente, at lånet var anvendt erhvervsmæssigt, da private hævninger i 2008 var på niveau med forudgående og efterfølgende år. Det indsendte regnskab og kontoudtog, der understøttede ændringen, blev anset for at være udarbejdet på baggrund af den ønskede ændring og ikke det oprindelige grundlag for selvangivelsen. Skattestyrelsen henviste til, at hele den erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2.

Skattestyrelsen fremlagde en beregning af de oprindeligt selvangivne saldi:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at reguleringen af indskudskontoen ultimo 2016 var foretaget i overensstemmelse med Virksomhedsskatteloven § 3, stk. 6. Det blev anført, at realkreditlånet oprindeligt indgik korrekt i virksomhedsordningen, men at en suspensiv aftale om salg af jord og nedrivning af driftsbygninger i 2016 (som blev resolutiv i 2017) berettigede ændringen. Repræsentanten henviste desuden til muligheden for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 og berigtigelse af fejl, med henvisning til LSR 15-2336958 og lovændringer fra 2014 vedrørende indskud af privat gæld.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at godkende klagerens anmodning om at ændre opgørelsen af indskudskontoen i virksomhedsordningen ultimo 2016.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Ingen ansættelsesændring: Skattestyrelsen havde ikke foretaget en ansættelsesændring forud for klagerens anmodning. Derfor var anmodningen ikke omfattet af reglerne om selvangivelsesomvalg i Skatteforvaltningsloven § 30.
• Ikke en klar fejl: Det blev ikke anset for en berigtigelse af en egentlig fejl, der kunne genoptages efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. I modsætning til SKM2016.165.HR, hvor en klar fejl i valg af skatteordning blev anerkendt, fandt Landsskatteretten, at klageren på selvangivelsestidspunktet i juni 2017 selvangav indskudskontoen i overensstemmelse med den valgte disponering af virksomhedens passiver, hvor realkreditlånet på 1.500.000 kr. indgik fuldt ud i virksomhedsordningen. Klageren havde ikke godtgjort, at han allerede på selvangivelsestidspunktet havde valgt at overføre halvdelen af lånet til privatøkonomien.
• Ingen hjemmel i VSL § 3, stk. 6: Bestemmelsen i Virksomhedsskatteloven § 3, stk. 6, om årlig regulering af indskudskontoen ved indkomstårets udløb, udgør ikke en hjemmel til at ændre indskudskontoen efter indgivelsen af selvangivelsen, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2, sidste punktum.