Tinglysningsafgift ved bodeling efter ægtepagt om skilsmissesæreje

Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af yderligere tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af en bodelingsoverenskomst vedrørende en fritidsejendom. Klageren havde i 2018 fået tinglyst et ejerskifte af 50 % af ejendommen fra den tidligere ægtefælle for 0 kr. Ved tinglysningen blev der betalt 1.660 kr. i tinglysningsafgift, idet klageren mente, at overdragelsen skete som led i en skilsmisse og dermed var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Tinglysningsafgiftsloven § 10, stk. 1, nr. 1, der medfører en fast afgift på 1.660 kr. Skattestyrelsen opkrævede yderligere 3.900 kr. i variabel afgift samt en forhøjet afgift på 200 kr., i alt 4.100 kr.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at der ikke forelå formuefællesskab ved ægteskabets ophør i 2012, da der i 1999 var tinglyst en ægtepagt om skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje. Styrelsen anførte, at selvom ægtepagten blev tilbagekaldt ved et testamente i 2012, opstod der ikke formuefællesskab igen, da ægteskabet allerede var ophørt. Afgiften skulle derfor beregnes af 50 % af ejendomsværdien, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 9.

Klageren fastholdt, at der fortsat var formuefællesskab efter skilsmissen, idet parterne havde fælles bankforbindelse, hæftede 50-50 for gæld, og i 2015 havde købt et fritidshus i Sverige i fællesskab. Klageren mente derfor, at den betalte afgift på 1.660 kr. var fuld og endelig, da adkomstændringen skyldtes opløsning af formuefællesskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om opkrævning af yderligere tinglysningsafgift. Retten henviste til, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, der knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af Tinglysningsafgiftsloven.

Anvendelse af Tinglysningsafgiftsloven

Landsskatteretten fandt, at der som udgangspunkt skulle svares afgift efter Tinglysningsafgiftsloven § 4 for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Klagerens påstand om, at der alene skulle betales en fast afgift på 1.660 kr. i medfør af Tinglysningsafgiftsloven § 10, stk. 1, nr. 1, blev afvist. Denne undtagelse gælder kun, hvis ejerskiftet finder sted som følge af en opløsning af formuefællesskab, og der er afgivet korrekt erklæring herom, jf. Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen § 32, stk. 1.

Særejebestemmelsens betydning

Retten lagde vægt på, at klageren og den tidligere ægtefælle i 1999 havde tinglyst en ægtepagt om skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at formuefællesskabet allerede blev opløst ved tinglysningen af ægtepagten. Dermed kunne ejerskiftet af ejendommen i 2018 ikke anses for at ske som følge af en opløsning af formuefællesskabet i forbindelse med skilsmissen i 2012.

Testamentets irrelevans

Det faktum, at klageren og den tidligere ægtefælle i 2012 underskrev et fælles testamente, hvori ægtepagten angiveligt blev tilbagekaldt, kunne ikke føre til et andet resultat. Retten bemærkede, at ægtepagten allerede var bortfaldet, da ægteskabet blev opløst i februar 2012, inden testamentet blev underskrevet. En ægtepagt kan desuden kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt, jf. Lov om ægtefællers økonomiske forhold § 21.

Beregning af afgift

Da købesummen ved overdragelsen af 50 % af ejendommen var fastsat til 0 kr., og ejendommen havde en offentlig ejendomsværdi på 1.300.000 kr. på tinglysningstidspunktet, skulle afgiften beregnes efter Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1 og stk. 9. Afgiften blev beregnet som 1.660 kr. (fast afgift) plus 0,6 % af 50 % af ejendomsværdien (0,6 % af 650.000 kr. = 3.900 kr.), hvilket giver en samlet afgift på 5.560 kr. Da der kun var betalt 1.660 kr. ved tinglysningen, udgjorde det skyldige beløb 3.900 kr.

Forhøjet afgift

Landsskatteretten fandt endvidere, at Skattestyrelsen med rette havde forhøjet afgiftsbeløbet med 200 kr. i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 20, stk. 1, da den korrekte afgift ikke var erlagt ved tinglysningen. Beregning og indbetaling af tinglysningsafgiften påhviler klageren, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 18, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens opkrævning af yderligere tinglysningsafgift på 4.100 kr.