Tinglysningsafgift for påtegning til skøde

Sagen vedrørte Skattestyrelsens opkrævning af 1.660 kr. i tinglysningsafgift for en påtegning til et skøde. Klageren havde den 9. marts 2018 tinglyst et skøde, som Tinglysningsretten tinglyste med frist til den 1. juni 2018, da køberen var indrejst til Danmark inden for kortere tid, hvilket krævede en erklæring om retten til erhvervelse af fast ejendom i henhold til lov om erhvervelse af fast ejendom. Den 30. april 2018 tinglyste klageren en påtegning til skødet, hvori køberen erklærede under strafansvar efter Straffeloven § 162, at vedkommende tidligere havde haft bopæl i Danmark i et tidsrum af i alt fem år.

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at der skulle betales en afgift på 1.660 kr. for tinglysning af påtegningen, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 1. Styrelsen begrundede dette med, at tinglysninger, der hverken er pant eller ejerskifte, er afgiftspligtige i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 4, og at den faste afgift for sådanne tinglysninger er 1.660 kr.

Klageren nedlagde påstand om, at der ikke skulle betales tinglysningsafgift, idet Tinglysningsretten uberettiget havde lyst skødet med frist i første omgang. Klageren anførte, at den pågældende erklæring var urigtig, og at påtegningen alene blev registreret af hensyn til ejendomshandlens ekspedition, da det ikke var muligt at få fejlen berigtiget inden for de gældende frister. Klageren mente derfor, at da fejlen stammede fra Tinglysningsretten, skulle der ikke betales yderligere afgift.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at retten ikke har kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse hører under tinglysningsmyndighederne. Retten kunne derfor ikke tage stilling til, hvorvidt Tinglysningsretten havde begået en fejl i forbindelse med tinglysningen af skødet. Retten kunne alene tage stilling til, hvorvidt der var beregnet korrekt tinglysningsafgift af den tinglysningsmæssige transaktion, der var foretaget, som i denne sag udgjorde tinglysning af en påtegning af adkomstdokument.

Retten fandt, at tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, hvilket betyder, at pligten til at betale tinglysningsafgift indtræder på baggrund af de faktisk foretagne anmeldelser og tinglysningsmæssige ekspeditioner, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 16, stk. 1.

Som sagen var oplyst, havde Tinglysningsretten tinglyst skødet med frist til den 1. juni 2018, hvorefter klageren havde tinglyst en påtegning om, at køberen af ejendommen tidligere havde haft bopæl i Danmark i et tidsrum af i alt fem år.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 19. juni 2015 (SKM2015.445.LSR), at en tinglysning af påtegning til skøde ikke er omfattet af de afgiftsfrie ekspeditioner i Tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 3. I den pågældende sag var der sket tinglysning med frist af et skøde, hvor der ikke var afgivet erklæring i henhold til lov om sommerhus og campering. Landsskatteretten traf afgørelse om, at der skulle betales tinglysningsafgift på 1.660 kr. efter Tinglysningsafgiftsloven § 7 med den begrundelse, at tinglysningen ikke var omfattet af afgiftsfritagelsesreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 3, nr. 3, idet denne bestemmelse alene omfatter skødets endelige indførelse i tingbogen.

Retten fandt derfor, at den tinglyste påtegning ikke var afgiftsfri i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 8, stk. 3, nr. 3.

På baggrund af ovenstående fandt retten, at Skattestyrelsen med rette havde opkrævet 1.660 kr. i tinglysningsafgift, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2018.