Afslag på omvalg efter ændring af kapitalafkastsats – manglende direkte sammenhæng

Sagen omhandlede en klagers anmodning om omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 for indkomståret 2008. Baggrunden var, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000-2008 var blevet genoptaget som følge af en ændret kapitalafkastsats, jf. SKM2014.502.SKAT. Denne ændring medførte en justering af overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen.

For indkomstårene 2000-2006 kunne den ønskede overskudsdisponering opnås ved at ændre årets hensættelse til senere hævning. For indkomståret 2007 resulterede ændringen i tvangshævninger af tidligere opsparet overskud, hvilket klageren accepterede. For indkomståret 2008 medførte ændringen af kapitalafkastet dog en yderligere tvangshævning af opsparet overskud på 275.978 kr., som blev beskattet som personlig indkomst.

Klagerens skattestrategi var at hæve mest muligt til privat beskatning uden at udløse topskat. I 2008 optog klageren et nyt lån på 9.986.784 kr., hvoraf klagerens andel (tre fjerdedele) blev placeret 100 % i virksomhedsordningen. Klageren ønskede nu omvalg, således at 5 % af lånet (svarende til 524.306 kr.) blev placeret i privatområdet i stedet for i virksomhedsordningen. Klageren argumenterede for, at hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt på selvangivelsestidspunktet, ville gælden være disponeret anderledes for at undgå tvangshævningen.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT afviste anmodningen om omvalg. SKATs hovedargumenter var:

• En flytning af renteudgifter fra personlig indkomst i virksomheden til kapitalindkomst ville ikke ændre på hævningerne i indkomståret. SKAT mente, at en ændret placering af gæld som følge af et omvalg ikke ville muliggøre bogføring af beløb på mellemregningskontoen, jf. Virksomhedsskatteloven § 4a, stk. 1 eller Virksomhedsskatteloven § 3, og dermed ikke ændre på hævet opsparet overskud.
• SKAT fandt ikke, at betingelserne for omvalg i Skatteforvaltningsloven § 30 var opfyldt, da der ikke var opstået utilsigtede virkninger af valget om at lade hele gælden indgå i virksomhedsordningen som følge af ansættelsesændringen. De konsekvenser, der opstod, var forudsete.
• SKAT bemærkede desuden, at fristen for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26 var overskredet for de omhandlede år, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 ikke var opfyldt, da ændringerne fuldt ud imødekom klagerens anmodning.

Klagerens synspunkt

Klagerens repræsentant fastholdt, at betingelserne for omvalg var opfyldt. Repræsentanten argumenterede for, at ændringen af kapitalafkastsatsen og den deraf følgende tvangshævning på 275.978 kr. i 2008 havde en direkte sammenhæng med klagerens oprindelige valg af gældsplacering. Hvis den korrekte sats havde været kendt, ville klageren have placeret en del af lånet i privatområdet for at opnå optimal indkomstdisponering og undgå tvangshævningen.

Repræsentanten henviste til SKM2014.502.SKAT og SKM2014.730.LSR, som ifølge klageren understøttede muligheden for omvalg i situationer, hvor ansættelsesændringer har betydning for valget og medfører utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Klageren mente, at SKAT og Skatteankestyrelsen indførte en yderligere skærpelse om en "direkte sammenhæng", som ikke fremgik af lovteksten eller forarbejderne til Skatteforvaltningsloven § 30.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30. Retten lagde vægt på, at betingelserne for omvalg ikke var opfyldt.

Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 30 og dens forarbejder, der viderefører Skattestyrelsesloven § 37d. Det er en betingelse for omvalg, at en ansættelsesændring har betydning for det oprindelige valg, og at valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Retten fandt, at:

• Der ikke forelå en direkte sammenhæng mellem SKATs ændring af skatteansættelsen for 2008 (som følge af den korrigerede kapitalafkastsats) og klagerens oprindelige valg om at placere gælden fuldt ud i virksomhedsordningen.
• Placeringen af gælden ikke kunne karakteriseres som et valg, der havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser i den forstand, som Skatteforvaltningsloven § 30 forudsætter.
• Et eventuelt omvalg af gældsplaceringen i privatsfæren ikke i sig selv ville ændre årets faktiske hævninger på 275.978 kr. Dette var i overensstemmelse med tidligere praksis, herunder SKM2014.730.LSR, hvor det blev fastslået, at faktiske hævninger ikke kan ændres, selvom hensættelser til senere hævning kan.
• SKM2014.389.LSR understøttede, at et forkert opkrævet kapitalafkast ikke var af betydning for klagerens valg af gældsplacering på selvangivelsestidspunktet.

Landsskatteretten tog ikke stilling til, om den ønskede opdeling af gældsposten mellem virksomhedsordningen og privatsfæren skattemæssigt kunne lade sig gøre.