Stadfæstelse af afgørelse om bortfald af tilsagn til investeringer i fiskefartøjer
Dato
14. marts 2019
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Projektstøtte
Højdepunkt
Stadfæstelse i sag om bortfald af tilsagn til investeringer på fiskefartøjer EHFF
Lovreferencer
En ansøger søgte den 3. juni 2015 om tilsagn om tilskud til investeringer på fiskefartøjer fra NaturErhvervstyrelsen (senere Fiskeristyrelsen). Projektet, kaldet "Sorteringsriste til sperlingfiskeri", havde til formål at frasortere uønsket bifangst, før fisken gik i trawlet. Ansøgningen beskrev en videreudvikling af den lovpligtige rist, fremstillet af et formstabilt materiale med rektangulære åbninger på ca. 35 x 230 mm, forventet at give bedre sortering og være mere håndterbar for mandskabet.
NaturErhvervstyrelsen gav tilsagn den 7. september 2015. I juni 2016 indsendte ansøger anmodning om udbetaling af tilskuddet.
Fiskeristyrelsens krav om dokumentation
Den 31. maj 2017 sendte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen et høringsbrev til ansøgeren. Dette skete efter en besigtigelse af en sorteringsrist, der svarede til den, ansøgeren havde fået tilsagn om tilskud til, foretaget sammen med eksperter fra DTU Aqua. DTU Aqua udtalte, at de nye riste var nemmere og mere sikre at håndtere, men de havde ikke kunnet vurdere, om de var mere selektive end de lovpligtige riste, da der ikke var indsamlet dokumentation herfor. Styrelsen anmodede derfor ansøgeren om at fremsende dokumentation for, at de nye sorteringsriste var mere selektive end de lovpligtige.
Ansøgeren svarede den 7. juli 2017, at det hverken fremgik af tilsagnsbrevet eller ansøgningen, at der skulle indsamles dokumentation for redskabets selektivitet. Ansøgeren havde derfor ikke indsamlet sådan dokumentation og mente at have opfyldt tilsagnets vilkår. Ansøgeren anførte desuden, at det ændrede redskab efter dennes opfattelse havde en bedre sorteringsevne på grund af et væsentligt større sorteringsareal.
Bortfald af tilsagn
Den 8. juni 2018 sendte Fiskeristyrelsen endnu et høringsbrev, hvori de anførte, at der ikke gives tilskud til udgifter vedrørende aktiviteter, som er lovpligtige. Da det er lovpligtigt at anvende sorteringsriste ved sperlingfiskeri, manglede styrelsen dokumentation for, at de ansøgte riste var mere selektive end de lovpligtige. Styrelsen varslede, at tilsagnet ville bortfalde, hvis den efterspurgte dokumentation ikke blev modtaget, da betingelserne for tilsagnet i så fald ikke var opfyldt.
Fiskeristyrelsen traf den 3. september 2018 afgørelse om bortfald af tilsagnet. Begrundelsen var, at ansøgeren ikke havde indsendt dokumentation for, at sorteringsristene var mere selektive end de lovpligtige. Styrelsen henviste til, at tilsagnet var givet til teknologien "1.1.8 Selektionspaneler udover det lovpligtige", og at der ikke gives tilskud til lovpligtige aktiviteter, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 10, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 8, stk. 1, nr. 6, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 18, nr. 3. Styrelsen henviste også til Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2012 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år § 121.
Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
Ansøgeren påklagede afgørelsen den 1. oktober 2018. Klageren anførte, at Fiskeristyrelsen uden saglig begrundelse og uden nye oplysninger havde omgort en begunstigende forvaltningsakt. Klageren havde investeret i god tro og ville ikke have foretaget investeringen uden tilsagnet. Klageren fastholdt, at sagen var fuldt oplyst i ansøgningen, at klageren havde handlet præcist som ansøgt, og at den efterspurgte dokumentation var indsendt. Klageren mente, at Fiskeristyrelsen uberettiget havde stillet nye krav om dokumentation i forbindelse med udbetalingsanmodningen, som ikke var anført i tilsagnet. Endelig fastholdt klageren sin opfattelse af, at det ændrede redskab havde en bedre sorteringsevne på grund af et væsentligt større sorteringsareal.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, der giver nævnet mulighed for at begrænse prøvelsen til de væsentligste forhold.
Fiskeristyrelsens begrundelse
Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsens afgørelse af 3. september 2018 led af en formel mangel i form af en mangelfuld begrundelse. Styrelsen havde henvist til [Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2012 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år § 121](/ref/bekendtgørelse_om_regulering_af_fiskeriet_i_2012_og_visse_vilkår_for_fiskeriet i_følgende_år_§_121), mens den korrekte henvisning var til Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 § 137. Nævnet vurderede dog, at denne mangel ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klagerens forståelse af afgørelsen ikke var forringet. Dette blev vurderet i lyset af Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1.
Krav om dokumentation af selektiviteten
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde dokumenteret, at der var investeret i en tilskudsberettiget teknologi. Dette skyldtes, at klageren selv havde oplyst, at der ikke var indsamlet dokumentation for redskabets selektivitet. Dette var i strid med Forordning (EU) nr. 508/2014 artikel 38, stk. 4, som kræver, at støtte kun ydes, når investeringen har en påviseligt bedre selektivitet end standardredskaberne. DTU Aquas udtalelse, der bekræftede manglen på dokumentation for selektivitet, blev også lagt til grund.
Nævnet lagde desuden vægt på, at udgifterne vedrørte aktiviteter, som tilsagnshaveren var forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning. Den sorteringsrist, klageren havde søgt støtte til, opfyldte kriterierne i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 § 137, stk. 1 ved at være udformet i et formfast materiale med en tremmeafstand på 35 mm. Da det ikke kunne påvises, at investeringen gik ud over de lovpligtige krav, fandt nævnet, at udgiften ikke opfyldte kravet i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 10, nr. 8, som fastslår, at tilskudsberettigede udgifter ikke kan omfatte aktiviteter, der er lovpligtige. Ifølge Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 18, nr. 3 kan tilsagn bortfalde, hvis betingelserne ikke er opfyldt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 3. september 2018 om bortfald af tilsagn til investeringer på fiskefartøjer.
Lignende afgørelser