Stadfæstelse af afslag på eftergivelse af rentetillæg på AM-bidrag grundet manglende myndighedsfejl

Sagen omhandler klagerens anmodning om eftergivelse af rentetillæg på AM-bidrag for indkomstårene 2007-2009, som Skattestyrelsen havde afvist. Rentetillæggene opstod som følge af ændrede skatteansættelser, der var en konsekvens af en dom fra Østre Landsret den 30. oktober 2017.

Baggrund for sagen

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom, der fastslog, at klageren var berettiget til rådighedsløn i 3 år fra den 1. januar 2007. Dommen byggede på, at klagerens ansøgning om afsked og den efterfølgende fratrædelsesordning var baseret på en urigtig forudsætning om retten til rådighedsløn, som Justitsministeriet var nærmest til at bære risikoen for. Dette skyldtes en fejlfortolkning af den dagældende tjenestemandslovs bestemmelser i forhold til EU-retten, specifikt vedrørende aldersdiskrimination.

Som følge af dommen ændrede Skattestyrelsen klagerens skatteansættelser for 2007, 2008 og 2009. Dette medførte forhøjelser af løn og nedsættelser af tjenestemandspension, hvilket resulterede i nye årsopgørelser med restbidrag til betaling, herunder rentetillæg.

Klagerens argumenter for eftergivelse

Klageren anmodede om eftergivelse af rentetillæggene med henvisning til Inddrivelsesloven § 13, stk. 6 og dens forarbejder, der åbner mulighed for eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Klageren fremførte flere argumenter:

• Myndighedsfejl: Klageren mente, at Justitsministeriet havde begået flere myndighedsfejl, herunder opretholdelse af en lov i strid med EU-retten, manglende udbetaling efter Toftgaard-sagen, lang sagsbehandlingstid og anke af sagen til landsretten efter tab i byretten.
• Force majeure-lignende forhold: Danmark havde en lov i strid med en grundlæggende EU-rettighed (ligebehandling), hvilket burde betragtes som force majeure-lignende.
• Urimelighed: Det var urimeligt, at klageren skulle betale strafrenter for et krav, som en offentlig myndighed ikke havde ønsket at udbetale, især da sagen havde varet 10 år og involverede aldersdiskrimination.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen afviste anmodningen om eftergivelse. De anførte, at der ikke var hjemmel i kildeskatteloven til at undlade at påligne rentetillæg til AM-bidrag. Eftergivelse kunne kun ske efter Inddrivelsesloven § 13, stk. 6, som anvendes restriktivt. Skattestyrelsen fandt ikke, at der var sket myndighedsfejl fra Skatteforvaltningens side, eller at der var andre forhold, der i særlig grad talte for eftergivelse. De fremhævede, at Justitsministeriets ageren som arbejdsgiver ikke berettigede eftergivelse af rentetillæg til AM-bidrag, og at Skattestyrelsen ikke havde begået myndighedsfejl i ændringen af skatteansættelsen, da fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27 var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme klagerens anmodning om eftergivelse af rentetillæg beregnet af AM-bidrag for indkomstårene 2007-2009.

Retten henviste til, at reglerne om betaling og tilbagebetaling af restskat og overskydende skat som følge af ændringer i årsopgørelsen fremgår af Kildeskatteloven § 62a. Tilsvarende regler for arbejdsmarkedsbidrag var gældende ifølge den dagældende Arbejdsmarkedsbidragsloven § 13 og Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag § 23, stk. 4.

Eftergivelse af renter kan i særlige tilfælde ske efter Inddrivelsesloven § 13, stk. 6, som ifølge forarbejderne omfatter myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold, samt situationer hvor det vil være urimeligt at give afslag på eftergivelse.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for eftergivelse af de pålignede renter på grund af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignende forhold. Dette blev begrundet med, at:

• Østre Landsrets dom af 30. oktober 2017, som affødte de omhandlede renter, var en sag mellem klageren og Justitsministeriet, hvor Justitsministeriet agerede som klagerens arbejdsgiver og ikke som forvaltningsmyndighed.
• Klagerens anbringender vedrørende Justitsministeriets implementering af EU-bestemmelser kunne ikke føre til et andet resultat.

Det var derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet klagerens anmodning om eftergivelse af rentetillæg til restbidrag for de pågældende indkomstår.